Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 20. juni 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 24

Fra H.C. Andersen til Louise Collin den 20. juni 1839.285

Kjøbenhavn den 20 Juni 1839.

Ogsaa her er jeg hos Dem! med Tanken vil jeg tidt besøge den kjære Søster.286 Føler De lidt Veemod, saa tænk, De har dog en Deel af Hjemmet med, to Kjære,287 som bliver hos Dem til De igjen er hos alle Deres. Tænk Dem min Eensomhed i Verden! – dog nei, det skal De slet ikke, De skal see rundt om paa den friske, smukke Natur, føle den varme Sommerluft og see det Meget der nyt og eiendommeligt træder frem! nyd ret Øieblikkene! der vil komme Tider hvor De med samme veemodige Længsel og Reise-Lyst, tænker tilbage paa denne lille Flugt, som De nu tænker paa Hjemmet.288 - Lad mig nu see at der i Deres Breve ogsaa kommer en ordenlig Hilsen til mig! – Jeg føler Trang til at skrive noget mere, men jeg vil dog ikke, Deres Blødhed har smittet mig, der er en Veemodighed over mig, som om De reiste paa Aar og Dag langt bort! det gjør De ikke, det er jo kun Uger, 8 a 10 Uger!289 vi sees da glade og tilfredse, eengang skulde vi dog anderledes skilles ad, – ja skilles! Gud velsigne Dem for Alt, i hans nye Verden vil De ret begribe hvor kjær De har været mig og er –

Broderen

[Udskrift]

Frøken Louise Collin.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus