Dato: 20. juni 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

715. Til Henriette Collin.

»Rolighed«, Østerbro, den 20 Juni 1872.

Kjære Fru Collin!

Mit Brev fra Basnæs antager jeg at De har erholdt, ligesom ogsaa en Mængde friske, hjertelige Hilsener jeg sendte med Svigersønnen. Fru Melchior beder mig at lykønske, hun vilde selv skrive, men da hun ikke fra Dem havde faaet Underretning om Forlovelsen, syntes hun at det ikke skikkede sig at skrive men bad mig udtale hendes hjertelige Deeltagelse. Imorgen, Lørdag, er det Melchiors Fødselsdag, Billes komme her, William Bloch, ligesom ogsaa Jonas Collin, jeg sendte ham iaftes Indbydelsen har i Dag, tilmorgen, faaet Brev at han kommer761! Igaar var jeg inde762 i Byen for at høre i Tvergaden om hvem der havde Dr Theodors Forretnin­ger, jeg hørte at det ikke var Hr Studtsgaard men Wilcken Hornemann; ham vil jeg nu, siden Koppe-Historien, ikke søge til og er ogsaa i det hele taget bedre, men det gaaer dog langsomt, i det Huden ikke ganske har for­ vundet min forfeilede Lægebehandling efter det saakaldte: »uskyldige Sal­tomortale«. Kun een Gang har jeg været ude paa Udstillingen, men er sær­deles henrykt over den. Jeg blev i høi Grad overrasket ved Skuet; det Hele kan godt stilles sammen med Verdens Udstillingen i Paris, kun at hos os har det en mindre Udstrækning, men hvad der er, kunde have været ben­yttet til Paris og man vilde ikke fornemme at man kom ind i en ringere Afdeling. Alt er ordnet med Smag; Volden og Voldgraven, fortræffeligt Knyttet. Kom dog selv at see. Det er ret trist at Deres Mand, som jeg hører, endnu ikke kan komme til Kræfter og Humeur. De selv har det jo bedre og Louise lever i Forlovelsens Solskin. Folk vide da nu langt bedre end jeg Besked om Forlovelsens lange Hemmelighed, der slet ikke kunde skjules for Hellebæks Aarvaagenhed, hverken ved »tæt Lysthuus«, eller Vandring »For Hundenes Skyld«;–I Forgaars kjørte jeg i Sporvogn med Conferrentsraad David, han talte til mig om Einar og sagde at han fra Lægen deroppe havde gode Efterretninger. Af Viggo har jeg fuldelig Forklaring hele Einars Befindende og seer i hans Sygdom ikke nogen Omslag i hans egentlige Personlighed, men kun at de Elementer, som altid have været der have udviklet sig i een og anden Retning, en Deel udenfor det Ønskelige, saa at jeg antager at han maa komme sig. At Otto Scaveniw ved Veddeløbene her uden for Kjøbenhavn tog hele fem Præmier, ja, ved eget Ridt vandt Konge-Gevindsten, har De nok læst. Hans Moder er na­turligviis meget glad over det; hun reiser imidlertid om faae Dage til Wild­bad i Würtemberg. Dr Meyer er hendes Læge. Med Anna Melchior er det ikke ganske godt, hun har jevnligt ahstmatisk Hoste, men Lægerne give det bedste Haab. Har De læst Lehmanns Bog? Jeg synes godt om det Indlæg H. P. Holst har givet i Romantik og Historien Har De læst paa Bindet af »Nyt Maanedskrift«, Hauchs Erklæring til Fordeel for Brandes: »Nu jeg er død etc. etc.«–Lad mig snart høre fra Dem, et Brev med Solskin fra Hellebæk ønskes! Deres hengivne

H. C. Andersen.

[ I Margen: ] Frøken Fibigers Død, har vistnok stemt Dem veemodig! Axel Liebmann skal være blevet forlovet med Frøken Lehmann. Deres Mand, Louise, Blochs etc.–hjertelige Hilsener.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost