Petershøi paa Strandveien
Klampenborg Station (den 2 August 1872).
Kjære, velsignede Fru Melchior! "Man kan hvad man vil!" den Talemaade viser De i Gjerning. Jeg forstaaer ikke hvorledes De i al den Travlhed De lever, de mange Besøg De faaer og i alt det Meget De har for, kan give Sort paa Hvidt for, at De tænker paa Deres Venner, sende Breve til hver Enkelt, ja at jeg allerede igaar fik en Skrivelse, saa riigholdig og deilig udførlig. Tak! uendelig Tak! Brevet blev bragt mig af Sønnerne. Carl og Emil ere komne og vare allerede herude. Desværre saae jeg dem ikke, jeg var gaaet ud, aflagde mit første Besøg inde hos Dr: Brandes og hans Moder. Gid at man havde sendt Bud efter mig, kaldet mig ud. Jeg hører af Fernanda at hun med Carl og Emil saae mig sidde derinde da de gik forbi. Det maa have været en stor velsignet Glæde for Dem, kjære Fru Melchior, at see Sønnerne! Jeg hører at Carl har meget udviklet sig, seer særdeles godt ud, han har kastet Drengen og staaer som den unge Mand. Jeg glæder mig særdeles til at tale med ham, ligesom ogsaa af Emil at høre om den jydsk-fynske Reise. Paa Mandag ønsker jeg at være paa "Rolighed"; De har sagt mig at der er Plads til mig, og dog gaaer det mig som med Deres rige, trofaste Brevskrivning, at jeg ikke ret forstaaer det; nu har De jo igjen nye og mange Gjæster! jeg er forlegen ved at modtage saa stor Gjæstfrihed! dog jeg har Forvisningen om at jeg hos Dem og Deres Mand, er tilfulde velseet og velkommen. Siig mig nu ligesaa aabent om Christian har Tid at hente mig f Ex: mellem eet og fire paa Mandag ; har han ikke, saa send mig blot to tre Ord derom, men til Søndag Aften, thi jeg maa da bestille Vogn herude Mandag-Morgen; det er en let Sag, og jeg har kun nævnet Christian, for at De ikke senere, naar jeg leiede Vogn, skulde sige: men han kunde jo godt have hentet Dem. Altsaa ja eller nei, til Søndagaften. Jeg er altsaa, om Gud vil, Mandag Eftermiddag paa Rolighed . Det gjør mig ondt for Hinden at den har været saa taabelig at løbe derfra jeg frygter for at den ikke finder tilbage igjen. Skildpadden troer jeg derimod ikke kan leve i det ferske Vand, men naar den der føler sig mere fri og glad, saa er det jo bedre at have et Par glade Levedage, end i Uger at ligge melankolsk i Mudderet paa Bunden af en Tønde. Siden jeg skrev sidst, har det, som De veed, næsten altid regnet, Veie og Stier staae med Vand, jeg kommer intet Sted uden nærmest Landeveien, hen til Barberen og Brevkassen og er da sædvanligviis gjennemblødt naar jeg igjen er tilbage. Deres Broder var i forgaars ikke ganske vel, han leed af sin kolosale Hovedpine, igaar var han igjen rask, gik i Vandet og havde sit sædvanlige muntre Lune. Her var til Middag den unge Pianistinde Frøken Brandes fra Mecklenborg. Hun spiller ganske udmærket og skal have et Navn i Tydskland og i London; hun er kun 18 a 19 Aar, lille, blond og buttet; leer meget og lydeligt, et halvt Barn; hun ledsages af en ældre Dame, som da ogsaa fik sin Middag her; ligesaa den Frøken Brandes, som tidligere har været i Deres Broders Huus. Hendes Bekjendtskab med Pianistinden er skeet ved at de begge have samme For- og Efternavn; der kom da et Brev til den tydske, det blev af Postbudet, givet til den Danske, som aabnede det og da hun saae Feiltagelsen søgte den tydske Dame op og Bekjendtskabet var gjort. Her er Forlovelser herude ved Landeveien; De veed vel at Enkemanden Bing er blevet forlovet med sin afdøde Kones Søster og den ældste af Tuteins Sønner har forlovet sig med Frøken Gerstenberg, en fortræffelig Pige. Idag ventes Edmond og Robert hjem fra deres Reise i Jylland og Fyen; deres Lærer har fulgt dem og de have været særdeles glade. Til Middag ventes Fremmede fra "Rosenvænget", nemlig Dr: Lehmanns Familie. Her er megen og god Musik. Deres Svigerinde og Fernanda spille flere Timer daglig, jeg nedskriver flere Momenter til et nyt Eventyr: Portnøglen, til hvilket jeg medbragte Ideen, men den vil ikke her forme sig, kun, stykkeviis træder det Hele frem, dog faaer jeg nok Bugt med det [overstreget: Hele] er jeg først i Rolighed paa "Rolighed". Den 14de August kommer Fru Scavenius hjem, gid da Veiret maa være godt til Besøg paa Basnæs, længer bort flyver jeg ikke; den vanlige Indbydelse til Glorup, ligesom de tidligere til Bregentved og Christinelund opgiver jeg ganske, jeg har iaar saa lidt Lyst til at flyve om; ja vandt jeg flere Tusinder i Lotteriet, saa fløi jeg maaskee langt ud i Verden og overvintrede der; jeg glæder mig slet ikke til "Nyhavn" med sin slette Steenbro og den kolde, skarpe Snee-Storm der suser om Charlottenborg Hjørne. Et lille Hefte Eventyr faaer jeg vel ud i Verden den kommende Juul, en Bouquet fra "Rolighed". Hils alle Kjære der, særligt Deres Mand. Frøken Louise, Harriet, Anna og Thea, ligesom begge Sønnerne de kjærligste Hilsner. Jomfruen maa De heller ikke glemme. Jeg gad vide hvorledes Fru Drevsen har det. Jeg frygter for at den kolde Tid, som allerede nu er begyndt, vil end mere nedbryde hendes Velbefindende. Lev glad og vel! Tak for Deres mageløse Godhed mod Deres taknemlige, ærbødige
H. C. Andersen [tilføjet i marginen:] Deres Svigerinde og Døttrene sende Hilsner! -
