Dato: 29. april 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Wien den 29 April 1872.

Kjære trofaste, velsignede Fru Melchior!

For en Timestid siden modtog jeg Deres forventede, kjære Brev, med Bilaget fra Hägg! Tak og atter Tak ! men det bedrøver mig at Deres Øine endnu ere saa angrebne og ligesaa at den lille Ven Sally vedbliver at være saa lidende. Mit Brev fra Dresden har De erholdt, jeg rejste med William derfra i Torsdags Eftermiddags. Fru og Frøken Raasløff mødte paa Banegaarden og bragte mig Blomster. Veiret var varmt og smukt. Hele Veien, gjennem det sachsiske Schweiz, vare alle Frugttræer som oversneede med Blomster. William Bloch var aldeles henrykt ved første Gang at see Klipper og fandt Alt henrivende deiligt. Dagen derpaa tilbragte vi i Prag, men der var meget koldt, graat og regnfuldt. Vi kjørte imidlertid om i et Par Timer og jeg viiste ham de interessanteste Punkter. I Lørdags tidlig paa Morgenen, gik vi til Brunn og havde igjen deiligt Foraarsveir, der var en Yppighed og Friskhed i den hele Natur; de unge Løvtræer straalede, som fyldte med Solskin, mellem de mørke Graner op ad Bjergsiderne. Igaar Middags i den meest glødende Sommersol fløi vi med Hurtigtog her til Wien og bleve som kogte af Varmen. Klokken tre paa Eftermiddagen vare vi i Hotel. Jeg skrev strax til Hägg og han har saa snart han i Dag fik Brevet, været her. Han var aldeles den samme, varme, elskværdige Natur og synlig glad og bevæget ved Gjensynet. I dette Øieblik er han ude med Bloch og har lovet at spise Frokost eller Middag med os [overstreget: her] i morgen her i Hotellet. Vi have talt en Deel om Jenny Lind, han synes mere velstemt for hende , end jeg havde troet; han er kjed af Wien og længes efter at komme bort, det vil nok skee allerede paa Tirsdag om otte Dage. Bloch er meget glad ved Reisen, jeg synes særdeles godt om ham, men Morgenmand er han ikke , Cigar holder han lidt for meget af og hans Mave er endnu vandt til at spise efter de nødvendige Klokkeslet; men det kommer nok, den halve Reise er jo endnu ikke til Ende. Han er særdeles opmærksom mod mig, godmodig, venlig og glad - saa han skal have det allerbedste Skudsmaal. Han har ret Øie for Naturen og glæder sig ved den, vi tale daglig om vore Kjære i Hjemmet og det melchiorske Huus stod i lysende Solskin, nu nys da Hägg var her. Bring Deres Mand, Børnene, Fru Johanne, Poul og Sally mange Hilsener, ligesaa ogsaa Frøken Sophie Melchior og alle Torsdagsgjæsterne. Grevinde Holstein vil jeg skrive til paa een af de første Dage, naar jeg faaer en Times Hvile. - Jeg føler mig ganske kraftig til at udholde Reisen, jeg troer endogsaa den trætter mig kun lidt, dog i Eftermiddag er jeg noget udmattet, da jeg, ganske uklogt, er gaaet i den varme Sol for at vise Bloch om; jeg var imidlertid aldeles sommerklædt, mere end jeg var det hjemme ifjor hele Sommeren. Imorgen tænker jeg vi høre Rubinsteins Opera efter Moores Lalah-Rook. Den gjør imidlertid ikke Lykke og Hägg syntes heller ikke ret om den. I Løbet af Ugen haaber jeg at vi faae Wagners Meistersinger ligesaa Baletten; Flik og Flok - Hils Carl Bloch, han skal snart faae Brev fra mig; jeg gad vide hvorledes Williams Breve lyde hjem om de udtale at han ret har Glæde af Reisen. Glæd mig med Brev i Innspruck poste restante. Er Billes reist? [i marginen,

s. 4:] Lev vel! William Bloch hilser.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

[i marginen, s. 1:] Breve gaae til Innspruck i Tyrol poste restante.

Tekst fra: Niels Oxenvad