H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 27. juni 1839

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. juni 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Hyby341 i Skaane den 27 Juni 1839.

Uagtet jeg neppe sender mit Brev afsted før jeg igjen er i Kjøbenhavn vil jeg dog her begynde paa det. De seer af Overskriften at jeg er i Udlandet. Forrige Uge tog jeg med Dampskibet herover og befinder mig særdeles vel hos vore svenske Naboer; før jeg reiste var det min Bestemmelse at have skrevet Dem til, men der kom saa meget i Veien. Min Vaudeville gjorte formeligt furore, neppe vil Mulatten, der dog er et ganske andet Arbeide tildele mig et sligt Bifald. Folk lo fra Begyndelsen til Enden og klappede næsten i hver Scene. Melodie-Valget vakte megen Tilfredshed, Foersom var mesterlig342og Pätges343spilte med Liv og Lune. Jeg venter og forlanger, skjøndt jeg veed Molbech er der imod, at Stykket skal i Theatrets Repertoire og gives næste Vinter. Fru Drevsen, hendes Mand og Louise reiste i Torsdags344, der var lidt Veemod over dem Allesammen, jeg føler nu aldrig til Sligt naar der kan reises. Min Tour her til Skaane begyndte da, som alle mine Reiser meget piquant; alt ved Toldboden hvor jeg skulde ud til Dampskibet fik jeg til Naboe i den lille Baad, min Ven Molbech, vi gjorte Reisen sammen "Hr Andersen !" sagde han og viiste Tænder, men han beed ikke. Saa kom vi til Malmöe; De veed den hele Udenlandsreise varer to Timer. Malmö har en St Knuds Sal der stikker Raadhuussalen i Odense, jeg saae den, men desværre ved Dagslys. I Maaneskin rullede jeg paa en svensk Kerre med en Karl, der syntes begravet tre Gange, over den usselige Vei, gjennem Egne der ere beslægtede med de flade Partier i Skottland og naaede Hyby 11 ½ hvor Baron Vrangels overordenligt gjæstfrit toge imod mig345og yttrede at det var saa kjedeligt de ikke havde vist min Ankomst til Malmø at deres Vogn kunde have været der. I disse faae Dage har jeg flaggret om hver Dag ; først til Baron Coyets paa Torup346 , hvor der i Skoven var Dyrehave med Dands og Gynger, som hos os ; Gaarden er fra Ch: IV Tid og har Taarn og Voldgrav. En anden Gaard "Heckeberga", hvor Baronessens Forældre boer347 , besøgte vi Midsommersfesten, Bønderne dandsede i Gaarden til en blomstersmykket Maistang. Paa Torup gjorte jeg Bekjendtskab med Grev Barks, hvor den ene af Contesserne gjorte et dybt Indtryk paa Digterens Hjerte348 , vi samledes igjen ved et Besøg paa Borringe hos Grev Beckfries hvor jeg læste Mulatten og blev ret hyldet, men jeg mærkede ogsaa at Hjertet stod sig meget godt, da det snart hældede til Mathilde Bark, snart til Louise Bark; Broderen, den unge Greve, som er Militair, men og Student, har jeg i Dag besøgt i Lund349og vi saae der den gamle Domkirke, Kryptkirken er dog den interessanteste Deel; her stod en Madonna i Krogen, som Edderkoppen havde spundet sin Væv over. De skaanske Herregaarde ere liig de ældste danske; her er ellers en Eleganse og en Mængde Adel, saa det falder i Øinene. Overalt var man hjemme i Spillemanden, den synes mere, end Improvisatoren at have climatiseret sig her. – Det er den eneste, men ogsaa en smuk Løn, for Digteren overalt, uden for Hjemmet, at finde Venner, der alt halvt kjende ham. Jeg har i disse ledige Timer begyndt paa Lamartines Reise i Orienten350 , den er skrevet med Genialitet og ægte chatolsk Christendom. Læs den. Jeg sad igaar paa Kirkegaarden i Hyby og med den Fjederham Lamartine laaner os, nedlagt i Bogen, fløi jeg over det klare, svulmende Middelhav. –

Kjøbenhavn den 1ste Juli.

Nu er jeg ogsaa flyvet over vort nordlige Hav; imorges Klokken 8 gik jeg paa Skibsbroen i Malmø, og Klokken 10, var jeg i en Droske gjennem Kjøbenhavns Amaliegade. Ombord blev jeg ordenlig hyldet af de Fremmede, baade Svenske og Tydske, jeg begynder virkelig at troe at jeg er bekjendt; man takkede mig for Spillemanden og Improvisatoren, og det er sandelig en smuk, en opmuntrende Belønning at føle sig kjendt og forstaaet af Folk man ikke før saae. Ved min Hjemkomst stod paa Bordet en smuk duftende Levkøy fra Fru Bügel; "Portefeulen" laae ved Siden, nysgjærrig efter at see hvilket Portrait der fulgte med, aabnede jeg den og mødte mit eget Ansigt ledsaget af et smuk lille Vers af H. P. Holst[Brev] 351 ; jeg blev ordenlig blød om Hjertet ved denne kjærlige Modtagelse i Hjemmet. Collins havde længtes efter mig; jeg har Breve fra de Bortreiste, det sidste var fra Bremen; Fru Drevsens Bryst taaler ikke godt Reisen. Louise har været henrykt over Hamborg. – Min korte Reise over Malmø, stod da der i Avisen anmældt, ligesom i gamle Dage naar jeg kom til Odense, om Molbech var der ei en Tøddel; han er ikke yndet i Sverrig og hvorledes det staaer til i Danmark med ham, veed De selv. Af de fynske Aviser seer jeg, det fredstrupske Selskab har gjort Lykke og at de nu venter Beckers, jeg faaer altsaa tydske Operaer naar jeg kommer352 . Ved Markedet omtrent kan De vente mig, vil Deres Forældre da have mig et Par Dage da er jeg meget taknemlig; skulde jeg kom[me] for tidlig, da er Ulykken ikke større, end at jeg sover paa Postgaarden og vaager hos Dem. Hele Ugen i Sverrig var det Skylregn, i Dag her i Danmark er det den gamle Sommer, suurmælksblaa Himmel og Vadskehuus Varme, det er som jeg var kommet til Italien imod regndagene i Nabolandet. Jeg er blevet bruun, som Ørkenens Søn, igrunden er jeg et Solbarn, strax paa Reise faar jeg ved den første Solstraale min oprindelige Farve; den italienske Reise gav mig jo mørkt Haar. Ja kom jeg til Orienten og fik talt med den gale Lady Stanhope353, eller hvordan Navnet skrives, hun fandt mig vist ligesaa indfødt østerlandsk, som hun fandt Franskmanden Lamartine. Hils Thomsens, De seer dem dog imellem? Deres kjære Fader er jeg meget begjærlig efter at høre hvorledes det staaer til med; jeg haaber at Sommeren dog gjør godt, haaber ved mit Besøg at see ham spadsere paa Gaden og i Hjemmet med sin sædvanlige Jovialitet sige "Qvikheder", som Svensken kalder det. Deres Moder er dog bedre; jeg venter at see et Ansigt, som ikke har forandret sig, eet veed jeg er blevet, det gaaer ikke saa let, naar man først engang eier det, nemlig det milde Udtryk. Hils Deres Tante, og fortæl hen[de] lidt af det Lidet dette Brev indeholder,jeg glæder mig til at disputere med hende, – dog nei, vi ville ikke disputere, som i gamle Dage, da hun med Kosteskaftet forsvarede "Fornuftgiftermaalet" for den æstetiske Domstol. Frøken Schleppegrel lever vel? Siig hende at jeg brænder efter en Kop Chokolade, hun maae ikke [gjøre] denne Slags Selskab før jeg kommer; ifjor snød hun [mig] derfor, iaar maa jeg derfor have to Kopper. Baronesse Stampe hører jeg har ført Thorvaldsen til Hamborg354 . Ja Æren er en deilig Guldregn, naar den regner paa Præsten drypper den jo paa Degnen, Baronessen har altsaa Dryppebad i denne Tid. – Baronen hører jeg , spiser paa sit Værelse da han ikke vil være ved Bordet med Jomf. Salomonsen, som han finder forskruet355 ; hvad skal man sige: Verden antager jo at han har en Skrue løs, og altsaa er hans og hendes Hoved ikke eens skruede. – Jeg veed nu intet mere at skrive om, er ogsaa lidt angrebet af Reisen altsaa Lev vel !

Broderen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus