Nürnberg 28 Mai 1872
Kjære Ven!
Imorges tidlig afsendte jeg Brev her fra til Deres Kone [ = 
], rimeligviis modtager hun samme, samtidigt med dette. Brevet lagde jeg i en Skrivelse til Fru Melchior [ = ]. Opad Dagen, da jeg søgte til Posthuset fandt jeg Deres velkomne Skrivelse ], og takker Dem hjerteligt for den. I samme staaer at De har modtaget fra Odense en Skriftlig Indbydelse [ = ] for mig til Skyttelaugsfesten den 28., altsaa i Dag, De skriver at Brevet skulde besvares til en Hr. Holbæk i Odense, men jeg ved ikke hans Stand og Stilling, kan ikke herfra stile et Brev til Hr. Holbeck i Odense, da jeg ikke veed nærmere, og beder derfor Dem, som har hans Brev, at De endnu, post festum, vil underrette ham om at jeg er i Udlandet, og at jeg næppe før selve Festdagen har kunnet erholde Meddelelse om den venlige Indbydelse, for hvilken jeg paa det hjerteligste takker og beklager at jeg saa fjernt fra Hjemmet ikke har kunnet modtage den, men bringer ham og mine venlig sindede Medborgere min hjerteligste Tak fordi de have mig saa smukt i Tanke. Skriv dette i venlige Ord, helst de mine egne, og send snarest Brevet.
De vil af Brevet til Deres Kone se om mit uheldige Fald i Innsbruck, i Dag har jeg en Deel Smerte i Benet og Tindingen og dog er det nu otte Dage efter Faldet. Det glæder mig at det er i Bedring med Deres Søster i Rosenvænget, men for Einar har jeg Sorg, han er en inderlig god Fyr, et Hjerte-Menneske, gid at det gaaer frem for ham i Sundhed og Styrke. Jeg er glad ved at Jonas har det godt, og jeg kan tænke at Meget vil tiltale ham i Stockholm og Upsala. Jeg lægger her ved et Par Ord til Henriques Datter Fernanda, som i Dag har sendt mig Brev, men jeg har ikke Tid til nogen lang Skrivelse. Hils Deres Kone og Børn, Alle i Rosenvænget og sig dem hvor inderligt og levende min Tanke er hos Dem. Deres trofaste
H. C. Andersen.
