Dato: 22. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

732. Til E. Collin Hotel Righi Vaudois. Glion ved Montreux den 22 Mai 1873.

Kjære Ven! I dette Øieblik

fik jeg Deres Brev med Indlæg; jeg har læst hele Sendelsen og skriver øieblikkelig igjen, i det jeg er ganske bevæget ved Deres Trofasthed i Venskab, Deres isandhed broderlige Sind for mig. Mange Venner har jeg, ja nogle som ere saa levende deeltagende, som hørte jeg til deres nære Slagt, for Exempel Melchiors, men De, kjære Ven, er den ældste af Vennerne, lige fra De hjalp mig med den lantisnke Stil og var mig lidt for meget Mentor, til de sidste Aar, hvor Alt ret klaredes. De er ogsaa blevet saa mageløs ungdomsfrisk og blød i god Betydning, efter Deres tunge, farlige Operation. Alle Deres mange fortræffelige Egenskaber lyse ved hver Leilighed frem og jeg er ikke den Eneste som opfatter Dem saaledes, De er mig uendelig kjær og jeg vil bede Vorherre at De maa overleve mig, thi jeg kan ikke miste Dem. Hvad jeg skriver her strømmer ud af mit Hjerte, De vil forstaae mig. Det er velsignet at have Venner i Verden, Venner som jeg har det. – Tak Theodor for hans lille Brev, ligesom ogsaa den kjære Emil Hornemann. Ja jeg har det tilvisse bedre, langt bedre end for en Maaned siden, men der kommer altid Fornemmelser, smaa eller større legemlige Plager, der strax ængste mig. Theodors og Hornemanns Breve lyse op itl godt Humeur. – Ringormen nede paa Benet, den jeg skrev om, og som Hornemann ønsker jeg maatte faae flere af, er nu forsvindende, jeg har forjaget den med fastende Spyt, men min Tørhed i Halsen vedvarer og i Dag har jeg smaa Vabler i Munden, som brænde; jeg kan saaledes ikke blive ganske fri for Legemsubehageligheder. Det deilige veir heroppe, Sommer med sin Varme i den friske tynde Bjergluft, har for et Par Dage siden forladt os; hele Glion er indhyllet i Skyer, Regnen falder, det er koldt, vi have lagt i Kaminen og vel har jeg ikke Slim-Hoste, men Slimen har indfundet sig igjen, jeg fornemmer til min gamle Gigt; bliver Veiret saaledes ved, ama jeg snart forlade Glion og jeg blev dog saa gjerne heroppe, i godt Veir, mindst tre Uger. Jeg gaaer Tour hver Morgen og kan ogsaa begynde at stige op ad Bjergsiden,men maa hvile vist ved hvert tyvende Skridt; ned ad gaaer de lysteligt, jeg bliver kun stakaandet ved Opstigningen. Søvnen er ganske god men med en Deel Afbrydelser, jeg lægger mig Klokken 9 og er oppe Klokken 7, drikker nu tre Glas Valle, gaaer saa en Time, faaer da min Kaffe med Mælk, hvortil jeg spiser et heelt Brød. Nu er Klokken blevet ti, Klokken halv Eet ringes der paa alle "Pensjonisterne" og vi faae to Retter Mad og dernæst Ost, Smør og Brød, jeg drikker en halv Flaske Viin dertil og den bekommer mig godt, senere drikker jeg et Glas Mælk og Klokken sex have vi en stor Middag paa mange Retter, af hvilke jeg tager godt til mig og drikker igjen en halv Flaske Viin, saa nyder jeg ikke mere den Dag, men faaer en stor Skaal varm Melk til Natten. De seer altsaa at Søvn og Apetit er særdeles gode, vil De lade Hornemann og Theodor læse denne Meddelelse. Igaar havde vi i Hotellet en Slags Concert, en vistnok fattig Citterspiller gav en Mængde Numere, han gik derpaa om med en Talerkan og man gav ham ver omtrent en halv Frank, jeg gav ham det samme i Centimer, men ved i Dag at see mine Penge efter, savner jeg en Napoleon, og er bange for at jeg ved Aftenlyset har givet denne for et enkelt 20 Centimstykke; der er nu Intet at sige, og maaskee tager jeg Feil, dog heller at den fattige Mand har faaet den, end at den skulde være tabt. Saaledes omgaaes man med sine Penge! Lotteriet synes ikke at ville erstatte mig noget Tab eller sørge for min Kasse, men det gjør De! Tak for al Deres Omhue og Uleilighed med hensyn til den svenske Udgave af Eventyrene, bring ogsaa Hegel min Hilsen og Tak!, jeg vil haabe at Reitzel gaer ind paa Sagen, især naar De purrer ham. Jeg vil jo allerhelst have ene og alene med Reitzel at gjøre. Det var et stort Brev med Indhold De sendte mig og dog savnede jeg et Brev endnu, Brev fra Deres Kone; for faae Dage siden skrev jeg hende til, nu maa hun have erholdt det. Ogsaa Deres Søster i Rosenvænget og Jonna har jeg skrevet til, nu skal Fru Louise Lind snart høre fra mig; der ere saa mange jeg gjerne vil skrive til og faae Brev fra igjen, men jeg bliver saa træt under Skrivningen. Hver Dag skriver jeg vist to Timer, saa at jeg snart har afsendt 50 Breve. Fru Melchior er den meest trofaste til at svare, hver Uge faaer jeg sikkert eet Brev, hun sender desuden hver Dag: "Dagbladet". – At Scharff er gaaet til Folketheatret overrasker mig. Bøgh sender Dem og Deres kone venlige Hilsen[er,] han er glad og henrykt over Alt hvad Nyt han seer. Hils nu Jonas, Louise, Viggo og alle Kjære. –

Deres trofaste H. C. Andersen

[I Margen:] Doctoren fra Vevay har senere slet ikke viist sig. Dr Dor i Bern har jeg derimod faaaet venligt Brev fra. –

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin