H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 1. februar 1839

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. februar 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøb. 1 Feb. 1839.

Lad mig nu sige det i en god Tid, men vist er det: saa rask, som i denne Vinter, eller rettere de sidste to Maaneder har jeg ikke været i mange Tider; det er, som om jeg havde taget Forskud af Sundheds Honoraret den gode Gud har givet mig ; min Læge paalagde mig at tumle mig i Livet, arbeide lidet og det har jeg i den sidste Tid gjort; næsten hele Dagen i denne Januar er drevet paa Gaden og i Vesitter og dette ellers saa fortærende Liv har gjort mig godt. Aftenen fra 9 til 12 arbeider jeg derimod og da opfylder Mulatten mig ganske, saa jeg er blevet fortvivlet over de mange Leiligheds Digte, jeg troer syv i een Maaned, jeg har maattet skrive; disse er det, som have forhindret mig i at skrive Brev til min kjære Søster Jette; disse døde Blylodder hang mig ved Ærmet, Pennen kunde ikke flyve med Tanken. O, De veed ikke hvor ofte jeg har tænkt paa Dem og alle Deres, ønsket at faae et Brev; men jo intet kundet vente; De kan vide at det gik dertil, at jeg endogsaa haabede, ja nu skriver dog vist Tante Augusta. I Dag kom Deres søsterlige, smukke Brev, der synes mig Duften af hele Deres Tante Ana, i det mindste greb det mig, som det hyggelige Skjønne De har lagt i denne Digtnings Heelhed. Til Overmorgen skal jeg skaffe en Vise færdig til Skydebanen254, iaften vilde jeg have skrevet den, men nu maa Visen ligge til imorgen, dette sidste Øieblik, det vilde være mig en halv Samvittigheds Sag om De ikke fik Brev fra mig paa Søndag. Deres kjære stakkels Fader gjør det mig meget ondt for! hvad skal man finde paa for at skaffe ham et godt Bid af Yduns Æble. Hvad kunne vi gjøre for at opmuntre ham. Jeg føler mig øieblikkelig saa vel at jeg vilde ønske ham min Væren. Ja, jeg føler at jeg for Tiden er, hvad man kalder "paa Bølge", skade, saa gaaer det vel ned ad igjen. Aldrig har jeg mødt saa megen "Opmærksomhed", vil jeg kalde det, som nu i Hjemmet, om det kommer fra min Over-Erkjendelse udenlands, eller fra de Penge jeg giver til Skræder og Haarskjærer veed jeg ikke. Ingeborg og Louise sige at jeg klæder mig for lapset for et gammelt Menneske, men jeg er ikke gammel at have fyldt de 26 Aar, er det noget! – Mine Børne-Eventyr ere nu ved Phister og Fru Heiberg, som efterhaanden ville fortælle dem alle fra Theatret, kommen i Mode. Mange troe det er noget splinternyt jeg har skrevet igaar, fortælle mig om min Vittighed, min Eiendommelighed og Gud veed hvad og saaledes komme jeg til Erfaring at Flere af vore meest talende Dommere, jeg kunde nævne bekjendte Navne, efter egen Tilstaaelse kun kjende mine Digte, Fodreisen og de dramatiske Stykker. Ja, saa er det rimeligt at jeg kommer saa særdeles lavt her i Hjemmet. Paa Søndag ved Kellermanns Consert fortæller Phister "Den uartige Dreng."255 Om 14 Dage faaer Phister en Aftenunderholdning og til denne har jeg skrevet for Fru Heiberg et nyt Eventyr: "Svovlstikkerne", der skal være meget satirisk256 . Det vil udkomme i eet Hefte der med dette og eet som staaer mig i Hovedet, udgjøre et Par Ark. Det ikke skrevne handler om Fata Morgana og faaer vel dette Navn eller ogsaa Navnet "Fugl Phønix"257 . Begge ere aldeles af egen Opfindelse. Siden jeg nævner "Phønix"258 maa jeg da fortælle Dem at der i Darmstad udkommer et Blad af dette Navn og deri staaer Spillemanden med Palmer i Hænderne. Snurrigt er det, i Hjemmet hørtes kun een eneste offentlig Stemme om denne Bog, og den var imod, ude derimod ere de Alle for Spillemanden og hans Forfatter. Tak for Deres Oversættelse af Gaaseurten, og dobbelt Tak for Løftet om at oversætte endnu eet, dog jeg beder Dem lade mig heller have Lov til at bede Dem om en anden Ting ved Leilighed. De veed, maaskee, at Vieweg i Braunschweig vil næste Aar udgive et nyt Bind af mine Børne?Eventyr, med endnu flere Kobbere end i dette for iaar, min Oversætter faaer altsaa til dette alle de Eventyr, der endnu ikke ere oversatte. Jeg vil altsaa ikke bede Dem at oversætte "Soldaten", da jeg ikke kan give Castelli259 noget Eventyr. Fru Drevsen ligger endnu, der er aldeles ingen Fremgang. Lille Wulle har Kighoste og sender sin fynske Veninde mange Hilsener jeg har lært hende at sige: Mulat, i Dag lod jeg hende øve sig paa de to Ord: Tante – Ane . Denne sidste Udtale er Pointet i hendes Hilsen til Dem. Herts's Stykke Valdemar Atterdag260 er skrevet som enhver skikkelig Embedsmand, uden poetisk Geni, kunde skrive det. Historisk er det, men det Historiske er for uinteressant, det er om gamle Skjøder paa Gaarde, Opstand & &, uden al dramatisk Handling. Natansen261 , som skriver Berlings Tidende er hans Pleiefader og derfor lød Dommen: "Publicum hørte med stille Opmærksomhed ;" det var det Mildeste der kunde siges. Valdemar og Flugten til Sprogøe ere Orme der gnave i Laurbærkrandsen. – Folk have særdeles kjedet sig og der er slet Huus men vore Blade vise altid en forunderlig Pietet for Herts. – Siig dog til Deres Tante at hun skriver mig til jeg er dog en Digter der har Navn, i det mindste i tre Kongeriger i Norden og dernæst Hyldest af hele Tydskland, saa maa dog Digteren, som hun har seet løbe med Træskoe paa Fødderne, faar nogen Interesse hos hende. "Den sorte Domino"262 , er et høist interessant Stykke og er hos os langt bedre udstyret, end i Paris; det er glimrende, og Madam Simonsen synger, som en Engel, ja hvad mere er, hun spiller og det godt. Skade at hun er gift, jeg troer ellers at jeg friede til hende for at hun kunde faae en god Mand. Det Stykke bliver et Kassestykke. I Søndags var jeg til Middag hos Ministeren Rantzau-Breitenburg, dennes Søster263 , en gammel tydsk Dame bragte mig Hilsen fra Frøken von Schleppegrell, som der over Bordet blev talt meget smukt og godt om, jeg lovede at bringe hende en Hilsen igjen, som De maaskee! i Forening med min vil give hende. Hele denne Uge har jeg hver Dag været i stort Selskab; jeg vil f Ex opgive Dem Gjæsterne de to sidste Dage, for at De kan see hvad jeg kalder stort Selskab. Igaar hos Ørsteds, med begge Ørstederne, Gemard264 , den berømte franske Reisende, som to Gange har været Jorden rundt, Brøndsted265

Engelstofft266 , Øehlenschlæger, Zahrtmann267 og Münster (Biskoppen) . I Dag hos Wulffs med Thorvaldsen, Weyse, Zahrtmann, General Scholten268 fra Vestindien. Adler og Kock269 . – Ved at nedskrive Øehlenschlægers Navn, falder mig en Nyhed ind hans Søn Johannes var forlovet med en elskværdig Pige, Frøken Bauditsin270 , som han temmeligt negligerede, hun har derfor igaar hævet Partiet, skjøndt hun skal elske ham. Nu er jeg færdig med fjerde Act af Mulatten. Der skal ikke være Spoer af Andersen i dette Stykke. Helten er saa levende, kjæk og varm, at man troer jeg har givet ham alt hvad Spillemanden og Improvisatoren manglede. Fru Lessøe, som kjærligt helser Dem, siger at Mulatten er saa brændende, at man er nær ved at blive sveden ved at komme ham nær. Louise og Ingeborg, kalde den "ækel kreolsk". – Jeg troer den varme Himmel i Naturen og Blodet er potraitteret. Hvor jeg længes efter at faae den paa Scenen ! I Tydskland vil den rimeligvis blive min første dramatiske Debut, og Ravnen, som nu Musikforeningen udgiver, den anden. Glæd mig snart med et Brev, jeg har saa godt der af, at det er ondt af Søstrene dersom de med deres Slæder kjøre iveien. Hels dem Alle .

Deres broderligtsindede H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus