Dato: 30. april 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Bern 30 April 1873.

Kjære, velsignede Fru Melchior! Igaar Eftermiddags kom jeg her til og fik strax Deres to Breve og den kjærlige Skrivelse Deres Mand forundte mig, inderlig, hjertelig Tak. - Bøgh og jeg vare da i Frankfurth Dagen efter Urolighederne og have hørt Skydning, men vidste aldeles Intet om det Hele før vi læste det i Byens Avis. - Veiret blev imidlertid her med eet vinterligt, Vi boede i det nye storartede Hotel Svanen, hvor Bismark sluttede Freden med Frankerige. Veien til Heidelberg var ganske vinterlig og uagtet vi bleve paa tredie Dag i Heidelberg i Prinds Carl, tæt under Slotsruinerne, kom jeg ikke derop, jeg forsøgte to Gange at gaae, men kom kun til Foden af Bjerget, nu vilde jeg kjøre derop, men da begyndte Sneen at fyge og det blæste ubarmhjertigt koldt. Bøgh turede om, jeg sad ved den varme Kakkelovn og leed af Sliimhoste. Dagen før i forgaars kjørte vi fire Timer til Offenburg, hvor vi igjen overnattede og gik da i forgaars til Basel. Veiret vedblev at være koldt. Jeg følte mig mindre vel og igaar havde jeg den værste Dag her til, da jeg især ved Olten maatte trave i Snee og Blæst lange Strækninger for at komme fra Vogn til Vogn. Jeg følte mig en Deel afkræftet da jeg naaede Bern. Bøgh bragte strax mit Kort til Dr Dor , der heldigviis var her og reiser nu igjen imorgen. Han besøgte mig meget snart. Jeg gav ham at læse Hornemanns Brev om mit Befindende og han lovede at komme i Dag for at undersøge mig grundigt. I Formiddags kom han og prøvede mit Bryst, Lungerne vare aldeles ikke angrebne, Hjerteslaget godt, men Slimhosten og en Svimmel jeg i den senere Tid har faaet, syntes han mindre om, men forsikkrede at jeg var et meget sundt Menneske men for Øieblikket særdeles nerveus jeg skulde spise stærk Føde, drikke Viin og være i god varm Luft og han haabede at jeg om en Maaned var aldeles rask, men endnu turde jeg ikke tage op til Glion; for 8 Dage siden havde der været aldeles fortræffeligt, men nu var det for koldt, jeg skulde blive to, tre Dage i Vevay og maaskee derefter en Ugestid i Montreux; Dor vilde bede Lægen der underrette mig om den beleilige Tid. Bøgh finder nu alle disse Efterretninger mig vedkommende glimrende, jeg kan dog ikke skjule at Humeuret endnu er noget tungt, og jeg i havde inat mindre Søvn end i de sidste 8 Dage forud. Dr Dor spurgte til Familien Melchior og særligt til Frøken Anna. De faaer dette Brev to Dage senere end om jeg afsendte det i Dag her fra Bern, jeg vil først i Vevay slutte min Skrivelse for at kunne mælde Dem om mit Møde med Carl og hvorledes Vevay tager sig ud paa den første Mai, netop da, om Gud vil, kommer jeg der jo.

Vevay den 2 Mai 1873. Kjære Fru Melchior.

Igaar Middags, ledsaget af Dr Dor, som gik til Genf og kommer her tilbage for at blive imorgen over, kom Bøgh og jeg til Vevay, den kjære Carl Melchior var paa Jernbanen, saalangt maatte han nok gaae havde Dr Dor sagt. Han saa kraftig og godt ud, velvoxen, røde Kinder, klare Øine og synlig meget glad. Jeg havde fra Bern skrevet ham til efter Deres Opgivelse om at skaffe mig to Værelser i opgivne Hoteller, men Carl maatte ikke gaae selv det var for langt endnu for ham meente Dor, og han sendte da Een af sine Kammerater, en Englænder, der i Hotel les trois couronnes havde taget til mig to Værelser og en stor Salon, første Sal ud til Søen, her var særdeles smukt og aldeles sommerligt, jeg opgav naturligvis strax det ene af Værelserne, da jeg indsaa det vilde, selv for et Par Dage blive en temmelig dyr Leilighed. Jeg følte mig ellers hyggelig her og vi gjorde os alle tre til gode med en Kop Suppe, Carl læste Deres sidste Brev til mig om Forestillingen hos Fru Johanne og Prologen der. Imidlertid spurgte jeg om Prisen paa de to Værelser alene, daglig, og overraskedes ved at jeg for disse, daglig, havde at betale 25 Franks altsaa omtrent otte a 9 Rdlr. Jeg talte imidlertid med Værten og fik snart i første Etage, men ud til Pladsen, en god stor Salon med Kamin, Balcon & alle Bequemmeligheder og to Senge, for otte Frank daglig, der ere vi idag fløttede over og blive her til Søndag eller Mandag da gaaer Bøgh og jeg i Pension i Vernex der ligger lige under Montreux; jeg skal endnu en Uges Tid see Veiret an før jeg fløtter op til Glion, hvor Kuren nok vil vare en tre Uger. Lægen til hvem jeg bragte Brev fra Dr Dor, var hos mig i aftes, men jeg syntes ikke om ham, uagtet baade Hornemann og Dor havde undersøgt og skrevet jeg befandt mig vel hvad Hjerte, Lunge & angik, maatte jeg igjen lade mig undersøge og han fandt da at Hjertet var noget svagt, han kom med saa mange Forskrifter at meer end det halve var nok, jeg skulde drikke Chokolade og ikke Kaffe med Mælk, som de andre Læger havde sagt, jeg maatte ikke drikke formeget af mouserende Vande. Jeg sagde ham at jeg var bedre end han troede, men at det var hans Nærværelse og hans Tale, der satte min Puls i Bevægelse. Nu seer jeg ham først paa Tirsdag i Vernex om jeg maaskee da synes bedre om ham, det er jo mueligt, det skal De erfare. Her er den deiligste Solvarme, Luften er saa let, men for faae Dage siden frøs det dog og Vinen har taget skade, lige ned i syd Frankerige. Vil De lade Deres Svigerinde Fru Henriques læse dette Brev; jeg skriver snart til hende, det vil sige til Fernanda, som har glædet mig med Brev i Bern. Igaar morges da jeg tog derfra læste jeg paa Jernbanen i Intelligenzblatt für der Stadt Bern, 1ste Mai:

"Der Dichter Andersen in Bern"

Es dürfte in weiteren Kreisen eine gewisse freudige Aufregung hervor ruffen, zu vernehmen, dass der geistvolle Dichter der berühmtesten neueren Märchen, der Däne Andersen in den Mauern unserer Stadt weilt. Er logiert im Hotel Bellevue, ist jedoch leider nicht wohl genug um Besuch annehmen zu können. Sollte er sich jedoch so weit erholen, dass er ohne Unbeqvemlichkeit an einem Abende im grösseren Kreise einige Märchen vortragen könnte, so würde der edle Gast den Bewohnern unserer Stadt damit eine grosse Freude bereiten, denn Andersen gehört nicht zu denjenigen Dichtern, nach deren Werken man erst in einer Literaturgeschichte nachschlagen muss. Er ist im eminentesten Sinne populär bei Alt und Jung, bei Gross und Klein; im Palast un[d] in der Hütte geliebt und bewundert." Vil De nu, kjære Fru Melchior paa [det] hjerteligste hilse Deres Mand og takke ham for hans kjærkomne Brev, De vil hilse hans Brødre, samt Fru Johanne, Tante Jette og alle Kjære, De hilser Harriet, Thea og Emil. De glemmer ikke Lunds, Blochs, Sophie Melchior & - I Dag haaber jeg igjen at see Carl her i Hotellet, han [har] lovet at tilbringe en Middag hos mig naar jeg kommer op paa Glion. Breve gaae nu til Montreux poste restante.

Hjerteligst

H. C. Andersen [i marginen, s. 8:] Mange Hilsener fra Bøgh

Tekst fra: Niels Oxenvad