Dato: 30. juli 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Petershøi 30 Juli (Formiddag) 1872

Kjære Fru Melchior! Med Hovedpine og stærk Forkjølelse sidder jeg i det graa Veir og skriver til Dem, det er mig et Savn at jeg ikke kan gaae ned i Stuen, møde Dem og faae Deres venlige Morgenhilsen og da høre hvorledes Touren til Hellebæk er løbet af. Veiret var ikke ganske slet, men dog graat og regnfuldt. De har besøgt Blochs i deres Skov-Natur, været hos Collins ved den aabne Strand og tilbragt den største Deel af Dagen hos Billes i de venlige Stuer. - Seent er De, i Regnveir, kommet hjem iaftes og nu til Morgen styrer De Deres Huus, besøger Haven og Badehuset, saaledes tænker jeg mig det. Igaar Kl 4 kom jeg til Petershøi og blev, som altid, venligt og hjerteligt modtaget. Deres Broder indtraf halv 6, saa spiste vi og jeg læste "Eventyrbogen", som ret slog an hos dem Allesammen; senere fik Familien Besøg af den yngste Hr Salomonsen med sin Forlovede. Ogsaa Hr Asger Hammerich var her og anvendte sin Veltalenhed paa at give mig Lyst til at besøge Amerika, hvor jeg, som der jo altid fortælles, vil blive overordentlig storartet optaget og kunne fortjene Penge, selv om jeg, som Hr Hammerich udtrykkede sig, nok saa slet læste paa Engelsk et Par af mine Eventyr. Han fortalte dog ogsaa at nu var der Colera i Kjøbenhavn, hvilket jeg benægtede, da ingen af vore Blade har omtalt det og da jeg saa trængte nøiere paa om hans "sikkre Kilde", løstes det Hele til, at der fra et russisk Skib var ilandsat en Colerasyg, der strax, blev lagt i det for denne Sygdom bestemte Lazareth paa Amager og der død, det er jo ganske i sin Orden og har ikke videre at betyde. - Begge Sønnerne her i Huset er med deres Lærer paa Reise ligesom Emil; jeg hørte et Brev fra Robert der udtalte sin Henrykkelse over Himmelbjerget. To Nætter have de været der, besøgt Weile og Hindsgavl og gaae nu over Odense til Sorø og Roeskilde. Emil kommer jo hjem iaften og i Overmorgen har De den kjære Carl. Jeg gad nok være tilstæde ved Modtagelsen. Dog om ikke mange Dage sees vi jo, om Gud vil og jeg glæder mig til at tale med de to Hjemkomne. Vil De forud bringe hjertelig Hilsen fra mig, ligesaa til Frøken Louise, Harriet, Anna og Thea. - Veiret er med eet blevet ubehageligt. Jeg fryser og har ikke sovet i Nat, Gigt har sat sig i Lemmerne og i Humeuret, vaadt er det udenfor, men smukt klinger Musik fra Klaveret her op til mig, Deres Svigerinde og Fernanda spille særdeles herligt. De ere Alle, lige til selve Tjenestefolkene, saa særdeles venlige og glade ved at see mig. Jeg staaer i stor Gunst, fornemmer jeg, hos den gamle Kokkepige. Bliver Veiret gangbart da aflægger jeg et Par Besøg i Qvarteret, ind til Fru Salomonsen, Dr Brandes, Tietchen & - Viser sig Hinden endnu i Haven? Er Skildpadden blevet livligere i det salte Vand? Har den hvide Kakkedue senere aflagt Besøg? der er saa meget at spørge om, og dog er det endnu ikke et Døgn siden jeg forlod det hyggelige, hjemlige "Rolighed". I det jeg slutter Brevet kaldes jeg af Deres Svigerinde ud paa Altanen, Sundet vrimler med Skibe, jeg talte 100 Seilere, en Solstraale kom ned, skulde det tyde paa bedre Veir! - Hils Deres Mand paa det varmeste, ligesaa Fru Lund, glem heller ikke Jomfruen.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad