Dato: 4. september 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 4 Sept 1872 (Nyhavn N° 18). Kjære Fru Scavenius! Hjertelig Tak for al den Velvillie og Godhed Deres Naade igjen viiste mig ved dette sommerbesøg paa Basnæs. Jeg var ogsaa glad ved, at kunne være flere Dage sammen med min unge Ven Otto Scavenius og samledes med den prægtige Frøken Lutzov, hils dem særdeles begge to, og ikke glemme Frøken Bernard, med hvem, desværre, Mødet var saa kort. Jeg tog fra Korsør i første Klasse og havde den behagelige Fordeel, at jeg da var ene hele Veien, det jeg især i Roeskilde var glad ved da de andre Vogne bleve aldeles fyldte med Mennesker. Vi mødte paa Stationen, flere Tog, der var en forfærdelig Mængde som kom fra Kjøbenhavn, og gik der hen; jeg begyndte allerede at være kjed over at jeg ikke havde bedet Nogen at tage imod mig og hjælpe mig lidt med Bagagen; men nu maatte jeg lade det staae til. Høist behagelig overrasket blev jeg derfor ved at see Hr Grosserer Melchior paa Banegaarden, han vidste jeg kom, men ikke med hvilket Tog, imidlertid meente han at det blev med 9 Toget og var jeg ikke kommet var han gaaet over i Tivoli, og da søgt mig med Toget Kl 10 ½. Nu var han der med Vogn, han vilde ikke at jeg skulde komme hjem uden at noget Menneske tog mod mig og derfor var han der og førte mig til min Bopæl. Det eri Dag paa anden Dag, Varmen er utaalelig, jeg føler mig ikke rask og mit Humeur er ikke det bedste. - Nu antager jeg at naar dette Brev imorgen naaer Basnæs er den kjære Otto hjemme og har moret sig godt paa Samsø. - Jeg har hørt et smukt Træk, som jeg dog maa meddele Deres Naade, en ung Kone paa Strandveien, Fru Meyer, gik forleden til Badehuset med eet Barn paa Armen og eet ved Haanden, paa den smalle Bro mødte hun en anden Dame, som da de gjorde Plads for hinanden, bevirkede, at Barnet, som gik, gleed ud i Vandet. Tjenestepigjen sprang efter, men slog sig paa Broen, saa han ikke kunde hjælpe, der var et Skriig og Jamren da kom Søsteren til Fru Gyldendal, jeg troer hendes Navn er Hansteen, Deres Naade maa i Theatret have seet disse to bekjendte, meget elegant klædte Søstre. Hun var i fuld Pynt, men da hun hørte at et Barn var faldet i Van-det og saae at Strømmen bar det ud paa Dybet, sprang hun i alle sine Klæder, strax ud, svømmede hen til Barnet og bragte det frelst til Moderen, Barnet var allerede begyndt at blive stift og det var den yderste Tid. Det har gledet mig at høre, da Folk altid tale mindre venligt om de to Damer, dem jeg aldeles ikke kjender, men her er et smukt Træk og det vil jeg nok meddele. Lev vel kjære Fru Scavenius, Gud give Dem Sundhed og Glæde. Deres Naades taknemlig hengivne H.C.Andersen E.S. Mange hjertelige Hilsener fra Fru Melchior.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus