Deres kongelige Høihed
[overstr: Ædle, velsignede Herre forundte mig ved min Afreise at jeg nok turde sende Brev]
er nu igjen i det kjære Danmark; derhen [overstr: beder] sender jeg dette Brev i Haab om, at det indtræffer paa Festdagen den 3 Juni, at ogsaa min Taknemmeligheds-Stemme og Hilsen kan klinge med i det kongelige Huus; [overstr: Gud bevare glade], hvorfra jeg saa mange Beviser paa Deeltagelse og Hjertelag s)fornam jeg derfra 2)i denne Vinter, da Sygdom holdt mig i min Stue, derhen kom Deres kongelige Høihed] Paa min Fødseldag havde jeg den uendelige Glæde at see Deres kongelige Høiheds aabne, milde Ansigt hvor var De god mod mig og fra de tidligste Aar altid været det. Jeg har nu allerede [overstr: været] paa anden Maaned været i Udlandet; stor Lyst havde jeg til at skrive tidligere - Deres kongelige Høihed havde tilladt mig det - men De var reist til Wien. Nu er atter Danmarks Kronprinds hjemme, melde Aviserne, den 3 Juni er det Festdag, og da give Gud, Deres kongelige / Høihed maa der fornemme mit taknemmelige Hjertelag, Gud høre min Bøn og forunde give Dem Alt, hvad Godt og Herligt er, [overstr: De høre ogsaa mig; bevar altid Deres kongelige Sindelag for mig,] give Dem det i Verden og i Deres lykkelige Huusliv! Jeg har for ikke længe siden vovet [overstr: i dyb Takn Ærbødighed og Taknemlighed] at skrive til Hans Majestæt Kongen til; det var mit Hjerte en Trang, og jeg er forvisset om, at det allernaadigst og med vante Godhed [overstr: har] er blevet optaget [overstr: samme. Vil Deres Kongelige høihed bringe igjen udtale for mgi min Taknemlihged i Deres Kongelige]. Jeg gjentager endnu her min Tak, og Deres kongelige Høihed vil jo, bringe den til Deres ophøiede, elskede Forældre, [overstr: Deres Majestæter] Kongen og Dronningen.
Pintsedag har jeg nu været [overstr: her oppe] paa Glion i tre Uger og drukket »Molken«, der synes at bekomme mig vel; men med at komme til Kræfter gaaer det dog kun langsomt. Jeg har stort Besvær med at stige op ad Bjergene, og alle Veie her [overstr: maae] ligger op og ned. Den halve Tid under mit Ophold havde jeg det deiligste Sommerveir: Luften var let og varm, Sneen skinnede fra / Bjergtoppene, Bøgen stod saa frisk og grøn som i Danmark, og Gjøgen kukkede [overstr: her] som fra vore Skove [overstr: i Danmark, efter da syntes]; - da syntes jeg at være derhjemme!
Schweitzer-Flaget: det hvide Kors i den røde Grund [overst5r: som vaier i Schweits], minder [overstr: ogsaa] om det kjære Dannebrog. I den sidste Tid er her imidlertid blevet Regnveir og koldt; Skyerne sænke sig heelt ned i Søen; [overstr: Pension jeg maa lægge have Ild] jeg lægger i Kaminen og fryser dog; det sætter mig igjen lidt tilbage, og derfor er det min Bestemmelse at reise herfra anden Pindsedag, tale i Bern med min Læge Professor Dor om gaaer [overstr: da] en kort Tid til Interlaken, hvor der er varmere og hvor jeg ogsaa kan drikke Molken, om det er nødvendigt. Sidst i Juli, om Gud vil, tænker jeg at naae det kjære, danske Hjem og der gjensee alle Kjære.
Deres kongelige Høihed vil foruden hos min Konge og Dronning bringe mig i allernaadigst Erindring hos Deres ophøiede Gemalinde, ligesom ogsaa hos hendes Majestæt Enkedronningen og Arveprindsessen. Jeg tør jo ogsaa nok tilføie en hjertelig Hilsen til H. K. H. Prindsesse Thyra, Prinds Valdemar og Prinds Hans. Gid en deilig Sommertid udfolde sig. Guds Solskin i det kongelige Huus og over det hele Land!
I allerdybeste Ærbødighed
Deres K. H.
taknemmelige, hengivne
H.
