Dato: 26. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Augsburg den 26 Mai 1872.

Kjære Fru Melchior! Bloch er ude i Byen; jeg har valgt at blive hjemme for at begynde paa Brev til Dem, det vil først blive afsendt naar jeg naaer Nürnberg. Min sidste Skrivelse fik De fra Innsbruck; efter at den var givet paa Posten, havde jeg i Natten som fulgte et Uheld, der kunde let have blevet en Ulykke, men Gud være lovet jeg slap som jeg slap; min Seng var ikke godt reedt, Madratsen laae skjævt og jeg var ved at glide ud; det var aldeles mørkt i Værelset; jeg reiste mig halvt op for at løfte og lette lidt paa den underste Madrats, tog imidlertid ud for mig efter en Stol til at støtte mig paa, der var ingen, jeg strakte uforsigtigt Haanden for langt ud, fik Overbalance og foer paa Hovedet langt ud paa Gulvet, væltede Bord og Lysestage, faldt meget tungt, det var en Rabalder, saa Naboerne vaagnede der ved og Bloch skreeg høit, "for Guds Skyld hvad er det!" han sprang op, fik tændt Lys, jeg laa nede paa Gulvet, havde faaet en Skramme over Næsen som der flød Blod fra og som smertede mig meget. Bloch badede Stedet med koldt Vand og fik mig i Seng, men snart fornam jeg Smerter paa mange Steder, jeg havde slaaet Knæskallen saa denne fik Form af en Orange omgivet med blaa, grønne og sorte Ringe, Skulderen, Hoften og Tindingen var slaaet. Jeg følte mig meget angst for Følgerne og det var mig besværligt at gaae, ikke des mindre besluttede jeg dog snarest at komme til München, hvor jeg hellere vilde ligge syg end inde i Tyrol og hvor jeg jo ogsaa kjender Kongens Livlæge den gamle Geheimeraad Gietl. Jeg reiste, det var en besværlig Tour; Bloch var særdeles opmærksom og taalmodig i at høre paa min Klagen; i München bleve vi fire Dage og det Middel jeg selv havde søgt, at bade de ømme Steder med Arnica var aldeles rigtig. Geheimraad Gietl sagde at om et Par Dage vilde Smerterne høre op. Værst har jeg det endnu ved Hoften og stor Ømhed i Tindingen der er ganske blaa grøn, Knæet begynder at see bedre ud, saa at jeg er sluppet lykkeligt derfra, jeg kunde have knækket en Arm eller et Been, ja ganske anderledes forslaaet Hovedet. Uagtet alt dette førte jeg dog Bloch om til alt seeværdigt, det vil sige vi kjørte ideligt; i eet af Gallerierne var jeg med ham, men maatte støtte mig paa ham og da vi skulde se Slottets Værelser maatte jeg under Omvisningen forlade ham og hjælpes ud da Kræfterne svigtede mig og jeg fik Hovedpine og Svimmel. Heldigviis var jeg ikke langt fra Gietls som boe paa Slottet. Igaar forlod vi München vi gik kun den korte Tour herfra til Augsburg, da jeg ikke havde Mod paa at kjøre 8 Timer, nu ville vi forsøge Resten af disse til Nürnberg; og vil Gud, er vi der iaften. München synes ikke at have tiltalt Bloch, han var mere glad ved Alt paa Udreisen end nu ved hvad han seer paa Hjemreisen. Venedig og Tyrols Bjerge, fordunkle Alt for ham, eller rettere straale med saadan Glands i hans Erindring at alt andet Nyt bliver farveløst, dog tænker jeg at Nürnberg skal fylde ham, idet alt Gammel har hans Interesse.-

Nürnberg den 26 Mai. Iaftes kom vi her og bor i "rothes Ross", et meget godt Hotel; imorges fik jeg Deres kjære Brev og slutter derfor nu mit for at afsende samme og bringe min Tak for al Deres mageløse Deeltagelse og Godhed for mig. Jeg bliver her til Overmorgen, da Bloch er aldeles opfyldt af Nürnberg, den første By efter at han har seet Venedig, jeg har Fornøielse af at viise ham; i Dag fik jeg et hjerteligt, rigtigt rart Brev fra hans Broder Carl, hvem jeg sender de kjærligste Hilsener; ogsaa fra Fru Serre, eller rettere hendes Husbestyrerinde fik jeg et Brev at det er saa daarligt det kan være med den kjære gamle Veninde; Efterretningen gjennem Collins om Fru Drewsen er ogsaa mistrøstende. Fru Scavenius venter at jeg fra Korsøer lægger Veien til Kjøbenhavn over Basnæs og bliver der en Uges tid, jeg gjør det vist, De skal i Brev fra Hamborg høre nærmere om min Bestemmelse, maaske jeg ogsaa der poste restante eller i Hotel de l'Europe finder endnu engang et Par Ord fra Dem. Jeg nedlægger i Brevet her en lille Skrivelse til Fru Collin i Dronningens Tværgade, den bliver nok sendt hende. Hjertelig Tak til Fru Johanne og Frøken Harriet for deres Bilag i Brevet ligesaa Tak for Hilsnerne fra den qvikke morsomme Fru Emilie og min troe Veninde Frøken Sophie. Alle Torsdagsgjæster mange Hilsner. Endnu er jeg øm i alle Lemmer, bruun, grøn og sort. Jeg kommer ligefra "die Burg", hvor jeg saae Marter-Kammeret, jeg synes jeg nu har en levende Fornemmelse i Kroppen af hvad der er lidt og levet. - Bloch ere noget mistrøstig ved Meddelelserne om hvorledes "de hvide Roser" ere modtagne, men jeg synes det er gaaet ret heldigt, der har jo ingen deelte Meninger været efter Tæppets Fald første Aften og ved anden Forestilling gik det jo endnu heldigere. Bloch sender de hjerteligste Hilsner og Tak for at være i venlig Erindring.

Deres taknemlige

H. C. Andersen [i marginen,

s. 4:] Gid jeg snart seer Deres Mand og Børn friske og glade. [i marginen, s. 1:] Hils Hr Moses og Israel Melchior, Frøken Jette, Hr og Fru Marcus, Triers. &&

Tekst fra: Niels Oxenvad