Dato: 20. juli 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

"Rolighed" 20 Juli 1872.

Kjære Fru Henriques!

Det var en stor Skuffelse for mig, i Tirsdags, ikke at see Dem! jeg havde ogsaa glædet mig til engang igjen at samles med Deres Mand og see Frøken Sophie Price og Fru Grieg. Den ellers saa elskværdige Frue kom ikke! Fru Melchior sagde mig at det var sikkert vi saae hele Familien. Jeg udsatte min Reise til Sverrig, nu er Veiret mindre godt, dog i næste Uge tænker jeg at flyve afsted. Paa Petershøi indseer jeg at der i dette Øieblik ikke er Huusrum, i hvor stort Hjerterum detr end er. Lad mig imidlertid vide, naar "Værelset med den gode Seng" bliver ledig. Havde De været her paa "Rolighed" i Søndags da havde De faaet at høre en særdeles deilig Sangstemme, Hr Dr Stolpe, hvis Søster har været tidligere hos Dem paa Petershøi, var her og glædede os ved sin friske, klangfulde Sang. De skulde ogsaa have faaet et Eventyr at høre: "Tante Tandpine", naar De har hørt det, er De stemt som havde De prøvet den stærkeste Tandpine og nu var fri, i den syvende Himmel. Jeg har endnu eet "Loppen og Professoren", samt en Historie: "Eventyrbogen"; erholder jeg endnu en Digtning, paa en to Ark i Størrelse, da kan jeg til Julen bringe Dem en ny Bog. Jeg begynder at blive flittig herude, jeg kommer i Ro efter Reiselivets Døning. Fra Hägg havde jeg forleden et hjerteligt Brev med mange Hilsener til Dem og Deres. Imorges havde Fru Melchior en lignende Skrivelse, saa varm og fornøiet. Jenny-Lind-Goldschmidt er mageløs god og elskværdig imod ham. - Han er en LykkePeer! Naar De nu engang vil se mig paa en Uges tid, vil De da sørge for at der leveres et Tordenveir saa storartet som det der forleden styrtede "Bruuns Mure"! Deres Døttre maa De hjerteligst hilse fra mig, de vare begge, som altid rigtigt rare og elskværdige. Fernanda spillede med en Freidighed fra Bladet, som havde hun taget Timer hos den hellige Cecilie. Frøken Harriett Salomonsen saae kjæk og straalende ud, hun var rigtig ungdommelig leende og glad. - Vil De hilse hende, ligesom mine andre Venner og Veninder. Endnu kan jeg ikke glemme at vi ikke saae Fru Henriques i Tirsdags, lykkeligere var rigtignok Høedt-Mørk-Magnus. Marie tænker nok ikke paa mig meer, hendes Tanker ere i Siberien. Der hen reiser jeg ikke, min største Reise bliver ind i Evigheden og derfra faaer De ikke Brev

fra Deres hengivne, ærbødige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost