Dato: 30. april 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

726. Til Henriette Collin.

Bern, den 30 April 1873.

Kjære, velsignede Fru Collin!

Igaar kom Bøgh og jeg her til Bern og han gik strax til Posthuset og hen­tede flere Breve til mig. Hovedskrivelsen fra Dronningens Tvergade var fra Deres Mand; De og Jonas havde givet den fyldigere Udstrækning. De­res Mand skulde jeg jo altsaa sende dette Brev med min Hjertens Tak, men jeg veed jo at et Brev til Dem, er det samme, som et Brev til ham og altsaa faaer De Skrivelsen, den han læser og med Jonas fornemmer hele min Tak. Bøgh og jeg vare da netop komne til Frankfurth ved Urolighederne, men vi hørte først om disse Morgenen efter, vi læste det i Byens Avis. Hvor var det uhyggeligt for os to fredelige Mennesker. Fra Frankfurth kom vi til Heidelberg, giennem den frugtbare Dal hvor Frugttræer prangede med Blomster, men neppe vare vi naaede til Heidelberg saa begyndte det at snee769, Vinden blæste isnende kold. Jeg forsøgte to Gange at naae op til Slots-Ruinen, men naaede kun Foden af Bjerget, jeg havde aldeles in­gen Kræfter, nu vilde jeg da kjøre derop, men det var med Eet saa vinter­ligt at ogsaa Kjørselen maatte opgives. Paa tredie Dag reiste vi til Offen­burg og derfra til Basel, her kom igjen Solen frem men koldt var og blev det; min Slim-Hoste tog til, det var en heel Besværlighed igaar i fygende Veir ved Olten at naae fra Vogn til Vogn, i de store Afstande Togene laae.

Igaar Eftermiddags kom vi da til Bern. Bøgh gik for mig op til Dr Dor for at høre paa hvad Tid jeg kunde besøge ham, han lovede at komme til mig og kom strax igaar og nu i Formiddags har han meget grundig undersøgt mit Bryst idet han troede at Lungerne vare angrebne, men han for sikkrer at disse, ligesom Hjertet, er i bedste Orden, men at jeg er betydelig nerveus, taaler ikke nogen Slags Anstrengelse eller stærk Sinds Bevægelse. Imorgen, om Gud vil, reiser jeg til Vevay og efter to a tre Dage til Montreux hvor Dor770 vil jeg skal blive en Uges Tid til Veiret bliver bedre. Det er mig for koldt at fløtte op til Glion, hvor der for 8 a 10 Dage siden var det deiligste Sommerveir. Bøgh er omhyggelig og opmærksom, han glæder sig dertil ved alt det Nye han seer. Idag var han ude ved Bjørnene; den hvide Bjørn er død, en stor Bruun771 gav han Brød med Hilsen fra Fru Collin, men Dyret var saa søvnig at det ikke gad æde det, mindre sige Tak og give Hilsen til Giverinden.

Vevay »les trois couronnes«, den 2den Mai 1873.

Igaar Formiddags forlod vi Bern, ledsaget af Dr Dor, som vilde til Genf; jeg havde skrevet til Carl Melchior om to Værelser i et af de bedste Hoteller, han maatte imidlertid, efter Dr Dors Paamindelse ikke selv gaae der hen, da hans Been endnu ikke er ganske lægt, men skulde sende een af de unge Mennesker fra Pensionen hvor han er, en ung Engelænder blev sendt og denne tog ganske flot ikke to mindre Værelser, men hele tre, alle ud til Søen paa første Sal, jeg indsaae strax at det vilde blive en stor Hi­storie og afviiste strax det tredie Værelse, men veed De saa hvad de to andre tilsammen kostede i Døgnet, 25 Franks, altsaa ni Rdlr Dansk, det trykkede mig, en saadan Udgift og til Søndag maa jeg blive for at see Dr Dor, der ogsaa vil præsentere mig sin Frue; jeg talte imidlertid med Verten og er nu fløttet over i en billigere Leilighed, ligeover for den Engelænderen havde bestilt. Bøgh og jeg boe her paa første Sal i en stor Salon med Balkon ud til Pladsen og jeg betaler istedet for 25 Franks nu 8 Franks daglig (for Værelset). Iaftes var allerede Lægen der skal see til mig i Glion her i Ho­tellet, jeg havde givet ham Brev fra Dor og Skrivelsen fra Hornemann, de to have begge talt saa opmuntrende og forsikkret mig om fuldstændigt Velbefindende i Hjerte, Lunge etc., nu kom denne og skulde da ogsaa be­føle mig, og han opdagede strax at det var mit Hjerte der var »svagt«, jeg maatte ikke drikke meget mouserende Vand, jeg skulde om Morgenen nyde Chocolade, den hader jeg;–Manden behagede mig ikke, men maa­skee min Opfattelse forandrer sig naar vi sees et Par Gange.–Igaar da jeg reiste her til læste jeg i Bern Intelligenzblatt:

»Der Dichter Andersen in Bern. Es dürfte in weitern Kresen eine gewisse freudige Aufregung hervorrufen, zuvernehmen, daß der geist­volle Dichter der berühmtesten neuen Märchen, der Däne Andersen, in den Mauern unserer Stadt weilt. Er logirt im Hotel Bellevue, ist jedoch leider nicht wohl genug, um Besuche annehmen zu können. Sollte er sich jedoch so weit erholen, daß er ohne Unbeqvemlichkeit an einem Abende in größerem Kreise einige seiner Märchen vortragen könnte, so würde der edle Gast den Bewohnern unserer Stadt damit eine große Freude bereiten. Denn Andersen gehört nicht zu den jenigen Dichtern, nach deren Werken man erst in einer Literaturgeschichte nachschlagen muß. Er ist im emi­nentesten Sinne populair bei Alt und Jung, bei Groß und Klein, im Pa­last und in der Hütte geliebt und bewundert«.

Der kan De see og saa kommer en vevay-Doctor og siger at jeg er svag i Hjertet772. Hils dem Alle i »Rosenvænget«, ligesaa hos Linds, og seer De Student Oksen da fortæl ham lidt af Brevets Indhold, ligesaa Fru Blædel, om hvem Bøgh har fortalt mig saa meget godt. Vil De bede Jonas hilse meget: Edgar Collin. Gid nu De, Deres Mand, Jonas773 Louise og Viggo ret have det godt.

Hjerteligst

Breve gaae til Montreux poste restante

H. C. Andersen.

E. S. Tak Deres Mand for hans Omhu for mig med den svenske Eventyr­-Udgave [ De sidste Linier i Margen og foroven i Brevet ].

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost