H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Emil Hornemann 14. maj 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 14. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

Glion den 14 Mai 1873

Kjære fortræffelige Ven!

Tak for al Deres Deeltagelse og Omhue for mig under min Sygdom i denne Vinter, først nu skriver jeg Dem til men først nu er jeg kommet her op til Glion, jeg kom her i Søndags, i Dag er det Tirsdag, jeg har allerede igaar og i Dag paa Morgenstunden drukket Molken, der aldeles smager som tynd, flau Hønse Kjøds-Suppe. Idag er det netop [utydeligt/rettet] siden jeg forlod Kjøbenhavn; strax paa Reisen blev jeg et par Gange forkjølet det slog sig paa Maven, og da, ved Heidelberg, det kolde Veir tog til blev min Slimhoste igjen at tage til, den har endnu ikke heelt forladt mig. I Bern kom strax Dr Dor til mig og undersøgte mit Bryst, han forsikkrede, ligesom De at Alt var i bedste orden, jeg gav ham til Gjennemlæsning Deres Brev, som han tillege med eet fra sig selv gav mig til Lægen i Vevevay der besøger Glion. Den Mand kom til mig om Aftenen, lige idet jeg havde spiist en god Middagsmad, han var saa alvorlig, ikke et Smiil, han udersøgte igjen mit Bryst, knugede min fyldte mave og sagde at jeg havde en / Hjerte-Svaghed, som jeg havde gaet længe med, men den havde ikke at betyde, imidlertid blev jeg ved hans Tale forfærdelig nerveus, fik Hjertebanken og Rystelse. Han har sagt til Dor at jeg var meget let til at blive forskrækket, Dor svaredet at det var nu min Naur og sagde (Dor kom nemlig i Besøg til Vevay medens jeg endnu var der) at den omtalte Hjerte Svaghed havde han nok fornemmet men det var saa ringe at der slet ikke skulde tales til mog om den, jeg havde baaret den i 20 Aar og kunde bære den i 20 Aar til. - Doctoren fra Vevay lovede at besøge mig forrige Torsdag, men i Dag er der gaaet hele 14 Dage siden Undersøgelsen og jeg har ikke seet ham. Det er jeg glad ved. nede i Vernex, tæt un der Montreux, boede jeg hele forrige uge, da her endnu var Snee paa Glion, der fik jeg Besøg af en ung dansk Læge Leerbeck, som har nedsat sig i Clarences; han kom igaar herop til Glion og besøgte mig og Bøgh, han havde sin Kamerad, Fru Jürgensen fra Silkeborg og denne ældste Datter / de syntes meget glade og lykkelige. Jeg kan endnu ikke ret tale om mit Befindende, saaledes at jeg selv er fornøiet jeg tager Molken Klokken 8½, spadserer saa en Time, drikker da Kaffe med Mælk. Klokken 1 faae vi en solid Frokost og Klokken 6 en stor Middag. Jeg gaer meget træt i seng Klokken 9, og har Mælk at drikke til Natten, men jeg sover i mange Afbrydelser, neppe mere end een Time ad Gangen.

Appetiten er god og Maven i jevn god Orden, men jeg bliver strax træt naar jeg har gaaet en Snees Skridt, ma hvile mig og er ikke ganske fri for Svimmel. Den røde Plet som viiste sig hjemme paa mit Skinneben viser sig nu aldeles som en Ringorm, der kløer ubændig og vædsker hvad gjør jeg? Lige over den er en Aare kommet meget stærk frem, men ondt gjør den ikke uden naaer jeg gaaer en Deel.

Bøgh er meget opmærksom og omhygelig, dertil er han aldeles henrykt over Naturen her, saa et det er en stor Fornøielse. I Vernex traf jeg Byfogeden Christensen der er gift med Fru Gades Søster han var der med sin Kone og Datter og kom igaar herop til Glion for at sige os lev vel! de vare / meget elskværdige og aldeles i Henrykkelse over Udsigten her oppe paa Glion, vi have de snebedækkede Alper lige fra dent du Midi til Jurabjergene og hele Genfersøen, her er aldeles Sommer og en vidunderlig Stilhed.

Hils Deres Kone, Børn og alle kjære.

Hjerteligst

H. C. Andersen

E.S.

I Dag har jeg gaaet min længste Tour som frem fra Tvergaden til Theatret.

Til

Hr Dr: Professor

E. Hornemann.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan, 13, 971-74)