H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen m.fl. til Dorothea Melchior 18. april 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. april 1873
Fra: H.C. Andersen, Nicolaj Bøgh   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

[privateje:] Hamburg 18 April 1873

Kjære Fru Melchior! Bøgh er i Zoologisk Have, jeg sidder ved Skrivebordet og fortæller over til Dem og Deres om Reiselivet, siden jeg sidst sendte Brev fra Fredericia; jeg fortalte deri hvor koldt jeg havde følt det. Blæsten over lille Belt og Virkningen viiste sig strax efter at mit Brev var afsendt. Jeg følte mig ikke vel, Forkjølelsen slog sig paa Underlivet, men var allerede forbi før jeg gik til Ro, takket være min gode Natur og Hofmann-Rabarbara! - General Wilster indtraf om Aftenen og var strax [brudstykke: A-256-0006:] saa venlig at hilse paa mig, han var min Nabo i Hotellet og kommet for sine Troppe-Øvelser. Næste Morgen var den første Efterretning jeg fik, at Tetens var død for nogle Timer siden. Bøgh og jeg reiste fra Frederitcia Klokken 2 ½ og General Wilster fulgte mig til Banegaarden. Var jeg blevet [privateje:] der Natten over, sagde han, skulde jeg til Aften have faaet hans Regiments Musik. I Vognen traf jeg en Dame, der fra Kjøbenhavn reiste til Stuttgard; jeg erfarede snart at hun havde været nogle Maaneder i Huus hos Grevinde Frijs, rimeligviis som Gouvernante. Paa Banegaarden i Schleswig blev jeg modtaget af en Broder til Frøken Rosen (Over-Hofmesterinde hos Enke Dronningen). Han var der med sin Søster, (en yngre ugift Dame) og havde sine to Smaapiger med, og jeg fik af den Ene en Bouquet Blomster fra Schleswigs Jordbund. Hr Esselbach havde sendt en god [brudstykke: A-256-0006:] Vogn efter mig og var rykket ud af sine egne hyggelige Stuer, hvor Musik og Bøger, samt Alt hvad Værelserne frembyde, var paa sin Plads. Efter Bordet gik Bøgh ud at see sig om og ligesom igaar, imorgenstunden før vi reiste. Regjeringsraad Rosen var igjen paa Banegaarden. Jeg [privateje:] følte mig noget træt da vi naaede Altona, Kl 4 om Eftermiddagen; der overraskedes jeg ved at blive modtaget af Dr Marcus, hans Frue og den kjære Sophie Melchior, af Deres Svigerinde fik jeg Blomster og erfarede at der var Værelser til mig i de l'Europe og at jeg traf ved Damthor hendes Søn eller Deres Broder. Det var en deilig, hjemlig Modtagelse! Ved Damthor var imidlertid ikke et Menneske jeg kendte og da jeg kom til de l'Europe, sagde Portneren mig at der ingen Værelser var til mig, alle de bedste vare optagne af det japa- [brudstykke: A-256-0006:]nesiske Gesandtskab, men Portneren havde et Brev til mig, det var Deres, kjære Fru Melchior, hjertelig Tak derfor! han havde desuden fra Hr Simon Henriques et Kort hvor paa stod skrevet at jeg fandt to Værelser bestilt for mig i [privateje:] Hotel Kronprindsen, der kjørte jeg altsaa hen, strax vilde de putte mig ud til Gaarden, men da jeg paa det bestemteste vægrede mig, fik jeg til Gaden, som ogsaa var de Værelser Deres Broder havde bestilt. Imorges kom han til mig, han ligger i Fløtning, havde meget travlt igaar og havde tænkt at Familien Marcus var ved Damthor, og sagde mig velkommen; den unge Hr Marcus var afreist eller, jeg veed ikke, i anden Forretning. Jeg var meget nerveus igaar; ved [brudstykke: A-256-0006:] Middagsbordet, blev jeg hilst paa af en her i, eller ved Hamborg, ansat Søn af afdøde Kammerherre Hofmarskal Levetzau. Imorgen tidligt, om Gud vil, reiser jeg til Hanover. I Frankfurth a/M haaber jeg at finde Brev fra Dem, eller senest i Bern i Schweiz! hils Deres Mand, Børn og alle [fortsættes i marginen, s. 4:] kjære i Familien fra Deres taknemlige

H. C. Andersen [i marginen, s. 4, tillige:]

Hjertelige Hilsner og Tak for Hilsnen.

Nicolai Bøgh

Tekst fra: Niels Oxenvad