Dato: 29. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Glion den 29 Mai 1873.

Kjære, trofaste Fru Melchior! Ingen i Verden er saa vedvarende god med at sende mig Brev, som De er det! I denne Morgen modtog jeg igjen een af disse kjærkomne Skrivelser, den omsluttede tillige et interessant Brev fra Deres Broder Simon Henriques. Veiret er nu blevet regnfuldt og koldt, det vil ikke forandre sig, jeg drikker min "Molken" men kan ikke komme ud at gaae, det er ikke godt og vel hoster jeg ikke men Slim og Trykken i Brystet fornemmer jeg igjen; saa snart Varmen kommer er jeg derimod fri derfor. Jeg føler endnu en stor Træthed i alle Lemmer og har tungt ved at gaae, det forstyrrer tidt Humeuret og jeg tænker paa den kolde Tid, som venter mig hjemme, hvorledes vil det da blive? det var skrækkeligt om en Vinter, som den sidste ventede mig. Paa Mandag, anden Pintsedag, som jeg allerede har mældt Dem, reiser jeg fra Glion, den kjære Carl Melchior kommer herop første Pintsedag; jeg gaaer til Interlaken, hvorhen jeg beder Dem da poste restante vil sende det næste Brev De forunder mig; der bliver jeg vist nok kun faae Dage og, om Gud vil, gaaer jeg da til Brunnen og bliver i Pension en Uges Tid. Til Hans Majestæt Kongen skrev jeg allerede den 14 Mai, altsaa før De var saa venlig at minde mig derom, det laae mig saa levende i Hjertet, men det lignede Dem aldeles, Deres trofaste Omsorg for mig, at minde mig derom. Paa Lørdag sender jeg Brev til Kronprindsen, jeg haaber da, at det kommer i hans Hænder paa Fødselsdagen den 3 Juni. Hils kjærligt Deres Mand, Børn og alle Kjære. Det er vaadt og graat udenfor, Skyerne sænke sig ned over Søen, det er som hang der et kunstnerisk malet Forhæng, der vilde løfte sig for en schakspears Tragedie, eller en Landskabs Scene for Dødstimen paa Golgatha. Jeg længes igjen efter Solskin, efter Varme, efter et Besøg af min Musa, høre Stemmer fra Digtningens Land, jeg hører kun mit Hjerteslag og det slaaer tungt. "Livet er smukt, Livet er kort, ak, imorgen, imorgen, ja det er Sorgen,"staaer der i Liden Kirsten og tidt i mit Hjerte! Tak for det Solskin, De og Deres have sendt og sende mig. [i venstre margin:]

Deres taknemligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad