Dato: 8. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

707.

Til E. Collin.

Innsbruck den 8 Mai 1872.

Kjære Ven !

Mit forrige Brev fik De fra Wien; nu er jeg, som De seer, langt inde i Bjergene; det er neppe to Timer siden at jeg indtraf her i Innsbruck hvor jeg finder det meget koldt; der til blæser det i Dag en Storm saa Gaderne ere i et bevægeligt Støvsløer749, tidligere have vi lidt af Varme, den begyndte egenligt i Brünn og tiltog da vi naaede Wien, saa det var et sandt Ildbad at gaae igjennem Gaderne. Wien er livlig og storartet, men det fængslede mig ikke, jeg længtes efter Bjergene. En høist deilig Sommeraften nød jeg og min unge Reiseven, i Linz; det var blik stille og varmt, men en deilig let Luft. Donaufloden gleed her i Majestæt forbi de skovgroede Klipper og det røde Aftenlys fra Skyerne kastede Straaler hen over Vandet. I Salz­burg var og er det særdeles smukt; vi besøgte Mozarts Fødehuus og den gamle Gaard hvor Theophrastes Bombastus Parracelsus levede og tilsidst døde. Det er en mærkelig gammel skummel Gaard, med Basreliefs i Væg­gene, og mørke krinkelkrogede Gange. Bloch har strax ved vor Ankomst til lnnsbruck været paa Posthuset og hjembragt til mig eet Brev, det var fra Fru Melchior, hun er utrolig trofast i at skrive, jeg begriber ikke hvor hun faaer Tid og særligt nu, hun har saa travlt med en Bazar og desuden af Smerte i Øinene. Hun fortæller til min Glæde at det er bedre med Fru Ingeborg Drevsen og at det hos Collins i Bredgaden ogsaa er godt. Jeg havde Angst for de Efterretninger der vilde komme. Det forstemmer mig iøvrigt, hvad jeg hører af hendes Brev og endnu udførligere af et Brev til Bloch, fra een af dennes Venner, at der er uhyggeligt uroligt hjemme; hvad skal dog det føre til?–Lad mig høre lidt om denne Sag.–Billes er nu endeligt reiste, det varede længe før de kom afsted, de er reiste fra Kjøben­havn i Løverdags da Bloch og jeg reiste fra Wien. Der ligesom i Salzburg og nu her i Innsbruck boe vi i Hotel med to unge Landsmænd jeg kjender hjemme fra, Grev Raben-Levetzau fra Lekkene750 og Baron Holck fra Kjøbenhavn; Jonna kjender i det mindste den Førstnævnte. Nu er nok Veiret i Danmark sommerligt og De og Deres tænke vel paa at fløtte til Hellebæk. Gid at jeg maa høre at De have det godt der. Fra Innsbruck reiser jeg til Verona og Lago di Garda, paa intet Sted der, spørger jeg om Breve, men først naar jeg igjen er her i Innsbruck, der vil vist hengaae en halv Snees Dage før jeg er vendt tilbage og derfor beder jeg øieblikkelig Alle at sende mig Brev til Innsbruck poste restante. Fire Dage omtrent behøver et Brev fra Kjøbenhavn herhen. Blochs og Bøgh[s] Lystspil: »De hvide Roser« kommer nok frem paa det kongelige Theater, midt i denne Maaned, gid at de to unge Forfattere faae Glæde deraf. Dersom Jonas seer det den første Aften, beed ham da at skrive751 strax til mig et Par Ord derom. Bloch er en meget opmærksom og godmodig Reise Kammerat, kun ikke Mor­gen duelig, Noget jeg har bemærket er næsten almindeligt med vor Tids Ungdom. Han har megen Interesse for Naturen og glæder sig ved Alt hvad han seer, maaskee, da han har Begavelse, det kan bære nogen Frugt. I Dag er det Christihimmelfarts Dag, alle Kirkeklokker klinge, men tunge, vaade Skyer hænge ned af Bjergene, jeg fryser, jeg som i den senere Tid har været aldeles som ødelagt af Varmen, denne venter jeg ikke at gjenfinde før vi naae ned til Garda Søen.–Hils Deres Kone, Louise, Jonas, Drevsens og Linds. Fra Einer havde jeg haabet at finde Brev her i Innsbruck, men har intet faaet, det var ogsaa underligt af mig at vente Sligt. Lev nu vel! gid Deres Brev, naar det kommer, aande god Stemning og kun mælde Godt.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost