719. Fra Henriette Collin.
Ellekilde 5te Sept [1872]
De gjorde en lang Pause kjere Andersen, men Deres Brev sagde mig at alt var som jeg formodede: De har nu nydt Efteraaret paa Basnæs og skal nu til at nyde Vintren fra Nyhavn'ndash;Gid den maa blive Dem og os Alle, mild og god.–
Om vor Indflytning kan jeg endnu intet sige, allermindst i disse Dage, da termometret viser 18 Grader, (men Luften er trykkende og behager mig ingenlunde)–Louises Bryllup vil vist finde Sted saasnart de nødvændige Forberedelser tillader det'ndash;Det staar for mig som om jeg var den eneste Moder der nogensinde fik sin Datter gift'ndash;og dog hører en slig Begivenhed, ikke alene til Naturens, men til Dagens Orden.–Gud hjelpe os, vi have kun den Ene, men vi have jo den Lykke at beholde hende nær .–
Jonas er paa Veien til, eller ved Skagen, han har kun besøgt os glimtevis, men han er rask og tilfreds.–Gotlieb Collin er vor Gjæst for Tiden'ndash;han og Rigmor holde nok ud hos os saalænge vi ere herude.
Louise som er i Byen skrev mig til at Ingeborg er øinsynlig i Bedring, hun er lidt oppe hvær Dag, og hendes hele Udseende og Udtryk har forandret sig paa en glædelig Maade,–Jeg har godt Haab om at vi faae lov at beholde hende blandt os'ndash;Gudskeelov'ndash;
Om vort Liv herude har jeg intet at fortælle som i mindste Maade kan interessere Dem kjere Andersen'ndash;Alle Kjøb[en]havnere ere borte og vi leve med Naturen og Naturens Børn, de to Fiskerfamilier, vi plante og grave og luge og rive, men det kan umulig768 have nogen Betydning for Dem om vore Lavendler voxe, eller vore Bønner modnes'ndash;især da De saa sparsomt besøger os'ndash;–.
Vi savne Theodor meget og det hviler lidt svært paa mig at vide ham saa hjemløs i Dr. Tværgade, men vi synge jo paa det sidste Vers paa Ellekild, og inden vi mærke det er Vinterlivet i fuld Gang i Byen'ndash;Indtil da Lev vel kjere Andersen
Deres
Jette Collin.
