H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Therese Henriques, f. Abrahamson 9. november 1872

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. november 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

"Rolighed" den 9 Nov: 1872.

Kjære Fru Henriques!

I mange Dage har jeg ikke seet Dem eller Nogen af Deres; endnu imorgen kommer jeg heller ikke til Byen, da jeg ikke ret kan komme mig og har der til stærke Smerter om Livet. Professor Collin har flittigt seet til mig, Jonas Collin og Etatsraad Collin have ogsaa været herude og hos Melchiors bliver jeg jo baade pleiet og passet, men det er fortvivlende saaledes at være lidende. Jeg vilde gjerne iaften, eller dog imorgen have seet "Meer end Perler og Guld" i Stykkets nye Indstudering og Udstyrelse, men det bliver der ikke Noget af. Kommer jeg imidlertid til Byen paa Tirsdag for at høre Kalanus og at blive i min gamle Bopæl, maa jeg da, istedetfor imorgen og forrige Søndag, hvor vi heller ikke samledes, spise hos Dem? Det er jo Klokken fem? Hører jeg fra Dem? Idag er her smukt Solskin herude, maaskee bliver det ogsaa Tilfældet imorgen; De skulde komme og see hvorledes Kaalen groer. Det var et smukt poetisk Digt forleden i "Fædrelandet", De husker det? Ibsens Indlæg i den Bjørnsonske Bevægelse. Hvorledes have Døttre og Sønner det? Hvor høit er nu det ny Theater groet op? Seer De William Bloch eller Høedt eller Magnus, da hils dem venligt fra mig. Om 8 a 10 Dage komme de "nye Eventyr og Historier", maaskee blive de mine sidste, skulde jeg virkelig slutte med "Tante Tandpine". Den hører til min Ungdoms første Fornæmmelser. Hvor det er underligt at blive gammel Mand i Krop og Grene og dog være puur ung endnu! Hils paa det hjerteligste Deres Mand.

Deres taknemlig hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 373-75)