H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Martin Henriques 20. maj 1872

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 20. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Martin Henriques
Sprog: dansk.

Innsbruck anden Pindsedag den 20 Mai 1872.

Kjære Ven!

Fra Wien sendte jeg Brev til Fernanda til Tak for hendes venlige Skrivelse, hun har vel faaet det? De har senere været saa elskværdig at skrive og jeg skynder mig i Dag, da jeg endelig har en Hviledag, at bringe Dem min Tak. Jeg vil haabe at De, Deres fortræffelige Kone og alle Børnene ere glade og vel, maaskee fløtte De snart ud paa Deres eget Landsted "Paa Skrænten", eller hvad det nu hedder. - Fra Wien reiste Bloch og jeg til Linz hvor vi havde en deilig Sommeraften ved den majestætiske Donau, der her viser sig i en mægtigere Storhed end ved Wien. Bloch var særligt henrykt over det gamle romantiske Salzburg hvor vi besøgte Mozarts Fødehuus, Haydns Grav og alle Byens Mærkeligheder. I Innsbruck kom vi med Eet lige ind i Vinteren; det var et voldsomt Sneefog da vi kjørte op over Alperne, Træerne saae ud som Filegran-Arbeide. Oppe paa Brenner laae Sneen næsten en Alen over Skinnerne, Folk skovlede, isnende koldt var her, men alt som vi nærmede os Brixen smæltede Sneen, Bøge og Birke stode grønne og ved Botzen var det deiligt sommerligt, vi saae Cypresser og Citrontræer. Dagen derpaa gik vi til den lille By Mori, hvor jeg leiede en aaben Vogn og vi i flere Timer kjørte mellem de høie vilde Bjerge, med Dale hvori Morbærtræer og Viinranker voxte i yppig Frodighed, da aabnede sig fra Fjeldhøiden en Udsigt til Gardasøen, som et Syn ind i Feernes Land. Moses saae ikke et deiligere Canaans Land, da han kom med Folket derhen. Vi fik gode Værelser i Hotellet ud til Søen, der som et grønt solbelyst Glas laae op til Terrassen. Maven vil ogsaa have sin Ret, vi gik fra Skue til prosaisk Nydelse, det vil sige kogte Foreller, Asparges og Jordbær, men da vi reiste os var Solskinnet borte, Skyer sænkede sig ned i Søen, Regnen strømmede ned, vi bleve til tredie Dag, altid Regn, saa reiste vi og saae store Haver med Citron og Apelsin-Lunde, men dryppende af Regn det var Udbyttet af Lago di Garda. Paa dens Sydbred, inde i Italien, i den lille Stad Dezenzano havde vi det deiligste Veir, men en saadan Blæst at Brændingen sprøitede høiere end vor Altan laae og det var i anden Etage. Mit Maal for Reisen var Verona, men jeg mærkede nok at det laae Bloch tungt paa Hjertet at være Venedig saa nær og ikke at komme der; jeg overraskede ham da med at vi vilde gaae derhen og han blev gladere end nogensinde paa Reisen; vi bleve der fire Dage, men det er lidt kjedeligt at nu er han saa opfyldt af dette Besøg at han ikke mere som før glæder sig ved hvad [han] seer; selv Verona med Amphitheatret og al den ægte italienske Charachter er dog ikke - "hvad vi saae i Venedig". - Der følte jeg mig, som altid nerveus og syg, ligesaa i Verona hvor jeg leed af et Hold lige ved Hjertet, glad og opfrisket blev jeg ved at komme ind i Bjergene. Over Ala naaede vi Botzen og da vi igaar tog derfra, vare vi ikke færre end 9 Danske paa Banegaarden. I Vogn kjørte vi med den unge Hr Rung, Søn af Componisten, han kom fra Mentone, hvor han, som Brystsyg, har tilbragt Vinteren; jeg saae ham kort før Afreisen fra Kjøbenhavn og han havde Udseende af en Dødens Candidat, nu var [han] frisk, solbrændt, syntes aldeles helbredet. Kjender De Familien og seer Nogen af den, da fortæl hvilket godt og glædeligt Indtryk hans Udseende har gjort paa mig. Han kommer hjem i Slutningen af Mai, altsaa et Par Dage efter at De har modtaget mit Brev. Imorgen, om Gud vil, reiser jeg til München; i Nürnberg spørger jeg efter Breve poste restante; hører jeg fra Dem? Det har undret mig at ung Anna ikke har tænkt paa mig som Fernanda; lille Kjæreste, Maria, er nu blevet saa stor at hun er voxet ud af det velsignede Barne-Kjæresteskab, har vist faaet Krinoline og stor Bag-Sløife, saa jeg naturligviis ikke hører fra hende. Staaer hun endnu i Brevvexling med Emanuel Hansen? "Qvinder! , Qvinder!" (jeg vilde skrive Repliken paa Engelsk, men frygtede at i skriveukorect). Hils Deres Kone, Børn, alle vore fælles Venner, Juliette og Sophie Price især, Professor Høedt, Collin-Lund, Fru Salomonsen og Harriett, Magnus, alle velmeenende fra Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 348-51)