Dato: 20. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Insbruck anden Pindsedag 20 Mai1872.

Kjære, velsignede Fru Melchior!

Det er ikke mange Dage siden at jeg fra Venedig skrev Dem til, De vil have modtaget Brevet og seet at jeg for Blochs Skyld tog her hen uagtet jeg aldrig føler mig hyggelig paa dette for mig tunge Steen Vrag af mægtige Paladser. Vi bleve der paa fjerde Dage og jeg følte mig febril og ilde, tog saa afsted til Verona, hvor Luften var gloheed og det var højst besværligt i den Varme at bestige Amphitheatret, men derop maatte vi! Solen skinnede stærkt og nede paa Arena, i dette Solskin blev under aaben Himmel spillet Komedie, der blev opført Scribes "Solivan"; hvor saae det fattigt og ynkeligt ud midt i den gamle romerske Herlighed. Om Natten fik jeg et svært Hold i Brystet, netop lige hvor Hjertet sidder og jeg blev bange for at komme til at ligge tilsengs i Verona; uagtet det ikke blev bedre besluttede jeg dog næste Dag at reise da jeg længtes efter Bjergene og den friske Luft der, Bloch der var i høiste Begeistring over Venedig, syntes ikke stort om Verona og Høidepunktet for hans Reise bliver og er den gamle Adriater-By; selv Bjergene har nu ikke længere den Nyhed og Interesse for ham, synes mig. Det var en stor Fornøielse at see hvorledes han fandt Alt deiligt paa Touren ned ad til Venedig og han udtalte sig varmt taknemlig, fordi jeg undte ham denne By med. Igaar morges forlod vi Botzen og traf ude paa Banegaarden ikke færre end 7 danske, vi vare saaledes ni sammen tilbage over Alperne. I Vogn med os kom den unge Hr Rung, der i Vinter har været i Mentona; han saa særdeles vel ud, ved Afreisen fra Kjøbenhavn var hans Bryst meget angrebet, nu saa han stærk og vel ud. Hans unge forlovede, med en anden Familie, fulgte ham. - De gik lige til München, det syntes mig en al for lang Tour. Bloch og jeg blev i Innsbruck, hvor igaar Posthuset var lukket, men i Dag tilmorgen fik han fire Breve Hjemme fra og jeg hele fem, det ene fra Dem med venlige Ord i fra Deres Mand, gid han nu snart lykkelig og glad bringe os Anna og Louise friske og sunde hjem. Tak for Alt hvad De fortalte mig om Bazaren og om Bevægelsen i Kjøbenhavn. Give Gud Alt maa blive ved det gode Gamle og at ingen Ildesindede bringe Fortræd og Ulykke. Jeg har været meget bedrøvet over at slige Bevægelser kan finde Sted i det ellers saa sindige og i Grunden godmodige danske Folk. Nu er vel Bøghs og Blochs hvide Roser gaaet over Scenen, gid at de to unge Forfattere have Glæde deraf. Fru Drewsen i Rosenvænget er bestandig syg, det ængster mig meget. Hvert Brev der kommer fra Collins aabner jeg med Angst; Familien der er iøvrigt i stadig, langsom Fremskriden til Bedring og længes efter Hellebæk. - Imorgen er det min Hensigt at gaae til München og derfra til Nürnberg, faaer De Tid og Deres Øine tillader det, da giver De mig nok et par Ord i Nürnberg poste restante. Hjemreisen gaaer over Hamborg og Hertugdømmerne, om jeg fra Korsøer tager lige til Kjøbenhavn eller til Basnæs [er] ikke bestemt; jeg tænker at være i Danmark omtrent den 2den eller tredie Juni. I Dag er her varmt i Innsbruck, men alle Bjergene have Snee. Hils Deres Mand og Børn, Hr Moses og Israel Melchior, Fru Johanne, Frøken Sophie Melchior, Bloch og Torsdagsgjæsterne. Wiliam Bloch takker for Hilsnerne og sender lignende igjen. Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad