H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Jonna Stampe, f. Drewsen til H.C. Andersen 23. maj 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 23. maj 1873
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d. 23de Mai 73.

Hjertelig Tak, kjære Andersen! for Deres Brev, som var mig dobbelt kjært at modtage, fordi det gav mig Anledning til at skrive til Dem, hvad jeg tidt har havt Lyst til, men ikke gjort, fordi jeg - naar jeg skal være ærlig - ikke troede De brød Dem derom. Dette er sagt uden Braad, og kræver ikke Svar, den Slags Fornemmelser kommer man bedst over ved at afgjøre dem med sig selv; jeg nævner da kun Grunden til, at heller ikke ieg "af Familien" har skrevet til Dem. - Det glæder mig inderligt at De føler Dem bedre og at baade Luften og Curen gjør Dem godt. Jeg er næsten misundelig over, at jeg ikke faaer nogle af de eindommelige Bouquetter De sætter; jeg husker dem saa godt fra tidligere Dage, og havde just anskaffet mig flere Smaaglas til disse nydelige Tingester, da De forrige Gang havde lovet mig at komme. Nu maa De nøies med mine Sommersætninger. Rart er det, at Deres ReiseKammerat er Dem til Behag og at De føler Varme og Milhed baade fra Luften og fra "Menneskenes Børn". Gid De maa blive ved med at befinde Dem vel i alle Henseender og nyde de Goder, som paa en egen Maade blive Dem, der selv er saa eiendommelig, tildel!

De kan tro mit Hjerte banker af Glæde, naar jeg tænker paa, at jeg Fredag-Morgen - vil Gud - skal see mine kjære Savnede komme med Dampskibet fra Kiel, mens jeg staaer paa Broen i Korsøer, hvor jeg agter at tage ned for at modtage dem. Rigmor har havt Typhus i Pau, derom er der ingen Tvivl, men er nu, Gud være lovet! saa rask, at hun kan taale at reise hjemad og see sig lidt om underveis. Jeg er saa umaadelig taknemlig derover, og bliver det dobbelt naar jeg, som idag, hører, at Wichfeldts ældste Datter er død af Typhus, som hun kom hjem med fra Udlandet, og som paa et Par Dage paaførte hende Døden. Jeg kjendte hende kun lidt; men det gjør altid Indtryk at erfare Dens Død, som man senest har seet danse og være munter. Det var Deres gamle Veninde Frk. Charlotte Raben, som døde for circa 14 Dage i Kjøbenhavn, 81 Aar gammel. Hun var dog ret rask i Vinter, jeg besøgte hende flere Gange, og hendes Død var stille og smertefri, hun sov hen. De antager, at hun vidste hun skulde døe, da hun tog Bestemmelser for sine Folk; derom talte hun ikke, men kun om at komme hjem til Beldringe. Hun var af den ægte gamle Slags Mennesker, som man kunde stole paa i Alting og som ikke glemte sine Venner; hun spurgte saa tidt: ~og min gamle Ven Andersen, hvordan lever han?"

Med Moder er det Gudskelov! bedre igjen, jeg haaber at hun kommer herned i Juni-Maaned, og det er et stort Fremskridt, hele ifior Sommer var hun her ikke. Men sin gamle Elasticitet har Moder ikke, siden hiin Sorg ramte hende. Den ligger altid paa Kunden og dukker op ved den sagteste Berøring. Han var det ømmeste Punkt i hendes Liv, fordi han trængte meest til hende, mere end nogen af hendes Børn laae han hende paa Sinde. Nu gaaer hendes Tanke ud paa at faae ham at see, naar hun kommer ud til mig, jeg skulde kjøre med hende derned. Jeg veed endnu ikke om det tillades, han har det lidt anderledes nu end før, skrev Pro£ Jensen, han var bleven lidt "apathisk," saa det er jo et Spørgsmaal hvad han kan taale, og vi maa ganske rette os efter Lægen. Einars sidste Brev var meget rart, men jeg vil ikke sige, at Lægens var forhaabningsfuldt, og det var dette som Moder led under, saa hun igjen blev syg. Jeg troer nu hun vil have meget godt af at komme lidt herud og skifte Opholdssted; de sidste Aars sørgelige Oplevelser knytte sig alle til Hjemmet og møde hende lettere der end her. Fader venter jeg i Pintsen; han tager senere hen til Norge for at besøge Valdemars og see den Eiendom, som min Broder har kjøbt sig ved Skien. Mon Nogen fortalte Dem at Laura Clasen (født Nysted) døde i April-Maaned, efter en lang Lidelses-Tid og tilsidst en Operation? Jeg troer nok ikke De havde videre Sands for hende, men hun miner Dem dog vist om den "gamle Gaard" og om Bedstefader, som hun elskede saa høit; en Kjærlighed som hendes finder man ikke tidt og jeg er inderlig bedrøvet over hendes Død. - Jeg havde glædet mig til at kunne fortælle Dem, at Storken iaar byggede hos os, yhi da vi kom hjem, stod her en paa Taget, som vendte tilbage flere Dage i Rad, men altid ene; og nu er den borte, sagtens søgende sin Mage. Ogsaa Nattergalen var her et Par Aftener i Nærheden, men er nu forstummet; de mener at her er formange Katte. Jeg vilde saa gjerne havt at disse Poesiens Dyr skulde opslaaet deres Bo her. Koldt og vaadt er dette Foraar, saa man endnu lever et Vinterliv med lid i Kakkelovnen og varme Dragter; vel er Skoven grøn, men Veiret er ikke til at nyde den i; det er godt at De er i det milde og lette Clima. Jeg er lidt bange for Forandringen, naar mine Kjære nu kommer hjem. Rigmor var meget fornøiet med sin Læge i Pau og vilde gjerne vise ham en lille Venlighed. Hun var saa heldig at faae "Andersens Eventyr" paa Fransk i Pau, og gav ham denne Bog til sine Børn, idet (h)un skrev foran i den, at hun ønskede de smaa franske Børn maatte elske disse Eventyr saaledes som alle Børn i Danmark gjorde det. De var meget fortryllede over Biarritz og det deilige Hav og havde stor Lyst til at blive der længer.

Jeg har nylig seet Fru Scavenius (Basnæs) som var meget rar og god (og meget talende.) Mun havde nylig faaet Brev fra Dem. Paa Fredag kommer hendes Søn og Mogens Frijs hjem; nu skal der jo snart være Væddeløb, hvortil den Første er selvskreven. Jeg ønsker altid de umiskjendelig gode Kræfter i O. Scavenius kunde faae en høiere Retning; men jeg er bange for at han ikke hæver sig over Middelmaadigheden.

Min kjære Andersen, levvel! Gud give Dem at have det godt i alle Henseender. Det glæder mig hjerteligt naar De tænker med Venlighed paa mig og bryder Dem om at høre fra mig. Onkel Theodor havde fortalt mig om Kongens Hjertelighed, den lignede ham saa ganske. Naar De engang har Tid, saa lad mig høre lidt om Dem og hvor De agter Dem hen fra Glion.

Deres hengivne Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus