Dato: 8. juni 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

714. Til Henriette Collin.

Basnæs ved Skjelskjør den 8 Juni 1872.

Kjære Fru Collin !

Da Følgerne af mit Fald, for 14 Dage siden, blev ved en forkeert Behandling værre, besluttede jeg at tage lige til Kjøbenhavn hvor jeg vidste jeg tar og er velkommen hos Melchiors. Jeg havde mældt mig paa Basnæs, men telegrapherede der hen at jeg ikke kom. For nu i forgaars ikke at komme saa seent paa Aftenen ud til Rolighed overnattede jeg i Korsør og vilde igaar Formiddags naae Kjøbenhavn, men da faaer jeg pludseligt Telegram fra Fru Melchior om jeg de to første Dage jeg kom, vilde tage ind i mine Værelser i Kjøbenhavn og da fløtte ud til dem. Det var mig ikke glædeligt; jeg vilde ikke kunde sige hos Frøken Hallager: »Hjemkomstens første Øieblik er Bouquetten af den hele Reise!« Jeg vilde ikke hjem i Nyhavn, bestilte derfor Extrapost i Korsør og kjørte til Basnæs. Fru Scavenius var ikke hjemme, hun var paa Borreby, hvor hendes Datter Fru Castenskjold havde faaet en lille Pige. Imidlertid kom jeg til Basnæs netop som Brev tasken skulde afsendes og i den laae, vidste Tjene­ren, et Brev til mig som Fruen havde adresseret til »Høibroplads«, om det nogensinde under den Tilskrift var naaet til mig, maa Himlen vide. Jeg fik det nu, det var Deres Brev hvori De mælder mig Louises Forlovelse med Viggo. Jeg antager at det er Deres Louise og Drevsens Viggo, og har i denne Anledning, i denne Morgen, skrevet ham til med de bedste, hjerteligste Ønsker for dem begge To, samt tilføiet at jeg længe havde ventet det og flere Gange naar jeg ikke fik Louise at see, »hun er paa sit Værelse og har sin svære Hovedpinen som det hedte, tænkt, Viggo er vel derinde og er interessant. Nu, glædeligt er det!, de to kjære Mennesker kjende hinanden fra Barndoms Aar. Gud give sin Velsignelse. De skriver om mig at De fik en god Latter over mit »Fald i Bjergene«, og mit »uskyldige Saltomortaler, jeg vil dog sige Dem at det er værre end De troer, og at nu, 14 a 16 Dage efter, ere Følgerne ikke759 hævede. Jeg spurgte ingen Læge, badede med Arnika, uden at blande denne med Vand og otte Dage efter, da de grønne og blaa Farver tabte sig i Huden, slog denne ud med Vabler og røde Pletter, om hele Knæet, langs ned af den ene Side og i min Tinding, jeg var nu igjen min egen Læge og tog Tjære vand for at faae denne Udslet, som jeg kaldte det, bort, men gjorde Ondt Værre, jeg leed, som om jeg var bidt af tusende760 Myg og maatte endelig i Hamborg søge en Læge, der sagde jeg havde været grusom mod mig selv, jeg skulde ophøre med min Heste Cuur og kun bruge Cold cream, det gjør jeg nu og Svien og Heden har tabt sig, men jeg er ganske lidende, seer ud som om jeg var pidsket med Nelder nede fra Knæet og heelt op til Hoften. Tindingen er i endnu lidt hoven og ganske rød. Theodor vilde være meget forstemt om een af hans Hunde havde det som jeg!–Hils nu Deres Mand, Louise og Jonas. Gid de Alle finde dem glade og vel paa Ellekilde.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin