Dato: 29. december 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Fredag Aften den 29 December 1838.

To Postdage ere forbi og De har intet Brev sendt mig, derfor kommer ogsaa først nu til Dem, dette mit Epistel; en glædelig Juul! – Hele Byens Conversation dreier sig for Øieblikket kun om Konsul Saaby, De maa læse Kjøbenhavnsposten for i Onsdags, det Stykke hvor han nævnes ved Navn og det efterfølgende, hvor han kun antydes, men hvori Enhver der har kommet i Huset faaer deres Bekomst! jeg finder det altfor haardt, kjender ikke ret til hans Forseelse. Der var et heelt Parti i Parterret, samme Aften, sagde man, som vilde have hysset af ham, men til hans Lykke, kom han ikke før under Acten og saa gik det, Gud skee Lov stille af. Siden har han ikke været i Theatret, men hans Frue var i denne Aften; Jomf. Andersen spilte Pariserdrengen og gjorte Lykke; jeg maa besøge hende, jeg har endnu ikke talt med hende siden før hun gav den Rolle. Forleden Aften under anden Act af Farinelli var en lystig Scene i Theatret! Et Par Elskende kyssedes og omfavnedes saa ivrigt (i anden Etage) at Lysekronen kom ned, uden at de mærkede det og da de i Exstase vedbleve gav hele Parterret sig til at klappe, hvorved de foer forskrækkede fra hinanden. Jeg har skrevet et middelmaadigt Digt: Alfernes Blomster som Vestphal gjør en Skizze til, det kommer med "Portefeulen", jeg kan ikke slippe dem, de rose det, og jeg finder det saa svagt, de have nu engang faaet det. – Juleaften spilles i Studenterforeningen et Stykke af Fabricius: En Kriminalproces. Lorck er en Student deri, og den gamle Rosenkilde Fanden ; Etatsraad Hvidt giver en Cancellieraad. Abrahams og jeg ere Politiassessores, jeg skal være blond, friseret a la Pechena. Raimund fra Odense er Officer og Petersen fra Overgade blæser Fløjte. Arnesen er Præsident. Det er jo en skrækkelig Røre der er i Odense, jeg maa høre Vrøvl derfor, da jeg er et Byesbarn! Tredie Act af Mulatten er endt. Hvad siger De saa om: Negerkongens Datter? Faaer jeg Levalds Europa, eller en Afskrift af Kritikken. O, hvad! – Først her i Hotellet føler jeg mig ret hyggelig hjemme og er det meget, men nu faaer jeg ogsaa mange flere Vesitter end før, de tage en Deel Tid. I Sverrig er udkommet en original Børnebog: "Lekkameraden" og tænk Dem, det er en Oversættelse af mine Eventyr. Jeg gik til Bonier, bad ham skaffe mig denne Bog og skrev paa et Papir: "Lekkameraden; H. C. Andersen, Hotel du Nord". Dagen efter kom hans Dreng med en Pakke; jeg aabner den og finder: Kun en Spillemand! "hvad skal jeg med den?" spørger jeg. "Ja, det er vist den De har ment" siger Budet, Andersen har ikke skrevet noget som hedder "Lekkameraden" hans sidste Roman er "Kun en Spillemand". Tilsidst begreb han da at jeg selv var Forfatteren og ikke kunde have ment min sidste Roman. Man havde ikke kjendt mig. Førstkommende Søndag Middag er jeg hos Fru Bügel i Selskab med Fru Heiberg, Thorvaldsen & & og derpaa i Theatret for at see vor Taglioni-Gran! Det bliver en ret behagelig Middag og Aften, gid jeg kunde dele den med Dem eller Deres Mama; jeg kan saa godt lide hun blev varm ved Bull; jeg fik da intet Brev fra ham! det er en deilig Fætter, den Ole! – Det er gjennem Marquise Bonnay jeg har faaet Hilsen fra Lady Byron; hun har læst La vie d'un poete, og De veed ce poete, c'est moi! – Det er meget sørgeligt med Historie-Maleren Adam Müller, han skulde saa imorgen, reise til Italien og igaar er han bleven fjollet og bragt paa Hospitalet; jeg vil haabe det er en Nervesvækkelse, som kan hæves. Johannes-Gruppen paa Fru[e] Kirke trækker dagligt mange Mennesker, den er særdeles skjøn; een af de qvindelige Skikkelser deri er et bekjendt Fruentimmer i Rom; hun har faaet en hæderlig Plads paa Kirken – jeg bilder mig ind, hun staaer Skrifte. Dog det er jo sandt, den hellige Magdelene var jo ogsaa først – et meget kjærligt Gemyt. Det er nu afgjort at fra Nytaar af bliver Adler Theaterdirecteur. Den lille Hoppe har komponeret et steyrisk Divertissement og [kom] her hjem med en fransk Ballet: "Le lutin", hvori er en Scene som i Agnete, hvor Billederne vende sig paa Væggene i det Nissen træder ind i Kirken. Hoppe har meget Talent, hans pas de deux med Jomf. Fjeldsted i Bournonvilles Fantasiens Ø, en pas de deux Hoppe har componeret, er det Skjønneste i den hele Ballet, og den har dog mange særdeles smukke Dandse men et slet Indhold. Juleaften venter jeg et Brev fra Dem, nu faaer jeg at see hvorvidt det skeer.

Kjærlige Helsener til Deres Forældre, Sødskende og Tanten.

Med broderligt Sind

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.