Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Axelline Lund
Sprog: dansk.

uddrag fra Husmoderens Blad, 10. Aarg. Nr. 14, 1905:


[HCA ankom til Glion den 11. maj - derfor dateres brevet til 19. maj, da han også i dagbogen skriver under denne dato: Brev til Fru Lund]


Hotel Righi, Vaudois Glion ved Montreux


Kjære Fru Lund!


Tidt er De og Deres Mand i min Tanke; jeg glæder mig over den Lykke, hans Malerier gør, at han erkendes og skattes! jeg tænker paa det Fyrværkeri af Lune han kan lade lyse op i Vennekredsen; Jeg tænker ogsaa, kan De tro, paa Deres store Opoffrelse af Tid i Vinter, De forundte mig, det syge Menneske, hvor megen Deltagelse, De viste mig! Jeg kan kun sige Tak og atter Tak, men det er et lille, fattigt Ord, gid det kunde forvandles til Guld og grønne Skove, men disse maa Vorherre forunde Dem. Gjennem Breve til Fru Melchior har De vist hørt om mig og Reisen herned; den er jo gaaet noget langsommelig, men sikker. Med Sundheden gaaer det ogsaa langsommelig, men jeg vil haabe ogsaa sikkert. Siden jeg i Gaar otte Dage kom her op paa Glion i den friske Luft og det varme Solskin føler jeg mig mere ogmere vel; min Slimhoste har næsten forladt mig, dog lider jeg nu af Tørhed i Halsen og kan ikke gaa langt uden at hvilke, ja, stiger Vejen, saa ligger jeg, det vil sige, kaster jeg mig i Græsset eller søger en Sten eller et omfaldet Træ. Deiligt er her i denne Natur, og Bøgen staar frisk og grøn som i Danmark, Kløber og vilde Krusemynter dufte, og saa er her hen over Græsmarkerne strøet af Vorherre en saadan Mængde Pinselillier, at man troer, det er en Blegdam. Kukkerne kukker, vandet risler og fortæller, men jeg har endnu ikke Ro eller Hvile til at høre efter. I Gaar og i Dag har Vejret ellers forandret sig. Da jeg i Gaar Morges saa ud af Vinduet, syntes det som et mægtigt Fjeld havde løftet sig højt op af Genfersøen, midt ude, men snart kom der Bevægelse i det sorte Syn, det var en Sky, som laa paa Vandet, der løftede sig og indhyllede hele Glion i Taage; opad Dagen brød Solen frem og nu sejlede en hel Skykaravane med fantastiske Dyr og Menneskeskikkelser langs Bjergenes Sider hen over Søen. Sneen ligger skinnende hvid paa Bjergene, og i den klare Nat blinke Stjernerne, som saa jeg dem i det skønne Italien . - - -

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost