Dato: 21. april 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Dresden Søndag den 21 Aften 1872

Kjære Fru Melchior! Igaar Middag, Klokken 12, kom Bloch og jeg her til Dresden og toge ind i Hotel Bellevue, hvor vi have et Værelse med den allerbedste Udsigt over Elben, Elbbroen, brühlske Terrasser og den katholske Kirke. Strax iaftes fik jeg hentet fra Posthuset Deres inderligt kjære, ventede Brev, Tak derfor! Tak for Alt hvad De skrev. Jeg fik ogsaa et Brev fra Fru Collin, men det forstemte mig meget da Efterretningerne om Fru Drevsen i Rosenvænget klang saa triste. Hun er meget daarlig; ogsaa hos Collins gaaer det svageligt fremad; Fru Collin er endnu lidende og hendes Mand slet ikke ved sit gamle gode Humeur! - Fra Hanover sendte jeg Brev til Dem, kjære Fru Melchior, jeg vil troe at De har modtaget samme. Da jeg tog derfra kom Fru og Frøken Koppel med Frøken Frederici ud paa Banegaarden og bragte mig smukke Blomster. I det sidste Øieblik fik vi at høre at det var Messetid i Leipzig og da næsten umuligt at erholde Logi, Toget, som afgik, vilde først indtræffe der efter Klokken 9; jeg bestemte da at vi overnattede i Magdeburg og samme Aften telegrapherede til det første Hotel i Leipzig: "Hauffes Hotel", at vi kom næste Middag, vi fik da ogsaa to gode Værelser og det paa første Sal, men tænk Dem min Overraskelse da jeg igaar morges modtog Regningen, havde jeg at betale alene for de to Værelser, i to Nætter, 12 Thaler preusisk, det er som De veed 16 Rdlr dansk, de øvrige Udgifter svarede her til, saa at jeg aldrig har været før i saa dyrt Hotel uden ved de store Festligheder i Granada da Dronningen af Spanien var der og alle Priser skruedes op til det Utrolige. Mine Venner Geibels, som jeg vilde besøge var paa Reise og det eneste Udbytte af det dyre Leipzig blev at vi hørte Operaen Wilhelm Tell, som blev vel udført. Igaar morges reiste vi her til Dresden, hvor jeg strax efter Middagsbordet gik hen til Fru Serre, hun var meget lidende, kunde Ingen see, ja man turde ikke engang lade hende vide at jeg var indtruffet da hun der ved kunne komme i en Sindsbevægelse, der kunde være dødsfarlig. Det er Vattersot i Underkroppen. I Dag, tilmorgen, vilde man underrette mig om jeg kunde komme. Jeg fik endeligt Besøg af Sønnen, der for Moderens Skyld var kommet her til Byen, og Fru Serre, hørte jeg, havde da faaet at vide jeg var her hun ventede mig med stor Længsel i Eftermiddag Kl 4. Jeg fandt hende dog mere levende end jeg havde troet, hun var glad bevæget ved at see mig og jeg maatte love, at jeg hver Dag, et Par Minutter, vilde besøge hende; - Imidlertid var jeg i Formiddags med Bloch kjørt hen til Raasløff, Generalen var bortreist, men Fruen og Frøkenen, ja selv den danske Tjenestepige, modtoge os med stor Glæde, der spise vi nu i Morgen, efter først at have gjort en lille Landtour med dem. Aftenen kalder os til Operaen Martha. Hele Quarteret vandrede vi med Frøken Raasløff om for at finde Digteren Ipsen, men i det Huus hvor han efter Veiviseren skulde søges boede han ikke, vi søgte da samme Huusnummer efter den tidligere Stiil, heller ikke, endelig fik jeg for en Time siden en Skrivelse fra Frøken Raasløff at hun paa Posthuset havde erfaret Ipsens Bopæl. Jeg kjørte derhen og det var netop lige overfor hvor vi tidligere havde søgt, men ikke en Sjæl var hjemme og ganske ærgerlig kjørte jeg bort og havde intet andet Udbytte end at jeg rev min Haand paa et rustent Søm i Vognen. I Dag har jeg ogsaa besøgt min gamle Ven Excellensen Beaulieu de Marconnai, som engang var Hof-Chef og Theater-Intendant i Weimar, han lever her nu som Privatmand; hos ham spiser Bloch og jeg Overmorgen. Onsdag eller Torsdag gaaer Reisen, om Gud vil, til Prag og Wien; paa det sidstnævnte Sted haaber jeg at erholde Brev poste restante. William Bloch hilser paa det hjerteligste. Hils Deres Mand, Børn og alle Kjære fra os begge, dog særligt fra Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad