Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. april 1872
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

704. Fra E. og Henriette Collin.

Kjære Andersen. Først vil jeg anmelde hvad her er ankommet til Dem: a. en Circulair?Anmodning fra Studenterforeningen om Hjelp i Anl. af Bygningsgjelden. b. et Brev fra Marg: H. om at Fru Serre er meget syg; hvilket ikke sendes, da der siges at De igjen vil faae Brev i Leipzig. Derimod sender jeg Brev fra Fru Raasløff og et dto med Berliner-Røgelse.

Men hvad skal jeg selv fortælle fra denne stille By, idetmindste stille for os? Sørgelige Ildebrande, som koste Mennesker Livet, er ingen opbyggelig Gjenstand, politiske Kjævlerier endnu mindre; men mindst opbyggeligt af Alt er det at tænke paa, hvilket jammerligt Regimente vi leve under, sammensat for den ene Halvpart af Egoister og halvstuderede Røvere.

Skuespiller V. Holst har nu taget sin Afsked; for ham skal der ogsaa gives et Festmaaltid.–De væmmelige Skure omkring Theatret og Passagen mellem disse kaldes af Folkewitzen: Berner-Oberland og unter den Linden. Brandes har nu udgivet en »Forklaring og Forsvar«; jeg har ikke læst den endnu; den skal være meget satirisk men moderat.

Ingeborg var jo syg, da De reiste, men hun har siden den Tid havt nogle høist smertefulde Anfald, og hendes Tilstand maatte vække alvorlig Bekymring; men i de sidste Dage befinder hun sig meget bedre. I nyt Dansk Maanedskrift stod sidst en Artikel: »Religion« af Cand. S. Skov (Pseud:) c: L. Lund, den samme som skrev Bogen »Spanske Tilstande«, en god Bekjendt af Jonas. Han indbød til en Samling af alle akademiske Borgere til en Discussion for at forsvare denne Artikel; den holdtes i Studenterforeningen Lørdag Aften; han prostituerede sig saa grundigt som muligt; det hedder herom i Aviserne: Cand. Larsen trevlede hans Theses op, saa at de bleve til ingen Ting, egenlig Discussion fandt ikke Sted, han var til Latter og Sagen endtes med at man lod Gassen i Salen slukke. Jonas er nu atter hjemme efter Reisen til Langeland paa Østers-Undersøgelser

-----

Saavidt kom jeg, da jeg nu d. 22de Form. fik Deres Brev fra Leipzig. Dette forandrer jo Planen med Afsendelsen af dette Brev, som altsaa gaaer til Wien; og da De nu har talt med Fru Raasløff, er der jo ingen Grund til at eftersende hendes Brev, som er skrevet paa meget tykt Papiir og i et usædvanlig stort Format ....

Jeg seer, at De har gjort Reisen i smaa Slag, og det er vist fuldkomment rigtigt, da de lange Jernbane?Toure ere saa nerveangribende.

Nu maa jeg, da jeg skal i Sparekassen, slutte med en Hilsen fra Alle. 22/4 72.

Deres hengivne

E. Collin.

Det er min gamle Natur der vaagner kjere Andersen, ved Synet af alt det ubeskrevne Papir, og jeg maa idetmindste sende Dem en Hilsen fra min egen Haand.

Edvard har fortalt Dem saa omtrent hvad der er at fortælle, det vigtigste i Familien, som for Øieblikket synes at være Sundheds Tilstanden, er jo tålelig god. Ingeborg bedre, men Sygdommen ingenlunde hævet. Vi to Syge herhjemme gaar ogsaa lidt frem, men meget langsomt.–Min gamle Svoger Mathias Bøye i Laurvig er død.–Jette og Sophie Pedersen ere nu atter tilbage i Montreux efter en 14 Dages Udflugt til Paris som har fyldt dem begge med Henrykkelse og Bedaarelse, saaledes som Paris gjør det.–

Jeg glæder mig til at høre fra Dem kjere Andersen, de friske Luftninger maa komme til mig som nu i 1/4 Aar ikke har forladt mine Stuer'ndash;Gud veed naar jeg selv tør suge Solskin under fri Himmel.–Lev vel og glad.

Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost