Dato: 12. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Riva ved Garda-Søen 12 Mai 1872.

Kjære Fru Melchior! Fra Innsbruck sendte jeg Dem og Fru Johanne et Epistel; hvad Reisen senere har frembudt vil jeg see at nedskrive her. - I forgaars tidligt paa Morgenen gik vi fra Innspruck, Sneen faldt i store Fnokke og blev, alt som vi steeg opad Alperne stærkere og stærkere, Bjergene næsten skjultes, Floderne brusede; vi foer gjennem Tunnel paa Tunnel og da vi endeligt naaede Brenner, det høieste Punkt, laa Sneen næsten een Alen høi over Jernbaneskinnerne, mange Bjergboer maatte skaffe den bort; det var bitterligt koldt, dog saa snart det atter gik nedad, blev Luften mildere og ved Brixen var ingen Snee, Markerne laae grønne, Løvtræerne stode saa vaarfriske og da vi endeligt naaede Botzen følte vi en heel Luftning fra Italien. Igaar morges tog vi afsted i deiligt varmt Solskinsveir; det italienske Sprog blev talt, Markerne prangede med Morbærtræerne og yppigt Viinløv, vi kom med Toget til den italienske lille By Mori, hvor man havde sagt os, skrev Reisebogen, at vi traf Diligense til Riva men det var ikke Tilfældet, vi kom Klokken elleve om Formiddagen, Diligensen gik først Klokken 9 om Aftenen. Der var intet andet for end at leie en Vogn med to Heste, da vi førte Kufferter med; det blev imidlertid en deilig Fart, Veiret var særdeles smukt, Naturen rundt om riig, fyldig og storartet. Vi kjørte i aaben Vogn. Fra den lille Bjergfæstning Arco fik vi Nedblik paa Garda-Søen, den laa klar og grøn, solbelyst og henrivende, omgivet af mægtige Fjælde, vi fik Værelse i det første Hotel med Udsigt over Søen og nød ret Skuet, men strax efter Middagsbordet, Klokken var kun tre, begyndte det at regne, Skyer sænkede sig mellem Bjergene, og i Dag, da vi ret skulde nyde Skuet af dette romantiske Sted, see vi kun Skyer og Taage, Regnen strømmer ned, her er meget koldt, jeg sidder i Vinterfrakken og skriver dette, Bloch ligger udstrakt paa Sengen, var hans Broder Carl her, da kunde han ligge Model som den trætte Reisende. Øieblikkets Længsel og Lyspunktet for os begge i Dag er et godt Middagsmaaltid, og da hvile i Sengen dog ikke længere end 10 til 11 Timer. Vil Gud, gaae vi med Dampskib imorgen over Søen. - Vi sidde iøvrigt idag som stille matte Guldfiske i en Vand-Kumme, dækket til af det tunge graa Blylaag; gid at det imorgen løfte sig og vi faae Solskin.

Venedig 15 Mai 1872 Ja her til ere vi komne; jeg havde en Fornemmelse af at Bloch havde stor Lyst til at se denne By, hvor jeg aldrig har følt mig hyggelig, jeg vilde da berede ham en Overraskelse med at gaae disse 4 Timer paa Jernbanen længere end vort Maal var og han blev særdeles glad, udtalte sig saa taknemlig, jeg sagde imidlertid at det slet ikke var fordi han var flink til at staae op, den Lyst til at ligge længe har forbauset mig. Han er imidlertid, tilsyneladende i høj Grad opfyldt af Venedig og jeg vil lægge en Dag til Opholdet, saa at det bliver paa fjerde Dag vi tage herfra. I forgaars forlod vi Riva, men det daarlige Veir fulgte os, Regnen strømmede ned, Skyerne hang om Bjergene, vi frøs Alle og det var underligt i denne Kulde at see langs med Kysten store Orangehaver med Citroner og Apelsiner samt deilige Roser. Natten over blev vi i Desenzano paa den anden Side af Garda-Søen, det stormede saa at Brændingen sprøitede op mod Hotellets Terrasse. Igaar tog vi forbi Verona, Vicenza og Padua her til og boer særdeles smukt og godt paa selve Markus-Pladsen i Hotel Bellevue. Iaftes drev vi om paa Pladsen, har i Dag været i Markuskirken og Dogepaladset. Veiret er smukt, Solen skinner, ja lidt for meget. Herfra gaaer vi til Verona og bliver paa anden Dag og da gaaer det igjen til Insbruck hvor vi begge glæde os til at finde Breve fra Hjemmet. Vil De lade Blochs vide at William er med mig i Venedig og henrykt over Alt hvad han seer. Om hans Lyst til at ligge længe, er ikke værd at tale. Hils nu hjerteligt Deres Mand og Børn, Torsdagsgjæsterne og særligt Sophie Melchior, Hr Moses Melchior, Tante Jette & og Collins.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad