Dato: 23. juni 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Collin
Sprog: dansk.

Hyby i Skaane 23 Juni 1839.

Kjære Ven!

I Dag maa jeg allerede skrive vil jeg have Brev til Dem, kun i Dag og paa Fredag gaaer Posten fra Hyby, jeg griber altsaa Leiligheden, skjøndt det er ikke stort hvad jeg kan have at fortælle Dem. - Først kan De fortælle Deres Fader at i det sidste Øieblik jeg endnu var hjemme kom Overlærer Olsen, som staaer i Spidsen for Folkebladets Skrift Comitee og opfordrede mig til at skrive et Par Ark for den nye Folkecalender Ursin vil udgive, understøttet af Trykkefriheds Selskabet; jeg gav mit Løfte. Nu med Hensyn til Dem kjære Ven, da blev jeg igaar lidt ærgerlig over ikke at faae Dem sagt "Lev vel!" De var selv flagret ud, vandret i det Grønne, den Tour havde jeg slet ikke tænkt paa. Jeg havde da Molbech med paa Dampskibet til Malmø, han følte sig daarlig, skjøndt det var slet ikke Søen og slet ikke Skibet, sagde han, der gjorte det, "nei jeg har det i mig selv!" - "ja, jeg veed det!" tænkte jeg. Jeg spurgte ombord Bournonvilles Svigerinde, som gjorte Reisen med: hvilket Hotel der var bedst i Malmø og hun raadede til at tage ind i "Fikken, jeg troede først at hun / sagde »Flikkaen«, som jeg fandt var et ganske naivt Navn paa et Vertshuus, men Stedet kaldtes "Fikken", og var ret godt, især smagte Port-Vinen, som jeg af Opmærksomhed mod min Mave tog til mig, ganske fortræffelig. Damer saae jeg ikke een af paa Gaden, derimod meget elegante Herrer, een af disse kom og sagde mig Complimenter, hans Navn var Tott og han gjorte mig godt, førte mig op paa deres Raadhuus for at see Dandsesalen, der var særdeles stor og smagfuld; Portraitter af danske Konger og Prindser smykkede Sideværelset. Ud paa Aftenen fik jeg en Gumpe-Kjærre og rullede nu en slet Landevei i det klare Maaneskin; fy hvor det stødte! Egnen var styk og sildigt blev det; man havde sagt det var lidt over en svensk Miil, ja det var da 3 a 4 danske; mod Midnat landede jeg i Hyby en lille Bondeby, hvor Baron Wrangels Gaard kaldes Slottet; Baronen tog meget nydelig mod mig og jeg har faaet et smukt Værelse med en god Seng. I Morges var det et skrækkeligt Tordenveir, Lyn paa Lyn og en Regn som prøvede man Sprøiterne i Himmerig. Her er meget smukke Værelser paa Gaarden og to Toure ere alt arangerede, een i Dag til Baronessens Forældre paa "Hekkeberga" der skal være en prægtig Gaard, og hvor, i Dag, er stort adeligt Selskab,jeg faae r da at see, den svenske fine Verden. Imorgen er der Folkefest paa Torup hos Marschal Coyet. Disse to Dage synes altsaa at blive ret morsomme. Baron Nokken har indbudet mig, men det er 3 svenske Miil derhen, altsaa 5 danske, jeg troer derfor ikke jeg gjør Touren; med Dampskibet paa Mandag tænker jeg igjen at være i Kjøbenhavn; det vil nu komme an paa hvorledes jeg morer mig. Baronesse Wrangel spurgte mig om Deres Søster Ingeborg var reist, det undrede mig at høre hende tale om Familien hjemme, som jeg troede hun ikke kjendte til, men fra Frøken Boeck havde hun Beskeed om hele Ems-Reisen. - Da jeg kommer om otte Dage hjem vil jeg ikke herfra skrive Deres Søstre til, men nok begynde paa Brevet, som jeg da selv kan bringe til Kjøbenhavn. Det er dumt at jeg allerede i Dag maa skrive, vil jeg sende Brev til Hovedstaden, jeg veed jo saa godt, som Intet om Sverrige; Hils i »Foreningen« vore fælles Venner og tænk paa mig med samme Hengivenhed, som jeg tænker paa Dem. Indlagt følger et lille Brev til Jette Collin, vil De lade det besørge til hende, men før det skeer, kan De lade Deres Moder læse det,jeg siger da paa den Maade god Dag til Hende. Siig til Lind: Tak for den tilsendte Bog og beed ham i sit næste Brev til Udlandet, hilse fra mig. -

Mor Dem nu selv saa godt De kan og tænk paa der kommer en Tid, maaskee snart, naar først Examens Træet har blomstret over det grønne Bord, at De flyver til Paris! De har megen Glæde, megen Lykke tilgode, og kjender jeg Dem ret vil De ogsaa gribe den naar den kommer. Nu veed jeg intet mere, uden at jeg ønskede De var her for at De kunde faae Deres Formiddags Prygl, som De har saa godt af og som jeg troer har styrket Dem meget i den senere Tid. Kys alle Damer fra Vesterport til øster- og siig det er fra Digteren H. C. Andersen,

Deres trofast hengivne

H.C.A.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 452-57)