Dato: 10. juli 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

717. Til Henriette Collin.

»Rolighed« den 10 Juli 1872.

Kjære Fru Collin !

Hvorfor har jeg, i denne Sommer, endnu ikke været i Hellebæk? Jeg længes efter at see og tale med Dem, Deres Mand og Datter, dog bliver jeg stadigt paa »Rolighed«; Veiret er usædvanligt deiligt! allerede have vi flere Uger her hjemme stadige Sommerdage, jeg er henrykt og under alle Mennesker denne Herlighed, men det vil vist være forbi med den saa snart jeg sætter mig i Vognen og kjører til Ellekilde, det er ikke tænkeligt at jeg kan faae en sommer varm smuk Dag i Hellebæk, kommer jeg der vil det blæse, blive koldt, det skjønne Veir forbi og det er syndigt at bevirke Sligt, derfor har jeg i Dage og Uger kjæmpet med mig, talt paa Knapperne, sjunget med Zerline : »Jeg vil'ndash;nei jeg vil ikke !« Troer De at jeg tør og bør vove det? Men hvad siger De saa naar ved mit Besøg, den deilige Sommertid er forbi, Regnen skyller, Vinden tuder'ndash;og jeg kommer hjem med stor For­kjølelse!–Jeg tænker imidlertid at aflægge et Besøg paa nogle Dage, en Ugestid, ovre i Sverrig, tage til »Trollhätta« og aande Birkeduft, paa Veien derhen, eller derfra, gaaer jeg rimeligviis over Helsingør og derfra til Ellekilde, dersom det er mueligt at opdrive en Vogn i Helsingør, jeg veed hvor vanskeligt, næsten umueligt det var da jeg sidst var der. Fru Petersen og Frøken Datter ere jo fortiden hos Dem, jeg har endnu ikke seet disse kjære »Reisende« eller veed Noget om deres Ophold i Schweiz og Paris, vil De hilse! Paa Udstillingen har jeg været tre Gange og er endnu lige saa glad derved som da jeg kom første Gang, kun er man i den sidste Tid derude blevet belemret med en forpestende Stank af Chocolade-Fabrication, der ikke er til at udholde. Det ene Festmaaltid afløser det andet, de svenske og norske Venner komme meget om. I Lørdags var her en Deel af dem paa »Rolighed«[;] Spisestue og Have prangede med nordiske Flag. Mange Skaaler bleve udbragte, ja mig tilfaldt endogsaa to. Grev Sponneck ud­bragte særdeles smukt en Skaal for mig, »der ikke er Skandina«, men hele Verdens!«, hvortil jeg dog i minTak føiede den Bemærkning at jeg var den Lotte af dem Alle der havde sjunget: »Jeg er en Skandinav!« Den ameri­kanske Minister Cramer udbragte dernæst, paa Engelsk, en Skaal for den skandinaviske Poet Hans Christian Andersen. Conferensraad David talte særdeles ridderligt og smukt for sin Bord-Dame Fru Melchior og den sven­ske Redacteur Sohlmann for Danmark og de Danske. Jeg besøger daglig763 Fru Drevsen og har i de to sidste Dage fundet hende oppe, det vil sige hvi­lende paa en Sopha i Verandaen; hun nyder dog ogsaa lidt Spise og taler ganske livligt. Jeg troer at det igaar morede hende at høre mig læse mit nyeste og eneste Eventyr, det jeg i fjor begyndte paa, men da lagde hen: »Tante Tandpine«. Einar er jo nu ved Vordingborg og føler sig nok tilfreds. Gid at den gode, kloge Behandling der og den friske, frie Luft maa lette764 hans Sind og styrke Legemet. Jeg har i Dag, første Gang efter min Hjemkomst besøgt Fru Heiberg, hun var meget livlig og talte om den nye danske Digter Recke hvis Drama skal paa det kongelige Theater. Hils Deres Mand og Datter, ligesaa Blochs

[ I Margen:] Glæd mig med Brev.

Hjerteligst

H. C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost