H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 1. januar 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. januar 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 1ste Jan. 1873

Kjære Fru Melchior! Min hjerteligste og bedste Hilsen til Dem og alle Deres i det nye Aar. Allerede i Formiddags var Deres Mand hos mig, hvor han dog er mageløs god og deeltagende! han saae og fornam hvor stærkt forkjølet jeg er blevet. Iaftes kunde jeg næsten ikke tale for Hæshed og jeg har Smerte i min høiere Side; der er ikke Tanke om at jeg i Dag tør tage ud, jeg kommer ikke paa Høibroplads, som jeg saa meget glædede mig til. Jeg skal begynde det nye Aar med at sidde indenfor fire Vægge, skrante og ikke vide om det vil blive bedre! Det er isandhed en Prøvelse!

Jeg sender Dem her ved den nye franske Udgave af "Eventyr og Historier"; flere af disse ere lidt forkortede, men maaskee at det passer til de Franskes Smag. De synes oversatte med Kjærlighed og alle danske Navne ere sjældent rigtigt givne. Indledningen vil vistnok interessere Dem. Maa nu den nye Bog faae Plads paa Deres Bord, jeg har ingen bedre Nytaarsgave at bringe. Hils alle Kjære! Gud give os alle et lykkeligt Nytaar. Laan mig, i Dag, den franske Journal hvori jeg og min Bog staaer omtalt.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad