Dato: 17. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Hotel Righi Vaudois, GKon ved Montreux 17 Mai 1873.

Kjære velsignede Fru Grevinde!

Fra Frankfurt afsendte jeg Brev til Deres Naade, og hjertens god som De altid er forundte De mig snart Brev igjen, jeg har derimod udsat med at bringe min Tak, indtil jeg havde naaet Maalet for min Reise: Glion, hvor jeg nu har været næsten en Uge320; jeg kom herop forrige Søndag, er godt indqvarteret, har fra mine Vinduer den deiligste Udsigt til dent du midi321 og ud over hele Genfersøen; her er aldeles Sommer, ikke en Vind rører sig og Luften er mild og let; her er hele den store schweitser Natur og Enkeltheder af Danmarks Deilighed, det høie friske Græs med Kodriver, Gjøgeurter og vilde Pintselillier, disse groe i en saadan Mængde at paa flere Skraaninger troer jeg at see Lærred paa Blegen; dertil kommer nu de friske Birke og Bøgetræer; hver Morgen naar jeg gaaer, efter min Molkenkuur, hjembringer jeg en frisk Bøgegreen, det er mig imidlertid endnu besværligt med at gaae, især hvor Veien skraaner opad, da maa jeg hvile paa hver stor Steen jeg seer, eller sætte mig i Græsset; men jeg kan hver Dag gaae et Stykke længer og min slemme Sliimhoste har saa godt som aldeles forladt mig, derimod lider jeg, nu den er borte, af en forunderlig Tørhed i Halsen, som imellem ængster mig. Dr Dor i Bern322, en høist elskværdig og dygtig Mand undersøgte der strax mit Bryst, og sagde, ligesom Professor Hornemann323 at Alt var særdeles vel, derimod Lægen i Vevay, som besøger Glion, udtalte, efter en lignende Bryst-Undersøgelse, at der var en Svaghed ved mit Hjerte; jeg blev meget forskrækket herover, men Professor Dor, som tilfældig kom til Vevay og besøgte mig, sagde, da jeg fortalte ham dette, at denne Svaghed var saa ubetydelig at han ikke vilde tale om den til mig; den havde jeg baaret over i tyve Aar og kunde bære endnu lige saa længe uden at føle mig plaget derved. – Reisen her ned, er, som Deres Naade seer, gaaet meget langsom; jeg kom til Frankfurt netop Dagen efter Urolighederne der324; Foraaret som paa hele Farten havde fulgt mig skiftede her om og i Heidelberg var det aldeles Vinter, først i Schweitz blev Veiret godt og nu er det ganske mageløst. Min unge Ven Nicolai Bøgh som ledsager mig, er elskværdig og opmærksom, det er første Gang han er ude og [han] er henrykt over Alt hvad han seer. Nede i Montreux skrev han et smukt Digt om Egnen her, han skrev det som Riimbrev til Fru Sødring, Skuespillerinden, som han særdeles skatter; jeg raadede ham til ogsaa at sende en Afskrift til "Illustrerede Tidende" og der tænker jeg at Deres Naade snart kan læse det325. Iforgaars havde jeg den Glæde at faae Brev fra Grevinde Frijs, hun fortalte mig at Overhofmesterinden Fru Bille326 og Frøken Bjelke327 kom her til Glion i Juni; jeg frygter imidlertid at jeg er borte til den Tid, det havde glædet mig at see de to kjære, ædle Damer. Vil Deres Naade nu bringe min inderligste Hilsen til Hans Excellense Greven og alle Børnene, vil De ogsaa nævne mig for den kongelige Familie. Jeg skrev til Hans Majestæt Kongen, det var mit Hjerte en stor Trang og jeg troer og haaber at Hans Majestæt venligt optager det. Og nu Lev vel! Gud glæde og velsigne Deres Naade og alle Deres.

I Ærbødighed og dyb Taknemlighed

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus