H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Oline Collin, f. Thyberg 16. maj 1872

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

709. Til Henriette Collin.

Venedig den 16 Mai 1872.

Kjære Fru Collin !

I Dag faaer De Brev og det et Brev fra Venedig; ja saa langt syd paa er jeg nu og det allerede paa tredie Dag, men imorgen, om Gud vil, tænker jeg paa at naae Verona og da gaaer det nord paa hjemad. Deres Mand skrev jeg til fra Innsbruck. Her havde jeg daarligt Veir og ved Afreisen stærkt Sneefog der tiltog op over Alperne; Sneen laae næsten en Alen over Skinnerne oppe paa Brenner og det var særdeles koldt. Ved Brixen blev Sneen til Regn og Alt stod i frodigt Grønt, vi vare igjen inde i Foraaret da vi naaede Botzen. Her gik det ind i det varme Italien og da vi naaede Mori tog jeg en aaben Vogn og kjørte den deiligste, vildromantiske Vei, i Sol­skin, til Riva ved Garda-Søen, denne laae klar og grøn, som et Luftsyn under os og vi glædede os ret til Opholdet her; men neppe vare vi i Ho­tellet, saa blev Luften graae, Skyerne sænkede sig og hele Dagen maatte vi blive inde da Regnen ideligt skyllede ned, det var den kjedeligste752 Dag paa hele Reisen, næste Dag seilede vi i fire Timer over Søen til den lille By Desenzano; der fik vi klar Luft, men en Blæst saa at Søen sprøitede favnehøit op mod Strandbredden. I brændende Solhede kom vi i forgaars her til Venedig, Aftnerne ere fortryllende. Imidlertid føler jeg mig aldrig vel i denne By, og jeg har faaet en stor Philipens paa Hagen, som jeg bilder mig ind er Begyndelse til Skjægge-Pest. Bloch er uendelig lykkelig ved Opholdet i Venedig. Hils nu Deres Mand og Børn; næste Brev der sendes beder jeg om at det gaaer til München hvor jeg tænker at være, om Gud vil, næstkommende Onsdag, altsaa om 6 a 7 Dage. Siig mig lidt om Fa­milien i Rosenvænget.

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen:]

Brevet sluttes her i Veronaden 18 Mai. Vil De sende Reitzel vedlagte Epistel !

Innsbruck

Her er jeg nu! send Breve til Nürnberg poste restant[e.]

No. 2. (NB læs det mindre Brev først.)

Kjære Fru Collin !

Innsbruck. Anden Pindse Dag den 20 Mai 1872.

Iaftes kom jeg med Bloch753 her til Innsbruck, jeg havde, som De vil see, allerede begyndt paa Brev til Dem i Venedig det jeg vilde afgive i Verona, men jeg var der ikke ganske vel og opgav754 at gaae paa Posten, igaar var det Pindsedag og Posthuset i Botzen lukket, Brevet er altsaa fulgt mig over Alperne, og kommer nu først i Dag afsted. Imidlertid har jeg i denne Morgen erholdt ikke færre end 5 Breve hjemme fra og mellem disse eet fra Dem og Deres Mand. Inderlig Tak derfor! Det er mig ubegribeligt at jeg ikke har takket Dem for det Brev De sendte mig til Dresden, hvori laae Brev til Fru Raasløf, jeg modtog samme strax ved min Ankomst; Deres Mand og De selv nævner det nu anden Gang. Det piner mig lidt. Men jeg erindrer at da Spørgsmaalet første Gang blev fremsat, tænkte jeg, nu veed Fru Col­lin at jeg har modtaget det, da Fru Raasløff maa have skrevet hende til, det hun sagde at hun vilde. Siden da jeg selv skrev glemte jeg at tale om Brevet, derfor denne Gang des mere derom. Efterretningerne om Einar bedrøve mig særdeles, og jeg vilde have været meget ulykkelig om det havde stillet sig saa at han, efter min første Tanke, havde fulgt mig paa Reise. Han er en hjertens755 god Fyr, men vist nok særdeles nerveus, gid Badene ved Christiania maa styrke ham.–Harald følger ham vel derop; saaledes som jeg har opfattet Einar, efter et Par nerveuse Stemninger, de Gange vi reiste sammen, kan jeg godt forstaae at han i sin nuværende Til­stand ikke bør reise alene. Hils inderligt og hjerteligt ude i Rosenvænget. Fru Lind kommer der vel daglig ! hils hende meget.–

Igaar, som sagt, kom jeg over Alperne og traf paa Banegaarden i Botzen 7 Danske, saa at vi vare ni i Tallet. I Vogn med os kom den unge Rung, som for Brystsvaghed har tilbragt Vinteren i Mentona, han saae særdeles vel ud, hans Forlovede, med en anden Familie, fulgte ham. Det var et smukt Par. Vi havde det deiligste Solskin over Alperne, og Bjergene laae is som bedækkede med grønne Fløiels-Tepper brodere[de] med Skove og bræmmede med skummende Floder og Vandfald. Her i Innsbruck blive vi i Dag for at hvile og skrive et Par Breve. Imorgen om Gud vil, gaae vi til München og blive to Dage. Jeg besøger Ingen der. I et Brev fra Nicolai Bøgh til Bloch staaer at Aviserne hjemme fortælle at jeg bliver særdeles feteret i Tydskland, det har jeg ikke mærket stort til, ikke andet end at et­ hvert dannet Menneske der hører hvem jeg er, vise sig venlige og takker for mine Skrifter, særligt for »Lykke-Peer756«.–Den første eller anden Juni kommer jeg vist til Danmark, men om jeg strax gaaer til Kjøbenhavn eller til Basnæs veed jeg endnu ikke selv. Det glæder mig at de uhyggelige Uro­ligheder hjemme ere dæmpede, med Guds Hjælp bliver vel Alt godt.–Hils Frøken Louise, Jonas, og alle Kjære, Deres Mand, fremfor Alle. Brev haaber jeg at faae i Nürnberg poste restante.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen