Dato: 4. januar 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: Fredagaften den 4 Januar 1839.

Et nyt, et deiligt Aar med Sommer-Varme og Huuslig Lykke ønsker jeg min danske – nær havde jeg skrevet Betina, min søsterlige Lucia vil jeg heller sige. Hvorledes gaaer det Deres kjære Fader ! siig ham jeg virkeligt ofte har været ængstelig for hans Skyld, just fordi jeg ikke vidste hvori hans Sygdom bestod. Fru Lessøe sagde at det var Podegra, men den er jo dog til at jage paa Døren; Blädel, som jeg iaften traf hos "Svend Dyring" sagde mig at han leed meget, men at det slet ikke var dødeligt! Alt kan jo da nok blive godt, forstaae kun Lægerne at lindre hans Smerte. Han har det jo saa hyggeligt og godt i Hjemmet, Pleie og kjærlige Ansigter, det er en halv Lægedom. Hils ham smukt fra mig og siig jeg ønsker at hver Dag i det nye Aar maa bringe ham Sundheden nærmere! Han maa rigtig med den lille Mama herover til Foraaret. Naar Krokus springer ud, saa springe de to med, men lige til Byen, den store By, saa stor, som det lille Danmark eier den.

Det gamle Aar endte for mig med megen Glæde, o jeg kan og bør dog ikke klage! Jeg har Erkjendelse, uendelig stor Erkjendelse. Tydskland og Sverrig erobres, det lille Danmark bliver dog tilsidst stolt deraf og siger, "det er dog en satans Karl!" og saa har jeg Danmark med i Posen. Mine Børne-Eventyr er der fem af i Forening med to af Grim og Musæus blevet oversat paa svensk og mine giver man Prisen234. Dernæst er kun en Spillemand udkommet paa svensk235 og Improvisatoren skal følge236; i "Aftonbladet" er en u[d]førlig Kritik over Spillemanden, godt skrevet, men med en Begeistring for mig, som grændser til Entusiasme, faae det Nummer, det er eet af de sidste og det er i deres Athenæum. Gjør Ove Thomsen opmærksom derpaa, det vil vist interessere ham at læse. Man siger deri, at Danmark er et fattigt Land, Handelen er gaaet tilbage, vi have en monarchisk Regjering og vor Indtægt er en Almisse af de andre Nationer, der kaldes: "Sundtolden", og dog staae vi i aandelig Henseende ved Siden af de første Nationer; mig sætter man derpaa frem som den reneste Typus paa Nationens Fremtræden i Poesien, ja nævner Schackespear og Göthe, for at pege hen paa det Individuelle; det Hele er for varmt skrevet, men Alle indrømme dog at det er vel sat sammen. Hvad skal nu jeg, som kun er et Menneske, tro, i Hjemmet er man nærved at træde paa mig og ude er man ligesaa nær ved at give mig første Rang. Jeg vil slaae lidt af begge Dele, saa staaer jeg paa Middelveien – den holder jeg heller ikke af ! – Min næste Glæde er Viewegs smukke Udstyrelse af mine Børne Eventyr paa Tydsk237 . Har De seet, Statstidenden siger det er et "Phænomeen"! "før oversatte vi fra Tydsken, nu hente de Børnebøger hos os." Bogen er udkommet med tre Billeder. 1. "Keiserens nye Klæder", hvor de sidde ved Væven og Kammerherren kommer ind og seer derpaa. 2. Tommelise, siddende paa Svalens Ryg ; ud af alle Blomster flyve Genier og fra Lillien hæver sig Prindsen med Guldkronen. 3. Den lille Havfrue hvor hun skjult bag Stenene seer hen paa Strandbreden til Prindsen, der endnu er besvimet; ud af Klosteret komme de unge Piger og Prindsessen finder ham. [Paa]Titelbladet er om mit Navn en Krands, eller rettere, det er indsluttet af to phantastiske Træer; til Høiere sidder lille Ida med Blomsterne, Studenten staaer hos hende, over dem sees Hexen der hjælper Soldaten ned i Træet til venstre sidder den lille Havfrue hos Prindsen, over dem staaer lille Claus og aabner Kisten med Degnen i; høiere oppe flyver den uartige Dreng og øverst sidder Tommelise. Under mit Navn flyver Reisekammeraten og pidsker Prindsessen. Vieweg har opfordret mig til at skrive et Bind igjen for næste Juul og dette skal da blive langt rigere udstyret med smukke Staalstik.

I Kunstforeningen var iaftes Lodtrækning, jeg vandt slet intet; eet Stykke gik til Odense, Frölichs Ulve, der forfølger en Slæde, det har kun kostet 15 Species, Dr. Jakobsen fik det238 . Iaften gik Svend Dyrings Huus for temmeligt tomt Huus, Galleriet derimod var udsolgt. Det er den døde Kone, som trækker der. Faaborg tager sig meget op, eller rettere han bliver mere brugt, hans Stemme er deilig, hans Ydre uheldigt. Jomf: Grann bliver nu hver Gang hun kommer frem modtaget, en Ære Fru Heiberg ikke kjender. Grann dandser som en Engel, De vil vist henrykkes, hun svæver, som Svanefnok i Luften. Det første Nummer netop, som ved Bortlodningen i Kunstforeningen blev trukket, var, forunderlig nok, Thorvaldsens, han fik Lundbyes Udsigt over Arresøe (50 Species). Fru Drevsen der endnu slet ikke kan komme sig efter Kopperne, som hun havde for 1 1/2 Aar siden, har Inflamation i Luftrøret frygter [man] og Nytaarsdag, da hun steeg ud af Karreten gleed og faldt hun ved deres Port, saa Knæet er blevet slemt for[slaaet] og hun ligger i svær Pine, den stakkels, kjære Kone ! Alle Børnene have Kighoste til, og spanske Fluer drages hun med, det er en tung Begyn- delse i Aaret. – Wulle bliver Dag for Dag elskværdigere, hun kan nu af sig selv nikke naar jeg kommer og sige Aers. Deres Tante er god ! – I Dag har Rantzau-Breitenburg hædret mig med en vesit. han var ogsaa glad over mine tydske Erobringer men hvor skal jeg faae Frankerige og Engeland? De to store Magter maa jeg have før faaer jeg ingen Frist! Har man disse, da har man hele Europa og Lunten med239 . – De kan ikke tro hvor hyggeligt og godt jeg har det i Hotellet. Konferensraad Collin og alle Damerne vare forleden hos mig til Thee; Louise stod for Skjænken. Folk begynde nu ogsaa at hylde mig lidt og min Skræder har jeg givet Instrux at skabe mig om til en Laps! Paa Søndag træder jeg op i en ny Skikkelse, eller rettere en forbedret Udgave, bare det vil blive tørt, for ellers kan jeg ikke gaae i de Beenklæder.–Gid at De snart kunde faae mig at see! – naa, nu er jeg nok naiv ! Gud bevar os! vogt Dem for Forfængeligehed, det er en skrækkelig Last og ødelægger– idetmindste Finantserne. Kjærlige Hilsener til alle Søstrene, Moderen, Faderen, Tanten ?–––og Frøken Schleppegrell.–

Broderen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus