Dato: 1. maj 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 74.

De er borte fra os! er hos Mennesker De holder af og som har Dem kjær;944 ja nyd der de første Foraars Straaler, see paa de smukke Crocus og de duftende Apricos Blomster. Bliv hvor De føler Dem hjemme; Hjemmet er dog det bedste, det har jeg aldrig kjendt, siden jeg var en lille Dreng; den Gang jeg gik med Træskoe og en Ret Kartofler var mig et Festmaaltid, da havde jeg et Hjem, nu er jeg Fremmed blandt de Fremmede. Tidt føler jeg det ret dybt og da er det jeg mindre taknemligt gjengjælder de velmeente Haandtryk. Jeg vil fortælle Dem noget om mig selv, det gjør jeg jo bedst siger man, nu vel, de Andre kjende os jo bedre end vi selv gjøre det: jeg har skrevet et poetisk Eventyr, »Paradisets Have«,945 min Musa har sjunget for mig, saa levende, at jeg selv studsede over den Herlighed. Det er meer en tropisk Natur, det er den himmelske og man vil vel engang lægge Mærke dertil, naar jeg selv er gjemt og glemt. Imorges da jeg stod ved Vinduet, saae jeg Kocks Amme gaae forbi med den mindste af Drengene,946 da tænkte jeg paa Dem, at De dog vist gav en halv Dag af Glæden paa Nysø for at see, som jeg, det kjære lille Barn. Jeg fortæller det for at hans venlige Ansigt kan tilsmile Dem medens jeg skriver disse Linnier. Paa Udstillingen947 er kommet en Deel Nyt: af fremmede Kunstnere maa jeg nævne Dem: Den hellige Katharina baaret af Englene (malet af Mücke). En Kriger, som spøger med et Barn, det er Originalen til den bekjendte Copie. Et døende Barn af Weller i Rom. Deres Broder har ikke skrevet mig til, og da han ikke har sagt mig Lev vel, synes jeg dog han burde først skrive, meget kan han jo neppe have at bestille;948 dog varer det mig alt for længe før hans Brev kommer, da skriver jeg. Siig til Baronessen at jeg havde tænkt paa at jeg vilde have skrevet hende et lille Epistel til; det skete nu ikke, og ærligt talt, det var fordi der kom den særegne Følelse over mig, som denne, ellers fortræffelige Kone, beaander mig med, jeg frygtede for at blive misforstaaet. Det er forunderligt vi mødes, som om vi i en anden Sjæleverden havde kjendt hinanden, ja været hinanden meget men hun eller jeg, gjort den Anden noget ondt, som vi endnu ikke ret kunde glemme. Grib imidlertid Duften af denne Yttring og bring hende den. Tak for Deres lille, nydelige Søestykke,949 jeg seer tidt om Dagen paa det; er der noget i at De har ladet alle Pigerne derpaa vende mig Ryggen ja igrunden alle Figurene der, paa een Mand nær? Fra Ingeborg og Louise skal jeg hilse Dem. Det gaaer daarligt med Ingeborgs Hals,950 men hun har et velsignet Humeur. Frøken Bremer951 har skrevet mig til fra Norge hvor hun hele Vinteren har været hos en Veninde, Menister-Fruen, Grevinde Sommerhjelm i Tomb, to Mile fra Strømstad. Hun er saa »fortjuset« i mine Digte, Eventyrene og Kun en Spillemand, at hun frygter for Mulatten,952 som maa staae under disse, mener hun. Tommelise spiller paa Godset der en stor Rolle. Frøken Bræmer kaldes efter den og Grevinden hedder: Markmusen, »Muldvarpen, den rike ock sindiga Mannen felas ikke heller«, skriver hun. Hendes nyeste Roman953 kommer ud i Sommer. Den anden Digterinde Baronesse Knorring, 954 ) fortæller hun, har skrevet hende til, for at gjøre hende opmærksom paa en dansk Digter, som hedder Andersen. See det er jo Hyldethee! 955 ) men hvad hjælper Hyldethe naar man er - en Nar som snakker om sit Befindende. Jeg er særdeles glad og lykkelig.

Deres Fader er avanceret,956 jeg gratulere! store Behageligheder følge jo med, men lader Bestillingen sig nu ogsaa forene med hans Hang til det hyggelige Hjem, hans Lyst til at opelske Blomster, etc. Det har moret mig i disse Dage at drive Skindpels med mine Venner (nu kjender De jo fra Ingeborg dette Udtryk) jeg har nemlig skrevet over mig selv en Critik,957 skarp uden at være overdreven, nøjagtig peget hen paa Feil jeg veed hos mig selv, som Digter, Feil ingen Andre endnu har gjort opmærksom paa. Jeg læste denne Critik op for Flere, sigende at den var af et Blad og De skulde have hørt en Erkjendelse, »stræng er den vel, men grundig!« sagde man, »det er en Mand, som med klogt Blik seer Dem i Sjælen, læg noget af det paa Hjertet!« - Ørsted fandt den for haard, men klart og tænkende skrevet, Collins meente at der var en heel Deel i! - nu sagde jeg det var af mig selv og der blev en stor Forbauselse. Fru Lessøe blev vred over den, meente det maatte være et nederdrægtigt Menneske der havde skrevet den og at Publikum eller rettere Recensenten fortjente at jeg aldrig skrev mere.

Deres Søster skal jeg hilse Dem fra, hun bad mig sige at De med det aller første skulde faae Brev fra hende. Det er igaar blevet afgjort at Mulatten spilles 2 Gange i denne Maaned958 og da først i September. Kommer saa Baronessen herind og seer den? Non! Studenterforeningens Forestilling for de Vandlidte959 var slet i aller høieste Grad, Herts havde leveret en Folkecomedie der havde den Eiendommelighed at den ved første Forestilling havde sin Evighed! nei hvor den var lang og kjedelig; Walts960 giver en Sommerforestilling i Juni hvor man faaer det gamle: »Kjærlighed paa Nicolaitaarn«. - Nu Lev vel hels Baronen og Baronessen, Holger, Henrik, Janina961 og il picolo,962 samt Frøken Schwartsen, Bech963 og Petersen.964 (Har jeg nu glemt Nogen?) tænk lidt venligt paa mig

Den poetiske Broder! Kjøbenhavn den lste Mai 1839.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost