H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Ida Koch 21. maj 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 21. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Hotel Righi Vadois Glion ved Montreux, den 21 Mai 1873.

Kjære Fru Koch!

Et Brev har jeg skrevet til Dem, jeg vil haabe at De har modtaget samme og at De og alle Deres befinde sig vel. Jeg skriver i Dag igjen et par Ord for at De kan vide at jeg [tilføjet over linien:] er nu paa anden Uge [overstr: er] her oppe i Bjergene og bruger Molken. Min Slimhoste har forladt mig, jeg gaaer hver Morgen, men naar jeg skal opad maa jeg hvile ved hvert tyvende Skridt og trække Veiret; ned ad gaaer det bedre. Vi havde de første otte Dage det deiligste Sommerveir i denne milde lette Luft, Gjøgen kukkede og jeg hjembragte hver Morgen en deilig frisk Bøgegreen, Kløver og vilde Pindselillier, men nu er det i de sidste tre Dage blevet koldt, Skyerne hænge ned om Glion, Græsset er vaadt af den megen Regn og vi maa fyre i Kaminen, derved føler jeg mig standset en Deel i mit gode Fremskridt til Sundhed og Humeur; jeg har Gigt i Lemmerne og Tørhed i Halsen, dog i Morgen eller endnu i Dag kan Skyerne forsvinde og jeg gaaer i Solskin igjen; glæd mig ret snart med et Brev, lad mig høre hvorledes De og Deres leve. Fru Drevsen har nok igjen været sengeliggende. En Deel Breve faaer jeg; meest trofast er da Fru / Melchior, hun skriver en Gang om Ugen og sender mig hver Morgen "Dagbladet"; min unge Reiseven, Nicolai Bøgh er ved godt Humeur og glad ved Alt hvad Nyt han seer. De læste vel i Søndags i illustrerede Tidende det smukke Digt han har sendt hjem! Hils nu Børn og Børnebørn. Glem ikke Deres trofast hengivne

H.C. Andersen

Hjertelig Hilsen til Baronesse Elise Stampe!

[Udskrift:]

Til Fru Conferensraadinde Koch

Ny Kongensgade No 15.

i Kjøbenhavn

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 386, billed 7053-54)