Dato: 14. marts 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Anna Raasløff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 Marts 1873.

Kjære Frøken Raasløff!

Det er kun faa Timer siden, jeg i dag modtog Deres velsignede, hjertelige Brev, tilligemed den beskyttende "Nightingale!" hvor De dog er god og trofast i Venskab, Deres Moder ikke mindre! Længe var det en levende Tanke hos mig at skrive til Dem eller hende, udtale min inderlige Tak, fordi De, mange Mile herfra, dog saa jævnligt har sendt Bud med Spørgen om mit Befindende. Det er nu bedre, men uendeligt langsomt gaaer det der med. Tænk, det er nu paa femte Maaned, jeg sidder i mine smaa Stuer, og i disse, har jeg dog to Gange stærkt forkjølet mig, saa jeg er blev en sat tilbage i Sundhed og Velbefindende. Hvor tidt har jeg dog tænkt / paa, at denne Sygdom var min sidste, eller maaskee rettere min eneste, og at dette Jordliv nu maatte sluttes, men jeg følte paa samme Tid at selv min Sygdom har Velsignelsens Blomster og Frugter! hvor have dog alle Venner været deeltagende! fra Kongehuset ned til den fattigt-stillede, har stillede, har jeg fornummet Hjertelag og Tanke for mig. Kronprindsen har to Gange besøgt mig, og, tænk min Overraskelse, forleden Dag kom Kongen selv; han var saa hjertelig, saa velsignet; den unge Prinds Valdemar fulgte med. - Fru Melchior, [overstr: og] Grevinde Holstein og Fru Collin, have særligt været omhyggelige for mig; jeg er blevet pleiet og passet paa det Bedste, og foruden min Læge Dr. Collin har jeg dagligt seet min Ven, Professor / Hornemann. Det er nu bestemt, at jeg, saa snart det er tænkeligt, skal reise Syd paa, opholde mig i Schweitz og bruge "Molken-Kuur"; den bedste findes i Appenzell, men Saisonen begynder først i Juni, det er noget længe at vente. Dr. Dor i Bern har gjennem en af mine Venner ladet mig vide, at jeg allerede i Mai kan bruge Kuren i Glion, der ligger, som De maaskee veed, lige over Montreux ved Genfersøen. Da jeg sidste resite havde jeg den ene "hvide Rose" med mig (Bloch, Medforfatteren til "De hvide Roser",) denne Gang har jeg valgt den anden "hvide Rose", Medforfatteren, Nicolai Bøgh, der aldrig har reist før. Det er nu om at gjøre, at naae ned til Glion! saa svag jeg er (det er mig saaledes høist besværligt at komme op ad en Trappe), [overstr: jeg] bliver jeg nødt til at reise der ned paa "første Klasse" [overstr: det] og see til at gjøre smaa Farter hver Dag; / Jeg var saa gjerne paa Udveien kommet til Dresden, særligt for at samles med Dem og Deres Forældre, men det bliwer mig en for stor Omvei og jeg har ikke Kræfter til Besøg; dog vil Gud, sees vi, naar jeg igjen reiser hjem. Mellem flere smukke Sager fra mine Venner, den seneste var "the Nightingale", har jeg fra Grevinde Wanda Danneskjold, født Zahrtmann, faaet et Skjærmbrædt, hun selv har lavet med stor kunstnerisk Sands; det er sorte og farvetrykte Billeder, klippede ud og satte ind i hverandre, saa at [det rettet til] de bliver eet Billede, men barokt og dristigt, som var det et Blad fra Drømmenes Verden, hvor ogsaa "Synerne" glide over i hverandre. - Vil De paa det Kjærligste hilse Deres Moder og Fader! seer De, eller kjender De Beaulieu de Marconnay i Dresden da hils ogsaa ham, ligesom vor begavede, norske Digter Ibsen. Gud glæde og velsigne Dem, kjære Frøken Raasløff for Deres Trofasthed og venlige Sind mod Deres taknemmeligt hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94, 134-37)