Kjøbenhavn den 3 die April 1873.
Kjære Ven!
Du leverede mig igaar tilbage mit Brandassurance Beviis med de Ord: "Alt er i Orden!" men jeg kan ikke opdage at "Alt er i Orden", det er det gamle Beviis uden nogen Slags Tilføielse; der staaer paa samme at mit Tøi staaer i Nyhavn No 18, men det er jo Sagen at det nu fløttes hen til Hr Moses Melchior paa Garnisonspladsen. (Nummeret vil Du nok optegne). Derhen skal Beviset lyde og saaledes beder jeg Du vil faae det ordnet.
Din meget takskyldige Ven
H.C. Andersen
Til
Hr Dr: mg: Jonas Collin.