Dato: 11. juli 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

107. Til Henriette Collin.

Sorø den 11 Juli 1839

Sorø forekommer mig som en Flaske, Porten er Flaske Halsens Aab­ning, der maa man igjennem og saa ned til Bunds, hu hvor her er inde­sluttet og trist! Søen ligger saa dorsk og søvnig, som om den ogsaa kjedede sig ved at være her, Sumpen stinker, alle de nye Anlæg ere byggede paa Hængedynd og Træerne see raadne ud – dog Menneskene ere høist elsk­værdige, jeg har kun været her i to Dage og hver Dag ude i stort Selskab, igaar var jeg til Middag ved Bibelselskabet, hvor Bibelens Skaal blev drukket og vi fik god Mad og De veed jeg er »en Mand af Smag«. I Dag gjorte Hauch et lille Selskab for mig og jeg havde det godt, som man jo altid har naar man bliver gjort af. – Reisen herud var den sædvanlige, ud af den lige Landevei til Roeskilde osv. Vi vare 10 Vogne og ialt hen­ved 70 Personer. Der var hos mig en Frøken Flindt fra Frederiksborg, der strax var saa artig at fortælle mig at »Improvisatoren« var »Den Usyn­lige paa Dagvognen«, den førte hun med. Fra Ringsted til Sorøe sad jeg sammen med Procurator Buntzen, det er første Gang jeg ret har talt med dette Menneske, der var altid noget Sufisant i hans hele Fremtræden, som mishagede mig, men efter disse to Timers Conversation har jeg faaet andre og bedre Tanker om ham. Jeg fandt ham høist interessant, fandt saa megen Friskhed og Verden i hans Livs Anskuelser at han blev mig kjær og interessant. – Ingemanns toge saa kjærligt mod mig, som om jeg var en yngere Broder og i vore Samtaler, som om vi vare jevnaldrende Venner. Han arbeider paa et stort Digt, som er saa godt som færdigt: Salomons Ring; det indledes ved Romanser og gaaer derpaa over i et Drama, men, som ei bliver for Scenen. Ideen er brillant! der er noget Stort, noget michael-angelosk i Conturerne; svarer Udførelsen af de en­kelte Dele til Heelheden, da bliver det et Mesterværk; desværre maa jeg frygte at det Bløde, det Idylliske i Ingemanns Natur ikke egner sig til at udføre med behørig Djærvhed det Storartede i Compositionen. Dog hvorledes, end Udførelsen bliver, Ideen er der nu engang og denne er et Frø, som i en kommende Tid kan omplantes og bringes til Udvikling og til hele sin202 Modenhed. –

Hauchs nye Roman: »en polsk Familie« er i to Dele, den første Deel er alt trykt og den næste er under Pressen; først naar den er færdig komme de begge ud, jeg faaer den og De kan da læse den. Lad Fru Collin læse dette mit Brev og fortæl hende, eller rettere jeg fortæller hende nu selv, at jeg i Dag besøgte Bresdorfs, de vare Alle vel og der var Besøg af hendes Fader Biskop Møller og af hendes Broder. Biskoppen talte jeg en halv Times Tid med, jeg syntes godt om den gamle Mand, bare han vilde børste sine Tandstumper. Den første jeg iforgaars, ved min Ankomst hertil Byen, mødte, var den yngste af Boyes Drenge, han kom mig glad og venlig i møde, siden talte jeg med Adolf, han var noget vild og loe mere end han talte; han er nok lidt voldsom. Jeg hilste dem begge fra Bedste­moder og de sende Hilsener igjen. I Formiddags var jeg inde hos Paulsens for at jeg dog fra een af Deres Bekjendter kunde bringe Dem et god Dag. Jeg blev overdynget med Jordbær og Artigheder, vi talte om Wulle og Mumme – ! det er sandt hvorledes har de søde Børn det, min lille »Inte«! og min anden Frøken »Leeman«! – Hils dem fra deres Digter! Vil De gjøre mig den Tjeneste at lade Deres Niels eller Rasmus, gaae hen i Hotel du Nord, spørge om der er kommet Breve til mig og er der, da tage disse, samt sige, at alle Breve (men ikke Aviser og Blade) sendes hen til Eduard, som jo da nok er saa elskværdig at slaae en Convelut om disse, og sende mig, indtil videre, til Odense. De maa nu ogsaa holde Deres Løfte at faae ham til og det i Ugen, at sige mig lidt om vore »Bortreiste«, jeg er gruelig længselsfuld efter at høre noget. Jeg synes slet ikke i Sommer at more mig ved Landet, det, at jeg ikke kan høre ret fra Dem, det, at jeg ikke kan komme i Vandet og saa maaskee en egen Irritabilitet gjør at jeg halv igjen ønsker mig til Hjemmet, dog nu vil jeg flyve ud, nu er jeg jo med Benene paa Marschen. Jeg er ellers temmelig forkjølet, har Snue og Hæshed, Fru Inge­mann har derfor lavet mig en egen Mixtur, bestaaende af Honning, Kon­gen af Dannemarks Brystdraaber og Olie, det kan vist være lige saa godt, som noget andet og saa tager jeg det, skjøndt det smager som stødt »Vægge­tøj«. –

Sorø den 12 Juli.

I Formiddag skal jeg drikke Chocolade hos Frøken Paulsen, jeg fik i denne Morgenstund en Billet fra hende. Klokken 5 i Eftermiddag tager jeg med Dagvognen til Corsør hvor jeg vil sove denne Nat og er da imor­gen (Løverdag) i Odense. – Siig til Fru Collin at jeg imorgen tidlig skal besøge Birkners Monument og i mit næste Epistel, som rimeligviis bliver til min Ven Theodor, fortælle hvorledes det endnu holdt sig. De maa da hilse det lille Menneske ret meget, ret hilse den kjære Fader, jeg fik da, naturligviis, strax Pas paa hans Atest; skjøndt det var en ny og een mig aldeles fremmet Poletimester; med den gamle seer det nok galt ud, den ene Historie efter den anden stiger som Spøgelse op af hans privat Livskalkede Grav. – Paa Løverdag i næste Uge skal Hauchs lille Pige i Kirke, Thorvaldsen har selv tilbudet sig at staae Fader, Fru Stampe er budet til samme Forretning203, saa er de vis paa han kommer; hele Sorø taler endnu om det sidste Besøg han her aflagde, han boede hos Ingemanns, sov i den samme Seng hvor jeg nu har sovet disse tre Nætter. Ingemanns fortæller ellers hvilken Stads der var for ham i Præstø, og som Aviserne ikke have meddeelt, de seilede ud paa Søen, mange Aaleblus bleve tændt, Lieutnant Schmidt sang til sin Guitar, det var en venetiansk Gondol-Fart, hele Præstø var ilumineret og Veiret vendte ogsaa Retten og ikke Vrangen ud ved denne Leilighed. – Lev nu vel! seer De Gottlieb saa hils ham og lad mig vide naar Gusta kommer hjem. Bring Deres Mama en Hilsen og pur nu Eduardo padre della Wulle til at skrive, selv tænker De jo paa mig.

Deres trofast hengivne Ven og Digter

H.C.A.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin