Hamborg den 4 Juni 1872.
Kjære Fru Melchior. I denne Morgen har jeg besøgt Deres Hr Broder og han har indbudt mig og Bloch til Middag. Han vilde endelig at jeg skulde gaae til hans Læge og tale om mit Befindende og jeg gjør det, men er lidt ængstelig for at høre ham udtale sig. Det blev mig derfor en stor Beroligelse i dette Øieblik at modtage Deres velsignede Brev og høre Deres Udtalelse om Arnika og ligesaa Hr Dr: Marcus Trøst. Jeg har aldeles ikke kommet Vand i Arnikaen, jeg lagde den aldeles ublandet paa og tidt og ofte; det er endnu i Dag det samme med det inflammerede Udseende, men værst er det at nu begynder Tindingen ogsaa at nupres og bliver rød, paa den brugte jeg meget lidt Arnika, da jeg var bange for at det skulde berøre Øiet, men jeg har Hede og Hævelse i Tinding og Kind.- Hvor jeg dog plager Dem med min Jobsiade. Hvorfor jeg iøvrigt strax skriver er over Deres Meddelelse at De imorgen Aften, Onsdag vil sende Vogn ud paa Banegaarden, jeg kommer ikke da. Jeg forlader Hamborg, om Gud vil, imorgen tidlig, reiser ikke længer end til Fredericia, hvorfra jeg har lovet Fru Scavenius at telegraphere til hende om jeg reiser lige til Basnæs eller til Kjøbenhavn. Før Torsdag naaer jeg ikke Korsøer og skal da telegraphere om jeg kommer om Aftenen eller først med Fredags-Morgentog. Bloch troer jeg kommer Torsdag aften. Nu gaaer jeg til Deres Broders Læge, som jeg vil haabe ikke nedbryder den Fortrøstning Deres Skrivelse har bragt mig. Tak og atter Tak! Gud glæde og velsigne Dem og Deres. Hjerteligst
H. C. Andersen. E.S. Hjertelig Hilsen og Tak fra W.Bloch
