Dato: 21. august 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 21 August 1872

Kjære Fru Melchior! Atter sidder jeg igjen paa det gamle Basnæs, hvor jeg sad for lidt over to Maaneder siden og efter min lille Reise sydpaa glædede mig til Besøget paa "Rolighed", de smukke Dage, jeg vidste der ventede mig, den Sommertid er faret hen og Alt tyder paa Efteraaret, de røde Bær, de blaae Asters og de brune Rør i Mosen. Jeg forlod denne Gang "Rolighed", forunderlig veemodig stemt, jeg veed jo at hver Bortgang er et Aar mindre at leve i, af de faae Aar jeg endnu kan have tilbage. Hvor var De uforandret mild og deeltagende, altid den samme, i den lange Tid, denne gang, De og Deres Mand forundte mig at høre til Familien. Glad og hjertelig lød altid Deres Hilsen hver Dag, som den lød i de allertidligste Aar jeg var Deres Gjæst. Hvorledes skal jeg takke Dem! Tidt har De hørt mig sige: "gid jeg dog var riig! gid jeg fik den store Lod i Lotteriet!" og De udbrød: "hvad vil De med Penge? De behøver dem ikke!" De vil og maa forstaae, hvad det vil sige, altid at maatte være den Modtagende, ikke at være den Givende. Jeg reiser hellere ud og tager en Ven med som min Gjæst, end altid at være den , som tages med. Det er nu ikke anderledes! Jeg er i mit Hjerte Gud taknemlig for det uendelige Meget han har givet mig, men en stor Kiste med Guldmønt var nok ønskelig! - Det var en fornøielig Middag vi tilbragte hos Deres Broder paa Petershøi og Aftenen særdeles smuk da vi kjørte hjem; jeg blev imidlertid ikke ganske glad da jeg ved Hjemkomsten fandt Telegram der sagde mig at Vogn fra Basnæs ventede mig næste Morgen med Ni-Toget. Halvt havde jeg pakket min Kuffert, men ikke heelt, derved bar jeg mig da ogsaa forkeert ad, i det jeg ved Lys om Aftenen tog min gamle sorte Kjole, istedet for den mere ny og bedre, som nu hænger i Skabet paa "Rolighed" og maa blive der, til jeg kommer til Byen. Jeg blev noget ubehagelig overrasket da jeg kom herud og klædte mig om til Middagsbordet og saae at det var min gamle Habit, jeg maatte krybe i. Ved Afreisen havde jeg ogsaa en lille Skræk, som jeg sagde til Thea, jeg savnede i begge mine Brevtasker en Anviisning paa 100 Rdlr og jeg vidste at jeg om Aftenen havde den i mine Hænder; den kunde være tabt paa Gulvet. Da jeg kom ud paa Jernbanen og der var Tid dertil, aabnede jeg Kufferten og fandt strax allerøverst Anvisningen, saa at den ikke var tabt. - Ude paa Banegaarden saae jeg Hr Skousboe, som fulgte Nogen til Vogns; jeg talte med ham og bad at han vilde bringe Hilsener til "Rolighed". Jeg sad ene i Vaggon lige til Korsør hvor Fru Scavenius's Vogn holdt med fnysende fyrige Heste, der jog afsted saa at jeg i to Timer kom de 3 a 4 Miil der er til Basnæs. Jeg traf hende meget nedslaaet i det hun ved Hjemkomsten havde faaet det sørgelige Budskab at hendes Datters lille Pige, ikke uden en sex Uger gammel, var død Dagen forud. Hun er meget forstemt og jeg frygter hun kommer ind i sin melankolske Stemning, som De veed hun, imellem, lider af. Hun spurgte mig strax meget hjerteligt til Dem og til Frøken Anna og har bedet mig, naar jeg skrev, at sende Hilsener. Jeg har mine to sædvanlige Værelser ud til Haven med Østersøen, eller om De vil, store Belt, i Baggrunden. Græsset er ikke saa grønt her som paa "Rolighed", men her er en Mængde blomstrende Roser. Paa Markerne staaer Kornet i Stak og Hæsse. Veiret er i Dag varmt og smukt, det er en sjælden deilig Sommer vi have og den vil vist naae ind i September; jeg kommer imidlertid hjem til Nyhavn een af de allerførste Dage af næste Maaned. Theatret aabnes, jeg glæder mig til at høre god Musik og at see flere af mine Venner i Byen som jeg ikke i lang Tid saae, særligt Hartmann! Gid at hans Musik til "Syvsoverdag" ret maa blive paaskjønnet! - Hils paa det kjærligste Deres Mand, Døttre og Sønner, Frøken Sophie, Fru Lund og de Mange, som jeg nok troer har venligt Sind for mig. Ogsaa Jomfruen og Folkene paa "Rolighed" sendes Hilsen. De hører fra mig igjen om ikke længe.

Deres taknemligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad