H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Scavenius, f. Moltke 5. oktober 1872

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. oktober 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 4 October 1872 [dvs. 5. Okt.]

Kjære Fru Scavenius!

Det var mig en stor Glæde imorges at modtage Brev fra Deres Naade, høre om den kjære Ottos Reise og vide at De selv har det bedre end da jeg forlod Basnæs. Jeg skriver strax da jeg veed at det imorgen er Deres Naades Fødselsdag, og at altsaa denne min Skrivelse kan bringe min hjertelige Lykønskning; give Gud at det nye Livsaar som opruller maa bringe Dem Sundhed og Glæde, Gud velsigne Dem i Deres Børns Lykke, det er vist det bedste Ønske jeg kan udtale for Dem. Min hjertelige Hilsen vil De bringe Familien paa Borreby, ligesom paa Basnæs Hilsener til Frøknerne Lutzou og Bernard. Jeg er nu inde i Byen og har begyndt at lægge i Kakkelovnen, men smukke Blomster prange i min forreste Stue. Den kjære Fru Melchior sørger altid venligt for mit Blomster-bord. Igaar fik jeg Brev fra Lieutenant Serre, han mældte mig, at hane Moder havde testamenteret mig Thorvaldsens Portræt, det er saare venligt at hun ved sin Tanke om Bortgang fra denne Verden har villet forunde mig et synligt Minde om sig. Billedet, dersom det er et jeg har seet paa Maxen, er forresten ikke ligt, man har langt bedre. I næste Uge komme mine nye Eventyr og Historier i Trykken, saa snart de udkomme tillader jeg mig at sende Deres Naade et Exemplar og saa faaer jeg at høre hvorledes den nyeste Fortælling! "Hvad gamle Johanne fortalte," har tiltalt. Naar Deres Naade skriver til den kjære Otto, hils ham da hjerteligt fra Deres taknemligt hengivne H.C.Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus