Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 3. juli 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

[3.Juli 1839].

Egentlig skulde jeg nok ikke skrive, men jeg føler Trang dertil, De tage saa mit Brev med søsterligt Sind eller ei, jeg har erholdt saa megen Erkjendelse, saa stor Glæde, at jeg maa meddele Dem det; De har ikke skrevet mig til, men De har vel moret Dem godt, havdt Andre De maatte skrive til, eller maaskee staaer jeg for Øieblikket ikke over 0 paa Venskabs Termometheret, det er det samme, jeg stiger nok, alt, som jeg stiger i Verden kan jeg ikke falde i Deres Øine. De vil ogsaa interessere Dem for mig, glæde Dem ved et Brev fra Een, der maaskee i dette Øieblik, beskjæftiger Victor Hugos eller Lamartines Tanker. Ja vist, Deres Yndlings Digtere tænke maaskee paa mig, tænke paa mig med en Følelse varmere, end den der i dette Øieblik opfylder La sorella. Dog fy! hvad er det for en ond Tanke der i dette Øieblik opfylder mig, i det jeg just med lyksaligt Hjerte greb Pennen, vær ikke vred, er De, som jeg troer, langt renere og bedre end jeg i en ældre Alder er det, da vil De tilgive. - Jeg har været i Udlandet i de sidste 14 Dage, i Sverrige,973 nydt den meest udmærkede Gjæstfrihed. Jeg begyndte da Reisen originalt, som altid, jeg kom i Baad med Molbech ud til Dampskibet. »Hr Andersen!« sagde han gnaven, »skal De ogsaa til Skaane?« - »ja,« svarede jeg, »over til Baron Wrangels!«974 »Ja jeg bryder mig ikke om at vide hvem De skal til!« svarede han og viiste Huggetænder. Mit korte Ophold i Malmø stod nok saa nydeligt anmældt i Avisen, ligesom i gamle Dage i Fyen. Baron Wrangel førte mig fra Gods til Gods, allevegne kjendte De Digteren. Hos Grev Beckfries,975 Baron Coyets,976 Grev Barks977 - allevegne var Spillemandens og Improvisatorens Digter kjærligt og smukt behandlet, langtbedre, end paa nogen Herregaard i Danmark. Det stemte mig blød, o hvor det er velgjørende at føle sig elsket. Den ene Comtesse Bark har været længe i Paris, er ung, livlig og smuk, ak, mit gamle Hjerte - havde jeg Penge nok blev jeg forelsket i min høje Alderdom. Ved min Hjemkomst igaar fandt jeg i »Portefeullen«978 et smukt Vers til mig af H. P. Holst, og mit Portrait, der er ret smukt opfattet. Imorges saae jeg Marmiers nye Værk: »Histoire de la Litterature en Danemark et en Suede«,979 en Bog der skal læses meget i Paris. Holberg og Øehlenschlæger ere ret udførligt behandlede, de have hver deres særskildte Capitler, de Andre, som leve mellem disse ere slaaede i Hartkorn, men dog ret tydeligt fremstillede i Leven og Værker, Nu følger det 19 Aarhundredes Digtere, Øehlenschlægers Samtid, og her synes det ikke mere en Litteratur-Historie, det er Marmiers Kjærlighed til Digterne der udtale sig, Heiberg er affærdiget med fire Linier, Ingemann og Hauch med lige saamange, Winter og Hertz have kun to og en halv, men Andersen - ja; alle Digterne have 9 Blade i Bogen, og af disse staae de alle paa eet Blad, jeg derimod har faaet 8 Blade. - Jeg føler saa aldeles det Gale heri, det store Misgreb, men maa jo være glad ved saaledes at blive bemærket i Frankrige; Deres Victor og Alphons, der rimeligviis læser Bogen, maa dvæle ved mit Liv og Virken, dvæle ved mig Deres - halvhverdagslige Andersen, der er fortrængt af andre gode Mennesker, som De bedre begriber og skatter. - Havde Marmier skrevet om danske Digtere, kunde han udvælge de han syntes om og skrive lidt eller meget, men i Nordens Litteratur Historie kan jeg ikke endnu erholde Plads jevnsidig Heiberg, mindre blive omtalt i arkeviis, hvor han kun faaer Linier; men nu er det saa! jeg er en Tyrk i min Tro, hvo veed hvad det leder til; i alle Tilfælde nu maa der stræbes, jeg maa fortjene min Plads, eller gaae til Grunde, man skal ikke sige »?«! dog nok herom! vi ville handle! I denne Eftermiddag fik jeg Brev fra Berlin fra den berømte Hitzig,980 i Chamissos Testament er han indsat til at udgive hans Litteraire Efterladenskab, han giver ud hans Levnet og Breve til »berømte Mænd«, Hitzig ønsker nu Chamissos Breve til mig, for at disse kunne faae Plads i dette Værk. Jeg har et Par,981 der indeholdte Critikker over mine Romaner, Erklæring at han føler sig glad ved at kunne erkjendes for den, som først indførte mig i Tydskland, en Sammenstilling mellem mig og Heine og hans begeistrede Erkjendelse af det Guddommelige som lever i mig. Jeg føler mig saaledes i faae Dage erkjendt af tre Nationer, ja, desværre overvurderet; Sverrig, Tydskland og Frankerig skal nævne Broderen, rigtignok kun en Lyd der dør igjen, men det giver mig nogle Minutters Glæde og jeg maa sige Dem det, De vil da igjen interessere Dem for mig og jeg vil have

Deres Interesse, jo mere jeg vinder, desmindre taaler jeg at miste. Brev venter jeg ikke fra Dem, men skriver De da adresseer til Collins i Amaliegaden, saa faaer jeg det, hvis jeg er borte fra Byen. Jeg læser i denne Tid Lamartines Reise i Orienten,982 den er høist interessant, han er en Digter! en Svane, som flyver mod Solen, svingende Chatolicismens Røgelsekar. Jeg har tænkt og følt Alt hvad han siger. Intet er mig nyt, men det er mine bedste Tanker, der i levende Ord gaae gjennem mit Hjerte. Jeg elsker ham - i den anden Verden rækker han mig Haanden. De har jo været i Hamborg.983 Iaften staaer Thorvaldsens Reise did med Baronessen, indført i Kjøbenhavnsposten, Baronen er da ogsaa nævnt. Søcadetternes Modtagelse i Edingburg984 staaer ogsaa der omtalt, men De kjender vel fra Faderen denne Begivenhed, imidlertid vil jeg dog gjentage den, mueligt er det Dem nyt. Alle Officerer og Cadetter bleve indbudne hos Castellets Commandant og gik derpaa i Theatret, hvor Orchestret modtog dem med Melodien »Vift stolt paa Codans Bølge.« Alle Tilskuerne bragte de Danske et Hurra; da de efter Forestillingen tog bort spilledes: »Danmark deilig Vang og Vænge!« - Jeg kan godt lide at England hædrer det Flag der har vaiet over deres faldne Helte, det er saa smukt at Nationerne smælte sammen og det skal de; Meiselen og Lyraen skal slynge Guirlande om Nationerne. Og som Pragtblomster i Krandsen har vi Flaget og Bannerne for Videnskab og Kunst. Lad Ingen paa Nysøe læse mit Brev, det kunde misforstaaes. Hils Baronessen ret hjerteligt, hils dem Alle, som bryde sig om en Hilsen fra mig.

Kjøbenh: 4 Juli 1839.

Iaftes skrev jeg Ovenstaaende, i Dag hører jeg Thorvaldsen er her, jeg gaaer derhen og faaer to Kys, samt den Efterretning at De - er reist! Tak fordi De sendte Bud efter mig iaftes, jeg var hele Tiden hjemme. Spørg Baronessen naar hun vil see mig, efter min fynske Udflugt?985 Maaske?

Lev vel. med broderligt Sind, som altid H. C. Andersen.

Ludvig Møller986 er kommet.

Adam er i Neapel!

[Udskrift]

Frøken H. Wulff

Hos Baron Stampe paa Nysø ved Præstø

frit.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus