Dato: 5. maj 1872
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

706. Fra E. og Henriette Collin.

5te Maii 1872.

Kjære Andersen. Deres Brev af 30te f. M. fra Wien har jeg modtaget og vil nu strax svare. Først bemærkes, at Jette antager, at et Brev fra hende til Dresden (poste restante) maa være gaaet tabt, thi »ellers havde Andersen talt derom i sit sidste Brev«.

De har ventet Brev fra Einar om hans Moder; dette maa De opgive . . .

Det er slet ikke godt med Ingeborg; med Undtagelse af at de smertefulde Anfald ere aftagne, skjønnes der ikke at være indtraadt nogen Forbedring i hendes Tilstand.

Bladet Socialisten indeholdt for nogle Dage siden et Opraab til alle Arbeidere om at møde paa Fælleden i Dag, Søndag?Eftermiddag; »thi nu« hedder det, »er Maalet fuldt«. Regjeringen har dog nu taget sig af Sagen og ved Opslag paa alle Hjørner forbudt dette Møde; dette fulgtes af en i en Arbeiderforsamling iaftes tagen Beslutning: alligevel at møde; men inat har Politiet arresteret de 3 Ledere, Pio, Geleff og Brix, saa at jeg tænker at det Hele bliver til Vrøvl; forresten er Politiets hele Magt paa Benene, forstærket af Infanteri, Husarer og Dragonerne fra Nestved.

Nu, Kl. 7, har jeg været ude for at modtage Efterretning; en Masse Nysgjerrige'ndash;ikke Arbeidere'ndash;vare paa Fælleden; med Undtagelse af nogle faa Slag over Rygstykkerne med den flade Klinge løb Alt fredeligt af......

Før Begyndelsen af Junii komme vi neppe paa Landet.

Deres hengivne

E. Collin.

KjereAndersen

Jeg seer at Edvard har omtalt min Formodning om at De ikke har modtaget et Brev fra mig, sendt til Dresden poste restante, før Edvard sendte sit'ndash;og med et Indlæg til Generalinde Raasløff.–Har De faaet det er det Godt, og har De ikke saa er Tabet ikke stort, og jeg beklager mig kun over den Anstrængelse det dengang var mig at skrive.–De veed nu hvorledes Tilstanden i Familien er og desværre har vi jo intet Godt at sige om Ingeborg. Med mig gaar det yderst smaat, men jeg er dog ikke utaknemlig nok til at klage, naar man er næsten gammel, komme Kræfterne saa langsomt.–Edvard har det i det Hele taget godt, men der er dog endnu saa meget Smaat iveien og han mindes bestandig paa forskillige Maader om sin Daarlighed. Jonas ligger paa Reise til Stokholm og er idag og imorgen en Sviptour i Syd Sverrig, Louise er rask men trænger haardt til Strandluft efter den lange Hospitals Vinter'ndash;Linds har det Godt og lever som altid deres stille lykkelige Liv.–. . .

Lev vel kjere Andersen og lad snart høre fra Dem

Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost