Dato: 7. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathias Weber
Sprog: dansk.

Montreux den 7 Mai 1873.

Kjære Hr Weber!

Tak for al Deres Hjertelag mod mig i Vinteren! Tak for Mødet ved Odense og at De fulgte med hele to Stationer. Blomsterne Deres Søster bragte mig holdt sig lige til Hamborg og Syltetøiet De bragte mig fra Deres Moder fulgte med lige ind i Schweits til Vevay. Jeg spiser nu aldrig Sødt, men spises skulde det og spistes af en god Mund: den unge Carl Melchior, der er i Pension i Schweitz bragte jeg Krukken med dens søde Indhold at han kunde faae en rigtig god Mundsmag hjemme fra. Han fortalte mig Dagen derpaa at det havde været ganske deiligt Syltetøi; nu kan De fortælle hans Moder at Carl har jeg nydt godt af Deres Moders Huusgjerning. Jeg vilde ønske at De og Deres Ven Oksen var her nede i denne deilige friske Foraars-Natur. Bøgh og jeg boe for Tiden her nede ved Søen, der er saa blaa og gjennemsigtig som et Glar, Grædepilene hænge deres lange, bladfyldte Grene lige ned mod / Vandet, Dampskibe gaae forbi og Baade med latinske Seil, jeg troer de kaldes saa, ligge som Sommerfugle der vilde lege Smut hen over Vandfladen. Frugt[t]ræerne blomstre, ja Figentræet har Frugt. I det klare Solskin straaler Sneen saa reen paa Bjergene at man næsten blændes derved. Veien her ned er, efter Bestemmelsen gaaet langsom, hele 16 Dage ere tilbragt paa en Reise, andre gjøre i tre a fire Dage. Veiret var smukt, lige til vi naaede Frankfurt, hvor vi netop kom Dagen efter Urolighederne vare udbrudte, der var slet ikke hyggeligt. I Heidelberg blev det med Eet aldeles Vinter, Snee og Hagel faldt med en isnende Blæst, jeg kom slet ikke op til Slots Ruinen, der var altfor koldt. Først herinde / i Schweitz var en mildere Luft og "Jomfruen", i sin Sneedragt, viiste sig for os da vi om Aftenen sad paa vor Have-Terrasse i Bern. Den dygtige Læge, Professor Dor besøgte mig strax og undersøgte mit Bryst, han fandt, ligesom Professor Hornemann hjemme, Alt i bedste Orden, men Lægen i Vevay, som har med Molken-Kuren at gjøre siger at jeg har en Svaghed ved Hjertet jeg længe har baaret. Hvilken af de Lærde have nu Ret. Paa Søndag, om Gud vil, fløtter jeg med Bøgh op paa Glion og boer der i det store Hotel "Righi Vaudois", Bøgh er netop nu, medens jeg skriver dette gaaet derop for at see paa Leilighed for os; jeg har aldeles ikke Kræfter til at stige; det er mig endnu Besvær at gaae op i anden Etage. / Bøgh synes at jeg har det ganske udmærket imod i Begyndelsen af Reisen, men jeg kan dog endnu ikke bruge noget saa stærkt Udtryk for min Helbredelse, den gaaer kun langsomt frem; imidlertid spiser og sover jeg godt, men Hosten vil ikke ret bort og jeg har slet ikke Kræfter. - Skriver De hjem til Deres Forældre i Odense da send fra mig venlige Hilsner til Deres Moder og Søster, som jeg fik at see paa Banegaarden, bed dem ogsaa at hilse fra mig de af mine Venner og Veninder de saae derude for min Skyld. Jeg lægger et Par Ord her i Brevet, vil De være saa venlig at besørge disse til Frøken Hallager, de ville være hende lidt mere end en mundtlig Hilsen. Breve til mig, sendes endnu i den nærmeste Tid her til Montreux, (Suisse.) poste restante. I dette Øieblik kommer Bøgh ned fra Glyon og bringer Brev fra Oksen og Dem, jeg ved ikke hvor det Brev er kommet derop og ikke blevet i Montreu. Hjertelig Tak! Hils Deres Ven, han faaer om ikke længe, Brev igjen fra

Deres hengivne

H. C. Andersen

[l Marginen langs første side:] Vil De hilse Hr og Fru Wieds

[Langs kanten side 4:] Hils de kjære Venner i Studenterforeningen som sendte mig Hilsner./

[Udskrift:]

Til

Hr Candidat Weber

Nyhavn, Charlottenborg Side No 18

a Copenhague

en Danemark.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94, 153-57)