Dato: 7. januar 1839
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[7. Jan. 1839]

Mandag Morgen. Posten kom grumme seent i Gaar Aftes og alle Oldenborgs vare her, det var mig derfor ikke muligt i et Par Ord at takke Dem for Deres muntre venlige Brev, der glædede mig saa inderligt, ved alle de gode Tidender det indeholdt. O, seer De det nye Aar vil Dem vel, og jeg er næsten lige saa storagtig af Deres Erobringer som De selv kan være, det smigrer min Følelse at jeg aldrig har taget Feil af Digteren, men altid med Sikkerhed ahnet hvad han var og vilde blive. Nu er De glad ikke sandt? ja det siger Deres Brev da ogsaa. – Igaar har De da havt den store Sorg at det var jasket Veir; men der kommer jo andre Dage med klar Luft og Pantalonføre. Ja laps kun kjære Andersen medens De endnu har Lyst og Helbred dertil, Livet har Alvor nok og de Mennesker ere lykkelige der saa lidet som muligt give efter for hvad der trykke dem, jeg holder af denne Barnlighed i Gemüttet og vilde give meget til at jeg ejede den. Tak for Deres hjertelige Ønske for det nye Aar, ja huuslig Lykke har jeg jo naar min kjære Fader bliver rask, ønsk mig ogsaa Modtagelighed for ret at skjønne derpaa eller rettere, ønsk mig hvad jeg desværre aldrig opnaar: et taaleligt Helbred, thi uden det gives dog ingen Lykke paa Jorden. Jeg skal hilse Dem saa hjertelig fra begge mine Forældre. Fader kaldte mig ind til Sengen for at bede mig læse Deres Brev højt for ham, jeg gjorde det, og ogsaa han deeltog i Deres Glæde og Berømmelse. – Fader bad mig spørge Dem hvor De kunde tro at en saa maadeholdene fattig Mand som han kunde have Podagra, det var en alt for fornem Sygdom sagde han. Levvel endnu engang Tak for Brevet, der jo rigtignok gav mig en aldeles søvnløs Nat, da jeg ikke kunde lade være i Tankerne at gjennemgaae det o s v, jeg er alt for sensibel, men glad var jeg alligevel ved det, meget glad.

Lucie [en af hovedpersonerne i "Kun en Spillemand"].

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost