Dato: 19. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

730. Til Henriette Collin.

Glion ved Montreux

Kjære Fru Collin!

Hotel Righi Vaudois den 19 Mai 1873.

I forrige Uge, Onsdag den 14de, skrev jeg et lille Brev til Deres Mand, et lignende til Professor Hornemann og et stort til Kongen, jeg bad om at begge Breve maatte blive besørgede og jeg er forvisset om at det er skeet, bring Deres Mand min Tak. Lad mig snart høre fra Dem og vide hvorhen jeg sender Brev naar jeg vil skrive Jonas til, lad mig vide hvorledes Louise og Viggo har det, samt om det nu er bedre med Fru Drevsen; jeg skrev hende til igaar. Det er utroligt hvor mange Breve jeg skriver, dette her er nu det 43 siden jeg reiste hjemme fra og dog er jeg endnu ikke løst af min Brev-Gjæld, eller kan give slip paa den vil jeg have Brev igjen og det er jo en heel Aandens Føde paa Reise. Jeg skriver da heller ikke uden Breve, bestiller Intet, lever i et Slags dulce farniente og er dog saa træt i alle Lem­mer. Hver Vandring er mig besværlig, da her jo gaaer saa temmeligt op ad; jeg kaster mig tidt i Græsset eller søger Hvile paa en omkastet Træ­stamme. Slimhosten er næsten borte, men jeg har en ubehagelig Tørhed i Halsen og stundom en Fornemmelse i Mellemgulvet, som jeg var knækket over og igjen klinket sammen, men ikke godt. Enkelte Gange, især naar jeg har siddet for lavt, eller bøiet mig for meget, faaer jeg et nerveust Chock, saa jeg maa holde mig fast for ikke at falde. Iforgaars havde jeg derved en stor Skræk, jeg stod just med mine kunstige Tænder i Haanden og fik da dette nerveuse Stød, jeg greb efter Væggen og tabte Tænderne ud775 af Hænderne, de faldt paa Gulvet og jeg ventede at de vare itu, men heldigviis vare de hele; imidlertid generede de mig særdeles; imorges op­dagede jeg imidlertid at det var den ene Spiral der havde forskudt sig, jeg tog Mod til selv at hjælpe der paa og det lykkedes. De har vel i »illustrerede Tidende« for igaar seet det smukke Digt Bøgh har sendt hjem fra Mon­trcux, det er et Riimbrev til Fru Sødring. De maa endeligt læse det. Chri­stensens fra Hobro ere nu reiste herfra;776 to Gange sagde de os lev vel nede i Montreux, men det smukke Veir holdt dem og da jeg saa med Bøgh om Søndagen var kommet herop paa Glion, fik vi Dagen efter endnu et Af­skedsbesøg; det var meget venligt! De har iforgaars sendt os Telegram fra Schaffhausen at nu forlod de Schweitz. Fru Puggaard hører jeg reiser med sin Datter til Pyrmont; Emil Hartmann har det nok ikke godt, Lyk­kens Sol har stadigt skinnet paa ham, nu kommer den første kolde Blæst i hans Kunstnerverden og den kan han ikke taale; han har vist taget sig det meget nær at hans Opera ikke tiltalte. Jeg frygter at den unge Mand be­tydeligt har overvurderet sig selv; dog mine Tanker taler De ikke om. Igaar og i Dag have vi Regnveir her oppe, og jeg kan ikke være saa meget ude som jeg trænger til, men jeg haaber at Solen snart skinner igjen og da er her utroligt deiligt. Sneebjerge, grønne Græsmarker, Bøgetræer og Sang af Fuglene, Kukkeren giver især Tonen an. Bøgh sender Dem venlige Hil­sener, dem deler De vel med hans Tante Fru Blædel, hils hende fra mig og send mig nu dansk Solskin i et Brev, selv om jeg ikke har vundet i Lotteriet.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost