Dato: 3. juni 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

734. Til Henriette Collin. Genf den 3 Juni 1873.

Kjære Fru Collin !

Tak for Deres Skrivelse, men hvor var den kort, altfor kort ! De fortæller saa morsomt, selv de almindeligste Ting faae en Farve saa de tiltale. I Søndags havde jeg været paa Glion 3 Uger og drukket Molken, den første Uge hvori vi havde det deiligste varme Veir havde jeg det saa godt, følte mig i den lette Luft bedre, men saa blev det koldt, vi maatte lægge i Kaminen, jeg frøs og uagtet Hosten havde forladt mig og blev borte, plagedes jeg dog med Slim og Træthed. I Fredags var jeg med Bøgh kjørt ned til Vevay og tænk, da træffer det sig saa, at netop mens vi ere dernede, kommer Israel Melchior med sin Datter, op for at besøge mig paa Glion, Carl Melchior kom med; først Klokken 6 kom Bøgh og jeg fra Vevay, hele tre Timer gik vore kjære Gjester, hvis Ankomst vi ikke anede og ventede paa os. Allerede Klokken otte maatte de gaae ned til Montreux for at komme med Banetoget til Vevay. Lørdagaften kom Brev fra Jules Jürgensen om dog endeligt at lægge Hjemveien over Genf, jeg tog en rask Beslutning og Pindsemorgen kjørte Bøgh og jeg fra Glion og kom her til Genf Klokken 3 om Eftermiddagen, men jeg var meget betaget af Træthed, og er det endnu, hvad skal der blive af! Paa Torsdag reise vi herfra, Bøgh og jeg boe hos Jürgensen paa Malagnou og han er en meget elskværdig Vert; Hilsener sender han. Veien gaaer nu over Bern og Interlaken til Brunnen ved Viervaldstätersøen hvor vi boe hos Agathe aufder Mauer, til Brunnen beder jeg Dem og Deres Mand, sende Breve poste restante. Bøgh sender venlige Hilsener, jeg sender lignende til Jonas, Louise, Viggo og alle Kjære, Theodor vil De takke for hans Brev, ("Ringormen" paa Benet er blevet og generer en Deel.) Veiret er varmt og smukt. Vi kjørte igaar en deilig Vei under høie, rigt udfoldede Egetræer, Magnolierne blomstre, Roserne hænge ud over de høie Mure, Sneen ligger paa Bjergene, men i Jürgensens Have synger Nattergalen sin danske Sang, som dens Søstre i Hellebek. Hils Billes om De seer dem og vær forundt Solskinsvarme og ikke Kulde som oppe paa Glion.

Hjerteligst

H. C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost